De rigtige brillestel til børn

Det er aldrig nemt at træffe valg. Og det er ikke kun udseendet, som er vigtigt, når der skal vælges brillestel til børn.

I følge statistikkerne har omkring et ud af fem børn brug for briller. Ved første øjekast er farve og "coolness" de vigtigste faktorer, når der skal vælges briller til børn. Dit barn skal jo have en positiv følelse omkring brillerne. Som forældre bør du dog også være opmærksom på nogle andre ting, når der vælges stel til dit barn. Her er vores tips:

Egnede briller til børn

De rigtige brillestel til børn

Selvfølgelig bør du så vidt muligt lade dit barn selv afgøre hvilke brillestel, der er rigtige for ham eller hende. Hvis farven er rigtig, så føler dit barn sig også motiveret og stolt over at bruge brillerne. Stellets udseende bør selvfølgelig passe til dit barn. Han eller hun skal føle sig godt tilpas ved at bruge dem, så de ikke føles mærkelige. I bund og grund har børn også de samme forventninger til deres stel som deres forældre. Dog er pasformen mere afgørende. Briller til børn bør være behagelige og hele tiden sidde godt uden at glide. Dette er et især vigtigt for babyer og småbørn.

Den rigtige pasform

Stellene bør ikke være for store eller for små. Desuden bør dit barns bevægelsesfrihed heller ikke blive indskrænket af brillerne. Brillernes størrelse afhænger af størrelsen på øjenhulen og afstanden mellem barnets øjne. Det er også vigtigt, at brillerne ikke sidder på barnets kinder og giver trykmærker samt ubehag. Desuden bør de ikke være højre end øjenbrynene og bredere end ansigtet. Brillerne bør være store nok til, at dit barn kan se i alle retninger på en behagelig måde. Det kan bestemt ikke anbefales at købe for store briller, så dit barn kan vokse ind i dem.

I bund og grund skal briller til børn centreres ligeså præcist som briller til voksne. Selv små centreringsfejl svækker brilleglassenes ydeevne betydeligt

Materialer

Det anvendte materiale til stellene bør være egnet til børns naturlige lyst til bevægelse, hvilket betyder, at stellene skal være holdbare, brudsikre og lette.

Nogle børn lider af allergier, især over for nikkel. Her er stel af ægte titanium et godt valg. Det lette materiale er ekstremt holdbart, og alle hudtyper tåler det ganske godt. En yderligere behandling mod allergi minimerer risikoen for en allergisk reaktion. Se efter mærkaten "made of pure titanium!" (lavet af ægte titanium), når du køber stellet.

Stænger og næsebro

Stængerne er en del af stellet, som du bør være særligt opmærksom på. Dette gælder ikke kun, hvis du har meget aktive børn eller småbørn. Stængerne må ikke trykke ubehageligt, og brillerne skal blive i den rigtige stilling. Fjederhængsler er meget holdbare og sikrer stellene en lang levetid. Brillestel med fjederhængsler tager ikke skade af at blive bøjet udad.

Sportsstænger kan også være en mulighed. Disse stænger er fleksible og passer perfekt til børns ører. De bør nå ned til øreflippen og være belagt med blødt plastik.

Næsebroen til børns briller bør have en så stor kontaktflade som muligt. Jo mindre barnet er, desto vigtigere er det, eftersom små børn ikke har en færdigudviklet næseryg, som brillerne kan sidde på. Brillernes vægt fordeles også bedre. Gelpuder er en ny funktion, som sidder særligt blødt på børns næser og er med til at sikre på brillerne ikke ryger ned ad næsen.

Sportsbriller til børn

Boldsport eller kampsport er en særlig udfordring for børns briller. Hurtige bevægelser får normale stel til hurtigt at glide og give ubehag. Mange gode briller til børn er allerede egnet til sport. Der findes også særlige sportsbriller til børn, som afhængigt af modellen er lavet helt af plastik med stænger uden hængsler. En elastikstrop på stængerne, som bæres rundt om bagsiden af hovedet, kan også sikre, at brillerne sidder sikkert.

Hvis dit barn er en ivrig svømmer, kan det betale sig at anskaffe svømmebriller med styrke.

Sidst men ikke mindst

Det kræver tålmodighed både under og efter køb af brillerne. Især småbørn og babyer skal bruge tid, før de vil beholde deres briller på næsen. Det hele er lykkedes for dig, når dit barn gerne vil bruge brillerne, forstår hvorfor og er stolt over det nye tilbehør. Gør desuden brug af den service, som din optiker kan tilbyde. Professionel rensning af briller til børn i et ultralydsbad eller genjustering af barnets briller holder dem i god stand og sikrer, at dit barn altid kan se. Som regel er sådan service gratis.

På dette website bruger vi cookies. Cookies er små tekstfiler, som gemmes på din computer, når du besøger et website. Det er meget almindeligt at bruge cookies. Vi bruger dem som en hjælp til at forbedre vores websider og optimere visningen af dem. Ved at bruge vores websider erklærer du dig indforstået med dette.
OK