Carl Zeiss & vulkaner
Vidste du, at vulkaner udspyr glas?
Island, den 21. maj 2011 kl. 17.30: Efter syv år i dvale, kom vulkanen Grimsvötn igen i udbrud og spyede aske mere end 5 km op i skyerne, og den følgende dag helt op til 19 km op. Lufttrafikken stoppede i en radius af 200 km, præsident Barack Obama aflyste sit statsbesøg i Irland med kort varsel, og FC Barcelonas fodboldhold måtte flyve til Champion’s League finalen i London tidligere end planlagt.
Skotland, maj 2011: Forskere på det uafhængige James Hutton Institute i Aberdeen undersøgte askepartikler fra Grimsvötn med et Carl Zeiss elektronmikroskop. Partiklerne, som man forsigtigt skrabede af bilruder, varierede i størrelse fra 2 til 30 tusindedele millimeter. Asken viste sig at indeholde ekstremt fine partikler vulkansk glas. Men kan man sammenligne denne type glas med vinduesglas? I princippet ja.
Ligesom de fleste typer sten, består vulkanaske og lava af silikater. Når den varme, flydende magma afkøles meget hurtigt eller bliver kvalt, kan der ikke dannes krystaller. Da Grimsvötn kom i udbrud, kom afkølingen fra vulkanens gletsjer og medførte, at en stor del af gletsjerisen fordampede, så askeskyen primært bestod af damp.
Syntetisk fremstillet glas består normalt også primært af ikke-krystalliske silikater. Men på grund af den varierende sammensætning og selve produktionsprocessen, er chokkøling ikke nødvendigt her. I ekstreme tilfælde kan køleprocessen nemlig tage helt op til et år. Det gør den f.eks., når det drejer sig om fremstilling af visse optiske linser, så at man undgår belastning af materialet og senere billedforvrængning. Generelt kan man derfor ikke anvende det glas, som vulkaner udspyr.
