Carl Zeiss & mosaikruder
Vidste du, at man også anvender Carl Zeiss mikroskoper til restaurering af antikke mosaikruder?
I næsten 50 år har tre mosaikruder fra middelalderen været tilbageholdt i det, der i dag hedder St. Petersborg. Ruderne blev oprindeligt stjålet fra Jomfru Maria kirken i Frankfurt. Først i 2002 tillod det russiske parlament, at ruderne blev leveret tilbage.
Vinduerne overlevede både transport og opbevaring og kom frem i relativt god behold. Alligevel lå der et kæmpe stykke arbejde foran de tre tyske konservatorer, da ruderne kom frem. Dels manglede dele af vinduerne, der var ridser og revner i glassene flere steder, og ruderne var ikke mindst præget af rustangreb igennem flere hundrede år. To af de i alt 111 små mosaikruder var halvvejs smadret og måtte have indsat specialglas fra Bayern.
De små mosaikruder blev hver i sær placeret på lysborde, så man kunne skelne det farvede glas fra de sorte blyindfattede net omkring. For at kunne opdage selv de mest hårfine brud og bittesmå rustangreb anvendte konservatorerne et Carl Zeiss stereomikroskop, som let kunne indstilles til de forskellige iagttagelsesopgaver via forskellige moduler. Det pågældende mikroskop kan forstørre objekter op til 400 gange, så selv bittesmå revner fremstår klare og tydelige. Man brugte også et operationsmikroskop fra Carl Zeiss i processen. Da alle de små enkeltstykker igen skulle sættes sammen ved hjælp af filigranværktøj, anvendte konservatorerne dette mikroskop.
Mosaikruderne blev leveret tilbage til deres rette plads i kirken i 2007, som i mellemtiden var blevet genopført i 1992. Indbyggere og besøgende i Frankfurt kan nu igen nyde det historisk værdifulde stykke mosaikarbejde, som kirkens vinduer repræsenterer, i hele deres herlighed.
