Hvorfor solbriller er så vigtige om vinteren!

Blænding fra is og sne gør, at solbriller er et vigtigt tilbehør i løbet af de kolde vintermåneder

Hat, handsker, tørklæde: Når vi tænker på vinteren, tænker vi på dette tilbehør. Det er dog relativt få, der tænker på at føje solbriller til listen. Solbriller er mere et "sommertilbehør", ikke sandt? Forkert! Det er mindst lige så vigtigt for os at beskytte vores øjne om vinteren som det er om sommeren. Dette skyldes at UV-strålerne, som er så farlige for vores øjne, har en særligt aggressiv effekt fra november til marts.

Hvorfor solbriller er så vigtige om vinteren!

Hat, handsker, tørklæde: Når vi tænker på vinteren, tænker vi på dette tilbehør. Det er dog relativt få, der tænker på at føje solbriller til listen.

Om sommeren er solbriller en vigtig del af din beklædning. Det er ikke kun fordi de ser godt ud, men også fordi de beskytter øjnene mod stærkt lys. Men hvad mange ikke er klar over er, at skadelige UV-stråler er langt mere farlige om vinteren end om sommeren. Om sommeren reflekterer grønne omgivelser kun 6% af lyset. Men for sne er andelen næsten 95%. Det er kun solbriller af høj kvalitet, som yder effektiv beskyttelse mod øjeninflammation eller endnu mere alvorlige tilstande. Dette skyldes, at sollys, som indeholder høje niveauer af UV-stråler, kan udrette skade på nethinden. Dette er årsagen til, at penge, som anvendes på solbriller af høj kvalitet, er en fornuftig investering.

Hvad skal man tage hensyn til, når man køber solbriller:

  • CE-mærket er vigtigt. Dette mærke garanterer, at produktet yder et niveau af beskyttelse, der mindst svarer til standard.
  • Solbrillerne skal være tilstrækkeligt store, og de skal også passe til dit ansigt. Dette er den eneste måde, hvorpå det kan undgås, at der trænger lys ind i øjnene fra siden eller ovenfra.
  • Absorbtionsfaktoren spiller en særlig vigtig rolle. Den skal være tilstrækkelig høj. Hvor mørkt brilleglasset skal være, afhænger af brugerens personlige præferencer, samt solbrillens brug, området de skal anvendes i, typen af sport, der udføres og andre faktorer. En optiker kan være behjælpelig med råd herom.
  • Det er bedst at købe solbriller gennem en optiker. Stikprøver viser igen og igen, at solbriller, der sælges af gadesælgere, og som har forfalskede mærker, kan forårsage skader på øjnene.

Valg af den rette farve

Det er også vigtigt, at der vælges den rette farve på solbrillernes brilleglas. Brilleglas inddeles i beskyttelsesklasser eller kategorier. Gule, grønne og blå brilleglas anbefales ikke til brug om vinteren. De yder kun en beskyttelse i klasserne 0, 1, eller 2, eller de hører til kategorien S0, S1 eller S2. Det anbefales at bruge grå eller brune brilleglas om vinteren. De bør høre til beskyttelsesklasse 3 eller kategori S3. De yder endda tilstrækkelig beskyttelse ved sne højt oppe i bjergene. Beskyttelsesklasse 4 eller kategori S4 brilleglas kan fås til ekstremt følsomme øjne. Brilleglas i denne kategori er dog kun nødvendige i tilfælde af ekstremt høj UV-stråling og de må ikke anvendes, når man kører.

Et yderligere tip for vintersport: Hvis du bruger briller, bør du enten få lavet specielle skibriller, der passer til din brillestyrke, eller købe skibriller, som er store nok til, at du kan bruge dine egne briller indenunder. På nogle modeller anvendes der skumbeskyttelse, som er idelt til brillebrugere, og som har ekstra plads i siderne til brillestellene. Disse har en god pasform, og der lægges ikke noget pres på brilleglasset under skibrillerne. Skibrillerne bør være lukket i siderne for at yde tilstrækkelig beskyttelse mod træk.

Billede: © Alexander Rochau - Fotolia.com

På dette website bruger vi cookies. Cookies er små tekstfiler, som gemmes på din computer, når du besøger et website. Det er meget almindeligt at bruge cookies. Vi bruger dem som en hjælp til at forbedre vores websider og optimere visningen af dem. Ved at bruge vores websider erklærer du dig indforstået med dette.
OK