Brock og Michelsen

AO – den amerikanske drøm

American Optical Eyewear har sin oprindelse helt tilbage i 1826 i staten Massachusetts, hvor William Beecher, efter at have arbejdet 7 år som juveler, fik sit første og skæbnesvangre møde med optikkens verden, og ambitionen om at skabe bedre briller blev født.

I 1883 kom den første produktion af brilleglas til, og i 1909 åbnede AO det første forskningslaboratorium, og efterfølgende tog udviklingen for alvor fart. I 1996 blev American Optical opkøbt af SOLA Inc., og i 2005 blev begge firmaer en del af Carl Zeiss Vision koncernen.

American Optical har været blandt de mest markante aktører i optikbranchen, og har gennem tiderne bl.a. bidraget med udviklingen af mineralske farveskiftende glas, minus cylinder, asfærisk design og det første farveskiftende letvægtsglas og progressive glas med kort progressionslængde. Mange forbinder også AO navnet med udstyr som phoroptorhoved, focusmåler, prøvebrillekasser og Non Contact Tonometer..

I 1958 lancerede AO en af deres bestsellere Flight Goggle 58, bedre kendt som den originale pilotbrille, som faktisk stadig produceres i Southbridge den dag i dag. Solbrillen blev bl.a. båret af Neil Armstrong, da han sammen med Apollo 11 landede på månen i 1969.

AO linien tilbyder gode standardglas i fin kvalitet til særdeles attraktive priser.

Mere information

Vil du vide mere om vores produkter?

Så kontakt os direkte i afdelingen , på info.dk@vision.zeiss.com eller på vores hovednr. +45 7025 7000
Vores åbningstider i kundeservice er:
Mandag – fredag fra kl. 9.00 – 16.00