Carl Zeiss & Tuberkulose
Vidste du, at Carl Zeiss hjælper med at opdage tuberkulose hurtigere?
Vidste du, at Carl Zeiss hjælper berørte lande med at konstatere tuberkulose langt hurtigere?
Den tyske læge og bakteriolog, Robert Koch, opdagede denne sygdom, og han anvendte selv et mikroskop fra Carl Zeiss Jena. For 127 år siden bekendtgjorde Koch, at han havde opdaget den bakterielle årsag til tuberkulose. Den dag i dag fejres hans pionérpræstation fast en gang om året over hele verden den 24. marts – på World Tuberculosis Day. Og dette er en vigtig mærkedag, for ifølge WHO, (World Health Organization), er 1/3 af verdens befolkning smittet med tuberkulose – og sygdommen er skyld i 1,6 millioner dødsfald om året.
Tuberkulose er stadig en global trussel, og næstefter HIV er den i øjeblikket den mest smittefarlige sygdom. De fleste tilfælde forekommer i Sydøstasien og Afrika, og hvert eneste sekund smittes en person med sygdommen. Ved hjælp af højteknologisk mikroskopudstyr yder Carl Zeiss og FIND Foundation, den internationale organisation til diagnosticering af sygdomme, støtte til de steder i verden, der har mest brug for det. Primo Star fra Carl Zeiss er specielt udviklet til opdagelse af tuberkulose, og det leveres til en specialpris til de hårdest angrebne lande.
Hvad er der specielt ved dette mikroskop?
En særlig LED-fluorescensteknik, (Light Emitting Diode), gør bakterierne mere synlige, end de ville have været ved almindelig gennemlysmikroskopi. TB-bakterien kan dermed opdages op til fire timer hurtigere og påvises op til 10 procent mere nøjagtigt. Forskere og udviklere hos Carl Zeiss har tilpasset mikroskopet til de betingelser, der er fremherskende i de pågældende lande. ZEISS Primo Star iLED mikroskopet er meget nemt at betjene, er meget driftsbilligt, og det genopladelige batteri gør mikroskopet mindre sårbart overfor f.eks. strømsvigt.
