Bliv ikke blændet

Solbriller er smart tilbehør, men det vigtigste er, at de beskytter øjnene mod UV-stråler

Solstrålerne giver dit sind og din krop fornemmelsen af, at du er på ferie og får dit ansigt til at smile. UV-beskyttelsen, som ikke bare beskytter din hud, men også dine øjne, garanterer, at du kan nyde solen uden at fortryde det. Manglende brug af solbriller kan skade din hornhinde og øjets linser og bindehinde. Solbrilleglas fra ZEISS giver 100% UV-beskyttelse, så du trygt kan nyde solen.

Bliv ikke blændet

Solbriller er smart tilbehør, men det vigtigste er, at de beskytter øjnene mod UV-stråler

Skuespillere, musikere og folk i showbusiness bærer solbriller hele tiden - sommer og vinter; dag og nat. De er imidlertid meget mere end smart tilbehør. Sandheden er, at solbriller beskytter øjnene mod de farlige UV-stråler. Når du køber et par solbriller, skal du dog være sikker på at vælge en god kvalitet.

 

Selv om de billigste modeller nu om dage er CE-certificerede og derfor yder tilstrækkelig UV-beskyttelse, er glassene i de billige modeller ofte pressede og ikke slebne. Det kan betyde, at man ser dårligere og får trætte øjne, især hvis solbrillerne bæres i længere tid. Billige glas er også vanskeligere at tilpasse, og selv om du kun bruger dem i kortere tid, kan de efterlade aftryk på din hud. Det er bare ikke smart.

Tip: Besøg din optiker, før du køber et par solbriller, og få detaljeret rådgivning om briller med god UV-beskyttelse. Prøv forskellen mellem kvalitetsglas og almindelige pressede glas.

Hvorfor skal du bruge solbriller: Selv om dine øjne automatisk tilpasser sig til forskellige lysniveauer ved hjælp af pupillen, som trækker sig sammen, når stærkt lys trænger ind i øjet, kan den kun gøre det, indtil et vist niveau. Hvis dine omgivelser er meget lysstærke, kan øjet blive blændet - og kan blive helt ude af stand til at se, selv om du ellers har et normalt syn.

 

Et par gode solbriller vil forhindre, at dette sker. En anden vigtig faktor er, at de giver en glimrende UV-beskyttelse. Intense, men usynlige ultraviolette stråler eller langvarig udsættelse for dem kan føre til en smertefuld betændelse i øjets bindehinde og hornhinde og kan til sidst skade dem. Der er nogle få advarselssignaler, som fortæller dig, at dine øjne har været udsat for meget sol, nemlig at de er trætte, røde og anstrengte. Nogle gange vil de løbe i vand. Hvis det sker, bør du holde dig væk fra solen i nogle få dage og købe et par gode solbriller.

Sol- og blændingsbeskyttelse

 

CE-mærket er et kvalitetssymbol

Hvordan kan jeg kende et par gode solbriller? Kig efter CE-mærket. Det sikrer, at solbrillerne lever op til de fundamentale sikkerhedskrav, som er beskrevet i de europæiske retningslinjer. Desværre er der endnu ikke udpeget en instans, som bekræfter overensstemmelsen med disse standarder. Din optiker kan imidlertid tjekke dine briller med et særligt måleapparat.

Andre ting du bør kigge efter ved køb af solbriller:

  • UV-beskyttelse: Det vigtigste kriterium for gode solbriller.
  • Glassenes farve: Selv om det ikke har betydning for niveauet af UV-beskyttelse, har det indvirkning på beskyttelsen mod blænding. Brune, grå og grønne glas forvrænger de naturlige farver mindst. Du vil stadig se tingene i deres naturlige farver. Alle andre farver kræver, at øjet foretager justeringer. Vær sikker på, at du vælger en farve til brug i bilen, hvis du har planer om at bruge solbriller, mens du kører bil (signalgenkendelse, DIN EN ISO 14889). Alle ZEISS glas i standard farver lever op til denne norm. Tip: Farvede glas med en absorptionsgrad på 25 % eller mere er generelt uegnede til bilkørsel om natten.
  • Glaskvalitet: Lige som ethvert andet par ordentlige briller skal solbriller også have slebne brilleglas. Plastik og glas er begge velegnede materialer. Højkvalitetsglas i kategori 1 har ingen striber, bobler eller indkapslinger, som kan forårsage hovedpine eller trætte øjne. Glassene må ikke bevæge sig ved et let tryk med en finger. Lav en test: En genstand, som du kigger på gennem solbriller, må ikke blive forvrænget, hvis brillerne flyttes frem og tilbage.
  • Farveskiftende glas: Hvis du har svært ved at vælge mellem mørke eller lyse glas, kan du vælge farveskiftende glas. Som den rene magi bliver glassene på få sekunder mørke under lyse forhold og klare i mørke. Hvis dine øjne er lysfølsomme, anbefaler vi, at du køber farveskiftende glas.
  • Antirefleksbehandling: Mange mennesker springer antirefleksbehandlingen over, fordi de mener, det er unødvendigt. Reflekser i farvede glas er imidlertid meget mere irriterende - både for personen som bærer brillerne og for den person, som ser på ham eller hende - end dem i glas uden farve.

 

Vores tip: Kontrastforbedrende solbriller

Carl Zeiss Vision tilbyder også et udvalg af solbriller, som er blevet behandlet med de bedste dyppefarver.  De er udviklet til specielle situationer, som på den ene side kræver øget UV- og blændingsbeskyttelse og på den side stiller visse krav til kontrasten. Sportsgrene som paragliding, skisport, motorcykelkørsel eller cykling dyrkes ofte under ekstreme lysforhold. Det er vigtigt med et kontrastrigt syn - især af sikkerhedsmæssige grunde.

Kontrastforbedrende solbriller
Prøv forskellen med og uden kontrastforbedrende solbriller (klik på billederne)

Specielle filterglas til patienter med nethindeproblemer

Patienter med nethindeproblemer skal bruge nogle særlige solbriller. De specielle filterglas fra ZEISS giver nogle ideelle løsninger til at opfylde disse behov. De absorberer dele af lysspektret fuldstændigt. Receptorer, som er følsomme overfor dette område, bliver med vilje undereksponeret for at beskytte øjet. Disse glas er særligt gavnlige for patienter, som lider af retinitis pigmentosa, dvs. retinopati.  Carl Zeiss tilbyder en serie af såkaldte filter clips.

Image: © Darren Baker - Fotolia.com

På dette website bruger vi cookies. Cookies er små tekstfiler, som gemmes på din computer, når du besøger et website. Det er meget almindeligt at bruge cookies. Vi bruger dem som en hjælp til at forbedre vores websider og optimere visningen af dem. Ved at bruge vores websider erklærer du dig indforstået med dette.
OK