Global Positioning System (GPS) er indbegrebet af moderne, satellitbaseret navigation i dag. GPS blev oprindeligt udviklet til militære formål og navigationsstyring i forbindelse med fastlæggelse af aktuelle positioner og til nøjagtig kortinformation, men er i dag også et nøgleværktøj indenfor mange civile områder. I biler er navigationssystemer i dag f.eks. mere reglen end undtagelsen. Siden 1990 har man også udviklet navigationsbaserede løsninger indenfor kirurgi. De anvendes allerede indenfor flere forskellige områder som f.eks. hjernekirurgi, hvor et indgreb dermed bliver langt mere skånsomt og sikkert, samtidig med, at man minimerer evt. skader på raskt væv.

Det kræver dog lidt forberedelse. Ved hjælp af billedbehandlingssystemer som f.eks. CT/MRT kan man før et evt. indgreb danne en slags 3D digitalt kort over patientens hjerne og det syge område, (f.eks. en tumor eller uregelmæssigheder i blodkarrene). På baggrund af denne 3D information om patienten kan neurokirurgen udarbejde en plan for operationen på navigations-computeren, hvor vigtige anatomiske strukturer er markeret, som f.eks. en tumor eller visse områder af hjernen, der evt. ikke må berøres. I den forbindelse kan neurokirurgen også fastlægge helt konkret, hvor operationsindgangen skal lægges, samt markere evt. særlige områder i hjernen. Al denne information overføres herefter til navigationssystemet.

Under selve operationen orienterer kirurgen sig ved hjælp af forskellige markører på patientens hoved, samt ved hjælp af navigationen i de kirurgiske instrumenter. Via navigationsinstrumentet kan kirurgen også styre positionerne for f.eks. et sugeapparat eller en sonde, og patientens placering måles og vises på en monitor ved hjælp af et infrarødt kamerasystem. Det giver kirurgen vigtige yderligere informationer om instrumenternes aktuelle position, afstanden til tumoren, samt f.eks. størrelsen. Samtidigt viser navigationssystemet de strukturer på vejen hen til tumoren, som ikke må blive beskadiget.

Moderne operationsmikroskoper som Carl Zeiss OPMI PENTERO 9000 er allerede udstyret med neurokirurgiske navigationsapplikationer og kan kobles til disse navigationssystemer. En lille monitor i mikroskopet gør det muligt for lægerne at have denne navigationsinformation direkte i synsfeltet hele tiden, så de ikke skal flytte øjnene væk fra mikroskopet for at se på selve navigationssystemets monitor.

Men – som ved moderne navigationsudstyr i biler – er disse løsninger ikke 100% præcise. Overvågning er uhyre vigtigt for kirurgerne. De skal kontrollere grundigt, om den information, der angives som navigationsvej til tumoren, er korrekt. Under operationen skal kirurgen altså kontrollere den aktuelle navigationsnøjagtighed regelmæssigt. Man kan til enhver tid slukke navigationssystemet under operationen, hvis der opstår en fejl. Navigationssystemer giver et værdifuldt bidrag til hele processen og er en vigtig hjælp for et succesfuldt resultat, men de kan ikke erstatte mange års erfaring indenfor kirurgi.