Vævsprocessor
Kør et rutine og et haste program samtidigt.
Den nye vævsprocessor fra MICROM ”STP 420 D” består af to separate kamre, som kan køre samtidig eller enkeltvis uden at påvirke hinandens proces. Det er en afgørende nyskabelse inden for vævsprocessorer til fiksering, dehydrering og infiltrering af væv med paraffin til efterfølgende skæring.
Bedre infiltrering af vævet
Væskestanden er lige under kammerets åbning, så låget kan åbnes, selv når der er væske i kammeret.
En roter i kammeret sørger for at kurvene med kassetterne roterer, denne bevægelse genererer et reagens-flow gennem kassetterne og giver en langt mere intens væskeudskiftning til cellemembranen. Helt uden sammenligning med standard placering i en væske.
Det permanente skift mellem væske og den mættede gasfase, som fremkommer under rotationen, giver ekstra infiltration af vævet.
Efter tømning af kammeret udføres en let centrifugering, som tømmer kassetterne helt for reagenser.
Rotationskammeret har en kapacitet på op til 360 kassetter og en reagens-volume på cirka 3 l.
Biopsikammeret har en kapacitet på op til 60 kassetter og en reagens volume på cirka 1 l.
Kør både et rutine- og et hasteprogram
Samtidig kørsel af to identiske programmer, giver en samlet kapacitet på op til 420 kassetter.
Man kan også starte et kort program med hasteprøver, mens et rutine- eller renseprogram kører i rotationskammeret.
Bedre varmefordeling og bedre afdypning
Tryk, vaccum eller temperatur kan også her bruges til forbedring af infiltrationen.
Biopsikammeret er lavet af helstøbt aluminium. Dette sikrer en mere homogen varmefordeling. Kammeret er belagt med en ny form for coatning, der sikrer maksimal afdypning og derved minimal ”carry-over”.
Skræddersyet vævsprocesprotokol
Med STP420D kan du opbygge en skræddersyet vævsprocesprotokol, der passer lige til jeres laboratorium og jeres specifikke kvalitetskontrol.
Du kan indtaste og gemme et ubegrænset antal rutine- eller specialprotokoller, som kun er begrænset af lagerkapaciteten på harddisken, og du kan hurtigt kalde dem frem igen eller redigere dem.
Protokoller kan indstilles til faste tidslængder og faste sluttider.
Sæt vævsprocessoren til at arbejde nat/weekend
Du kan også få vævsprocessor STP420D leveret med et program, hvormed du kan udsætte protokoller til weekenden eller til natten.
Efter endt programkørsel kan et antal kurve tages op til videre indstøbning og de resterende kurve kan forblive i vævsprocessoren, hvor de vil fortsætte med at rotere i flydende paraffin, indtil man er klar til videre forarbejdning.
Betjenes via menu på touchscreen
Betjening og programmering sker enkelt og let via menuen på touchscreenen.
Ændrer man forholdene på laboratoriet, er det meget nemt at ændre en protokol. Hvis man ønsker at overvåge protokoller, fremkommer en række meddelelser på displayet under hvert eneste trin i vævsprocessen.
Fjerndiagnosticering og netværkstilslutning
Efter endt protokolforløb kan der i ”log-file” ses detaljer for hvert trin.
Hvis vævsprocessoren er tilsluttet til en printer, kan denne ”log-file” også printes ud.
Filen indeholder information omkring programmerede indstillinger, dato og tidspunkt for hvert trin, systembeskeder, som opstår under processen, samt status på reagens- og paraffinforbrug, og den kan overføres via USB nøgle til ekstern PC.
En tilslutningsmulighed til et netværk og et modem til fjerndiagnosticering er også muligt.
Ingen udledning af dampe
Dampe eller andre miljøbelastende partikler fra processen forbliver i instrumentet. De bliver filtreret ved hjælp af en vandflaske og et aktivt kulfilterventilationssystem.
Påfyldnings- og tømningsprocessen i STP420D sker ved hjælp af vakuum under påfyldningen, som genereres inde i proceskammeret via en integreret pumpe.
Strømsvigt stopper ikke STP 420 D
Strømsvigt har ingen negativ effekt på STP 420 D på grund af det interne UPS system – Uninterrupted Power Supply.
STP420D fortsætter derfor den igangværende proces ved et strømsvigt: så som tømning af rotationskammeret, centrifugeringen og genopfyldning af reagenser i en periode på fem minutter. Ved længerevarende strømsvigt sørger systemet for væsketilføring til kammeret for at beskytte prøverne. Herefter slukker maskinen delvist ned.
Med få minutters mellemrum vil der automatisk ske en rotation af kurvene i kameret for at undgå udtørring.
Den interne strømforsyning overvåger strømtilføringen og tænder automatisk, når strømmen kommer igen. Den vil fortsætte med at anvende det igangværende program.
Samtidig overvåger en løbende temperaturmåler, at den størknede paraffin er fuldkommen smeltet, før den pumpes over i kammeret.