Disse små fugle, som kun bliver 11 cm lange og kun vejer 20 gram, er let genkendelige på deres lyse, røde næb og på hannernes typiske zebramønster på brystet – heraf deres navn.
Zebrafinker lever som vilde fugle i Australien, og kan derfor kun opleves i bur herhjemme. Men de har alle sammen et meget velkendt kendetegn til fælles: De synger fremragende og lærer deres sange fra andre fugle. Og de skal faktisk først lære at synge. Derfor er forskerne på det schweiziske Institute for Neuroinformatics i Zürich gået i gang med at undersøge særlige områder af disse fugles hjerner med mikroskoper fra Carl Zeiss.
Forskerne i Professor Richard Hahnloser’s arbejdsteam forsker i de nerveceller, som spiller en væsentlig rolle i forbindelse med det at lære at synge. Ligesom når børn skal lære at tale, skal fuglene også igennem en sensitiv læreproces. Det sker alt sammen fuldstændig ukompliceret og uden hjælp fra nogen. De små zebrafinker lærer at synge ved at imitere deres ophav eller andre fugle.
Hvad har Carl Zeiss så at gøre med denne forskning?
Zebrafinker er nogle af de mest simple dyremodeller, man anvender i forskningen i, hvordan man lærer at tale. Højteknologiske mikroskopanalyser af de bittesmå fuglehjerner kan nu gennemføres meget nemt med den nye Shuttle & Find løsning fra Carl Zeiss. For første gang nogensinde kan forskerne hurtigt og pålideligt genfinde biologiske strukturer i et elektronmikroskop, som tidligere er identificeret i et lysmikroskop, således at man kan betragte detaljer ekstremt nøjagtigt i høj opløsning. Det er også muligt at lægge billeder fra lys- og scannings elektronmikroskoper meget præcist ovenpå hinanden for at kunne sammenligne funktionelle og strukturmæssige informationer fra de to mikroskopbilleder. Og dette gør det igen muligt for forskerne at foretage en meget nøjagtig analyse i forbindelse med deres søgning efter nerveceller og dermed lære mere om de små, bevingede væsner.