Back To Top

Kontakt

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til vores databeskyttelsespolitik, kan du kontakte os på datap rivacy @zeiss .com

Databeskyttelseserklæring og juridisk meddelelse

Anvendelsesområde

Denne databeskyttelseserklæring samt juridiske meddelelse finder anvendelse på denne website og dette domæne. Den finder også anvendelse på alle websites og domæner ejet af ZEISS, medmindre andre databeskyttelseserklæringer og juridiske meddelelser finder anvendelse på websites og domæner tilhørende ZEISS-selskaber udenfor Tyskland, f.eks. på grund af nationale love, ændrede databeskyttelseserklæringer og juridiske meddelelser. Vær derfor opmærksom på den respektive databeskyttelseserklæring samt de juridiske meddelelser på alle de ZEISS-websites, du besøger, eller for de programmer, du benytter.

I visse tilfælde indeholder ZEISS-websites også links til eksterne firmaer, som ikke har nogen tilknytning til ZEISS, og hvor databeskyttelseserklæringen og den juridiske meddelelse ikke finder anvendelse.

Generel databeskyttelsesstandard

ZEISS er en koncern, der opererer globalt, og som har juridisk uafhængige selskaber på tværs af grænser, forretningsprocesser, ledelsesstrukturer og tekniske systemer.

Når du besøger vores website, er det muligt, at der bliver indsamlet data, som i visse tilfælde kan være af personlig art. I denne erklæring gør vi opmærksom på, hvilke personlige oplysninger ZEISS selskaber indsamler under dit besøg på vores websites, og hvordan vi behandler disse data.

Vi tager beskyttelsen af dine personlige oplysninger meget alvorligt. Vi behandler de personlige oplysninger, som vi indhenter under dit besøg på vores website, i fuld overensstemmelse med relevante juridiske bestemmelser. Herudover er vores regelsæt for behandling af personlige oplysninger baseret på EU's databeskyttelsesprincipper, som garanterer den størst mulige gennemsigtighed, respekten for retten til at vælge, adgangsrettigheder og overførsel og juridisk korrekt behandling af personlige oplysninger.

Alle ZEISS-selskaber lever op til gældende love om databeskyttelse, f.eks. overholder alle ZEISS-selskaber og -datterselskaber i Tyskland den tyske stats lov om databeskyttelse (BDSG). Herudover er behandling af personlige oplysninger fastlagt i en firmapolitik, der gælder for alle ZEISS-selskaber inden for koncernen. Formålet med denne firmapolitik er at sikre, at dine data behandles korrekt og i overensstemmelse med gældende love af de ZEISS-selskaber, som behandler personlige oplysninger. Samtidig har vi instrueret vores ansatte i at henvise til og efterleve vores regler for databeskyttelse, når som helst der bedes om personlige oplysninger under besøg på vores websites.

Indhentning, behandling og overførsel af personlige oplysninger

ZEISS ønsker at give dig så meget kontrol som muligt over dine personlige oplysninger. Normalt kan du besøge ZEISS-websites uden at skulle afgive nogen personlige oplysninger.

Der kan dog være visse områder på ZEISS-websitene, hvor du er nødt til at afgive personlige oplysninger, for at vi kan forbedre siden og holde kontakt med dig. Alle personlige oplysninger, som du afgiver, behandles fortroligt og gemmes og behandles udelukkende inden for rammerne af forholdet mellem dig og ZEISS.

Dine personlige oplysninger bliver ikke videresendt, publiceret eller på anden måde stillet til rådighed for tredjepart med henblik på markedsføring, medmindre du forinden har givet tilladelse til dette.

Som led i leveringen af vores services kan det under visse omstændigheder være nødvendigt at videregive dine oplysninger til tredjeparter, f.eks. forretningspartnere eller IT-serviceleverandører, som hjælper os med ordrebehandling. Vi begrænser overførslen af personlige oplysninger til disse tredjeparter til de oplysninger, som er nødvendige for at kunne udføre den relevante ydelse, og vi garanterer for, at overførslen sker i overensstemmelse med den nødvendige datasikkerhed. ZEISS-selskaber videresender kun personlige oplysninger til tredjeparter, der overholder gældende love for databeskyttelse og databehandling.

Derudover kan ZEISS blive tvunget til at offentliggøre dine oplysninger og dertilhørende data for at efterkomme en juridisk eller administrativ kendelse. Vi forbeholder os ligeledes retten til at bruge dine oplysninger med henblik på hævdelse af eller forsvar mod retslige krav.

I tilfælde af overtagelse eller fusion med et andet selskab kan det være nødvendigt at offentliggøre eller overføre dine data til potentielle eller faktiske købere. I så fald vil ZEISS stræbe efter at sikre det højest mulige niveau af databeskyttelse og vil følge gældende lovbestemmelser.

Information om datasikkerhed

ZEISS er klar over, hvor vigtigt det er at beskytte de oplysninger, du overfører til os via internettet, og at behandle dem diskret. Datasikkerhed på vores websites har højeste prioritet. Vi gør derfor alt, hvad vi kan, for at sikre os, at vores online-sikkerhedsforanstaltninger er effektive. F.eks. bruger ZEISS' online-butikker teknologien Secure Socket Layer (SSL) til kryptering. Websider, hvor du bliver bedt om at indtaste forretningsrelevante oplysninger, f.eks. kreditkortnummer, overfører ligeledes disse data ved hjælp af krypteret SSL-teknologi. Hos ZEISS bestræber vi os på at opdatere vores krypteringsteknologi løbende og i henhold til de tekniske fremskridt på området for at sikre en fortrolig behandling af de oplysninger, du sender til os over internettet.

ZEISS bruger cookies, hvis det er teknisk nødvendigt (f.eks. i forbindelse med autentificering), samt til analytiske formål. Cookies er små filer, som gemmes midlertidigt på din harddisk. De informationer, der gemmes via cookies, bruges f.eks til at lette navigationen og kan i visse tilfælde gøre websiden mere brugervenlig. De fleste browsere er i dag indstillet til at acceptere cookies automatisk. Du kan dog vælge at indstille din browser til at afvise cookies eller til at vise advarsler vedrørende de benyttede cookies.

IP-adresser bliver registeret, når du besøger vores websites. IP-adresser bruges til at analysere funktionsfejl, administrere websitet og indsamle demografiske informationer. Herudover bruger vi IP-adresser til at finde ud af, hvilke af vores websider der bliver besøgt, og hvilke emner de besøgende er interesserede i. Til dette formål bruges om nødvendigt også anden information, som du har gjort tilgængelig for os på websiden eller på anden vis Vi indsamler kun data anonymt, og vi forbinder dem ikke med en allerede registeret brugerprofil, medmindre brugeren allerede har givet sit samtykke til dette.

Webanalyse

ZEISS bruger statistik- og evalueringsprogrammer fra Urchin og Google Analytics til statistisk evaluering af brugen af ZEISS-websitene.

De data, som genereres gennem brugen af ZEISS-websitene, gemmes i serverens logfiler og bliver analyseret ved hjælp af Urchin. Data indsamles anonymt og kan ikke henføres til en bestemt person. Den indsamlede data bruges udelukkende til fremstilling af rapporter vedrørende brugen af websitet. Disse rapporter hjælper os med at analysere og løbende forbedre indholdet af vores websites.

Under analysen med Urchin analyseres de indsamlede data udelukkende med henblik på at kortlægge trends og statistik, og derefter slettes de.

Google Analytics bruger cookies, som sætter os i stand til at analysere din brug af vores website. Som udgangspunkt indsamles oplysningerne om din brug af vores website ved hjælp af en cookie og overføres derefter til en Google-server i USA, hvor de opbevares. Din IP-adresse forkortes dog af Google – hvis IP-anonymisering er aktiveret på den pågældende website. Dette gælder inden for EU-medlemslandene og i andre lande, som har underskrevet aftalen vedrørende det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Kun i særlige tilfælde vil den fulde IP-adresse blive overført til Googles server i USA og forkortet. På foranledning af denne website-udbyder anvender Google disse informationer til at evaluere din brug af websitet, til at fremstille rapporter vedrørende websiteaktiviteterne og til at tilbyde website-udbyderen andre services, som har med brugen af websitet og internettet at gøre. Google kobler ikke andre data sammen med den IP-adresse, som er videreformidlet via din browser til brug for Google Analytics. Du kan forhindre, at der gemmes cookies, ved at indstille din browser herefter. Du skal dog være opmærksom på, at du ved at gøre dette muligvis ikke vil være i stand til at bruge alle websitets funktioner. Du kan desuden forhindre Google i at indhente og bearbejde cookie-baserede data samt data relateret til din brug af websitet (inkl. din IP-adresse) ved at downloade og installere den browser-plugin, som du finder under følgende link
http://tools.google.com/dlpage/gaoptout?hl=de.

Brug af sociale plug-ins

Visse ZEISS-websites indeholder følgende knapper:


Selvom disse knapper kan være vist på websitet, er der ingen kontakt til serverne fra Facebook, Google+ eller Twitter. For at en forbindelse kan blive aktiveret, og for at kommunikation med Facebook, Google+ og Twitter kan blive oprettet, skal du først give dit samtykke hertil ved at klikke på knapperne. Du kan kende de aktiverede knapper på følgende billede:

Din anbefaling sendes videre, når du trykker på knappen for anden gang. Hvis du allerede er logget på det ønskede sociale netværk, sker dette, uden at et nyt vindue åbnes. Eftersom dataoverførslen sker direkte, modtager vi ingen informationer om de overførte data. Indholdet af dataoverførslen er det faktum, at du har besøgt den respektive side. Hvis du på samme tid er logget ind på Facebook eller lignende, overføres denne information til din konto på det sociale medie og sammenkædes på denne måde med dig som individ.

For så vidt angår oplysninger om, hvordan Facebook, Google+ og Twitter bruger og gemmer dine personlige oplysninger, anbefaler vi, at du kontakter disse sociale medier direkte. Det er også muligt at blokere sociale plugins via din browser ved at bruge add-ons.

Juridisk meddelelse

De oplysninger, der er offentliggjort på domænerne fra ZEISS, kan henvise til produkter eller services, som endnu ikke er tilgængelige i dit land. Disse informationer betyder ikke, at ZEISS nødvendigvis planlægger at udbyde disse produkter eller services i dit land på et senere tidspunkt. Om nødvendigt kan du kontakte vores regionale salgskontor, som med glæde vil oplyse dig om tilgængeligheden af disse produkter og services. Præsentationen af produkter og services på vores website udgør ikke et bindende salgstilbud.

I de tilfælde, hvor ZEISS tilbyder gratis download af software, påtager vi os intet ansvar for eventuelle skader opstået som følge af download eller anvendelse af denne software. Download og brug af denne software sker udelukkende på brugerens eget ansvar og uden nogen form for hæftelse eller garanti undtagen i tilfælde af forsætlighed eller grov uagtsomhed fra ZEISS' side.

På dele af vores websites offentliggør vi også informationer om og links til tredjepartswebsites. Vi gør kun dette, hvis vi har fuld tiltro til oprigtigheden af den respektive udbyder. På trods heraf kan ZEISS ikke påtage sig ansvar for databeskyttelsesbestemmelserne for eller indholdet af disse websites og påtager sig intet ansvar i denne forbindelse. Disse eksterne links kan kendes på følgende ikon:

 

ZEISS er indehaver af alle rettigheder til indholdet og layoutet på sine websites og forbeholder sig retten hertil. De immaterielle rettigheder til vores websites er beskyttede, hvilke også gælder vores varemærker. Tekst, billeder og grafik på vores websites samt deres layout osv. er underlagt loven om ophavsret samt andre beskyttende lovbestemmelser. Det samme gælder animationer og software. Enhver form for gengivelse af hele eller dele heraf er forbudt, medmindre der er indhentet skriftlig tilladelse hertil. Denne website giver ingen tilladelse til brugen af de immaterielle rettigheder. ZEISS forbeholder sig retten til at ændre, suspendere eller lukke sine websites på et hvilket som helst tidspunkt og uden forudgående varsling.

Til trods for, at indholdet af vores websites er nøje udvalgt og sammensat, kan vi ikke påtage os ansvar for rigtigheden, nøjagtigheden eller fuldstændigheden heraf eller garantere uhindret adgang til selvsamme. Så vidt det er juridisk tilladt, accepterer vi intet ansvar for direkte eller indirekte skader, herunder mistede indtægter, som er opstået som følge af brugen af vores website eller i forbindelse med information, som er offentliggjort på vores website. Vi forbeholder os ret til når som helst at ændre eller supplere informationerne på websitet.

 

© Carl Zeiss AG – senest ændret: maj 2014

På dette website bruger vi cookies. Cookies er små tekstfiler, som gemmes på din computer, når du besøger et website. Det er meget almindeligt at bruge cookies. Vi bruger dem som en hjælp til at forbedre vores websider og optimere visningen af dem. Ved at bruge vores websider erklærer du dig indforstået med dette. Læs mere

OK