Rekvirer Calypso demo CD

Send mail til Tina Mortensen

Calypso

Calypso er vores brugervenlige 3D målesoftware. CAD funktionalitet er standard, så du nemt og hurtigt, selv inden emnet er færdigproduceret, kan forberede din målestrategi.
Calypso er den førende målesoftware til geometrisk opmåling på 3-koordinat målemaskiner. Calypso er udviklet af Carl Zeiss og det sikrer 100 % samspil med målemaskinens mekanik, styring og tasthoved, hvad der har stor betydning – ikke mindst ved scanning målinger.

Calypso har CAD funktionalitet som standard. Ved hjælp af CAD model kan valg af elementer til opmåling, målestrategi og tolerancer komfortabelt fastlægges på skærmen. Man slipper for akavede arbejdsstillinger eller knækkede tastere under udarbejdelse af måleprogrammer. Og måleprogrammer til nye emner, kan endog udarbejdes, inden emnet fysisk er fremstillet.

Calypso er objektorienteret. Det betyder i praksis, at brugeren ikke tænker i programlinier, men i elementer, som skal måles. Måleprogrammet sammensættes af ikoner for linie, flade, cirkel osv., ligesom der anvendes logiske symboler for afstand, diameter, rethed, cylindricitet mv.

Calypso beregner selv sikkerhedsafstand fra emnet for hver enkelt tast. Der er ikke behov for at programmere mellempositioner, og risikoen for kollisioner er reduceret betragteligt. Brugeren behøver ikke spekulere over rækkefølgen af elementer, og der kan til enhver tid tilføjes nye elementer, eller fjernes eksisterende med få museklik, hvis produktet ændres.

Udover Calypso Basis findes der optioner til:
- 3D kurvemåling
- Friform flader
- Tandhjulsgeometri
- Computertomografi
- SPC data export
- CAD convertere (IGES, STEP, Pro/E, Catia, Inventor, Unigraphics…) 


Screendump Calypso