Brock og Michelsen

Mere information

Vil du vide mere om vores produkter?

Så kontakt os direkte, på info@zeiss.dk eller
på vores hovednr. +45 7015 7015 
hænder - kontakt os 
Tilmeld nyhedsbrev

Storytelling

Som pioner inden for den videnskabelige optik, inspirerer firmaet Carl Zeiss til stadighed mennesket til nye opdagelser. Synet står dermed i centrum.

Og hvis man kombinerer dette med en naturlig nysgerrighed overfor verden, vil man opdage, at Carl Zeiss åbner nye døre for nye oplevelser, nye muligheder og nye perspektiver. Læs med her om Carl Zeiss og nye opdagelser.

Om os…

Brock & Michelsen A/S blev grundlagt i 1905 og har siden 1921 været Carl Zeiss Exclusive Partner og haft eneforhandlingen af Carl Zeiss højteknologiske produkter i Danmark. Dette gør os til verdens ældste ZEISS forhandler. Den 1. januar 2012 blev B&M en del af Carl Zeiss Gruppen.
Vi er ca. 44 glade og engagerede medarbejdere, der yder en seriøs service, rådgivning og markedsføring af udstyr indenfor mikroskopi, elektronmikroskopi, medicinske instrumenter, 3D koordinatmålemaskiner og fotogrammetrisk udstyr, kikkerter/sigtekikkerter og brillestel/solbriller. I 2005 kunne vi fejre 100 års jubilæum, en ære der overgår de færreste danske virksomheder.

Tredje generation på banen
I over 30 år har tredje generation Brock, Gregers & Jørgen, været med til at udvikle og styrke det gamle familiefirma, som Peter Brock og Knud Michelsen grundlagde i 1905. Det er ikke sket uden blod, sved og til tider sågar tårer.



BM-huset i Birkerød rummer over 2000 kvadratmeter moderne kontor-, møde-, showroom-, kantine- og lagerfasciliteter

Brock & Michelsens historie
Den 1. april 1905 etablerede den 22-årige finmekaniker Peter Brock og den kun 20-årige, handelsuddannede Knud Michelsen deres ”Finmekanisk Institut og Værksted”.

De startede i meget beskedne lokaler på Strøget i Københavns centrum med at reparere kikkerter og andet optisk udstyr. Peter Brock tog sig af det praktiske arbejde på værkstedet, og Knud Michelsen sørgede for at pleje og bevare eksisterende kunder og at opsøge nye.

Det varede ikke længe, før de to fremsynede unge mænd var nødt til at øge medarbejderstaben og udvide lokalerne til flere etager. Samtidig blev firmanavnet ændret til det nuværende, Brock & Michelsen

Forudseenhed
Længe før 1. verdenskrig, da handel og import blev begrænset, havde Brock & Michelsen forudset situationen. I stedet for at importere og sælge mikroskoper, gik man over til selv at bygge dem. Man leverede nu ikke blot til det danske marked, men også til udlandet. Mikroskoperne fik hurtigt et godt ry for nøjagtighed og holdbarhed.

Carl Zeiss
Efter krigens afslutning blev Brock & Michelsen i 1921 enerepræsentant i Danmark for Carl Zeiss, Tyskland. Kontrakten blev underskrevet, og Peter Brock & Knud Michelsen var klar til at kaste sig 100% over handelen med ZEISS højteknologiske produkter. Denne position har holdt siden – og gør os til verdens ældste ZEISS forhandler af Carl Zeiss produkter i hele verden.

100 års jubilæum
Den 1. april 2005 var en stor dag for Brock & Michelsen, for der kom kunder, leverandører og repræsentanter fra Carl Zeiss i hele Europa for at ønske tillykke med 100 års jubilæet.

Bestyrelsesformand Dr. Norbert Gorny havde taget sig tid til at komme forbi og sige tillykke samtidig med, at han kunne afsløre en original skulptur af en sjælden granitsort fra Oberkochen, som Carl Zeiss skænkede firmaet i anledning af jubilæet. Dr. Gorny sluttede sin hjertelige jubilæumstale til Brock & Michelsen og alle os medarbejdere med ordene: ”You make us visible in Denmark”.

Skulpturen pynter den dag i dag hall’en i B&M’s indgangsparti, hvor den oprindeligt blev placeret – og man vil automatisk kunne se den her en tid endnu, for den er nemlig ikke ”bare sådan at flytte rundt på”...!



Dr. Norbert Gorny, bestyrelsesformand for Carl Zeiss, overrækker Gregers & Jørgen Brock jubilæumsgaven fra Carl Zeiss - en granitskulptur af en sjælden stenart fra Oberkochen, Carl Zeiss' hjemby i Sydtyskland

En del af Carl Zeiss Gruppen 
Den 1. januar 2012 blev Brock & Michelsen A/S en del af Carl Zeiss Gruppen. Det tætte samarbejde med Carl Zeiss giver en lang række fordele og muligheder for vores kunder i Danmark.  Carl Zeiss AG overtager et veldrevet firma med en enestående ånd og kultur, som har gennemsyret hele virksomheden lige fra starten i 1905. Alle medarbejdere i Brock & Michelsen har en enorm ZEISS know-how, og har særdeles gode relationer til kunderne. Den stærke markedsposition og det høje kendskab til ZEISS i Danmark vil medvirke til, at selskabet kan fortsætte og endda forbedre positionen.



Brugeren i centrum 
I  Brock & Michelsen kombinerer og sammensætter vi specialsystemer til den optimale løsning for kunden ved at kombinere et ZEISS koncept med elementer fra andre, specialiserede firmaer i både Europa og USA.

Nøgleordene for os i dag er forståelse for kundens behov, og efterfølgende skræddersyede løsninger.

Alt dette vil i stigende grad komme vores nuværende og nye kunder til gode. Og kun gennem vores kunders øgede værdioplevelse af B&M, vores medarbejdere og vores produkter kan væksten fortsætte.