Back To Top

Søg efter Relaxed Vision Centre og i.Scription partnere

Kategori

Klart syn takket være high-tech overfladebehandlinger

Højteknologiske overfladebehandlinger, som beskytter dine brilleglas og forbedrer din synskomfort

Alle brillebrugere er i dag klar over, hvor vigtigt det er med overfladebehandlinger på brilleglassene. Næsten alle briller, som sælges her i landet, har derfor en eller anden form for overfladebehandling på brilleglassene, men der er mange at vælge imellem. Overfladebehandlinger kan sammenlignes med ekstraudstyret, som man vælger til en ny bil.

En god overfladebehandling på brilleglassene er vigtig. Den beskytter ikke blot brilleglassene mod ridser og slitage, men øger også komforten på grund af færre reflekser i brilleglassene. Højteknologiske overfladebehandlinger øger brilleglassenes komfort og imødekommer enhver brugers ønsker og behov. Vi vil nu vise dig, hvad du bør være opmærksom på, når du køber briller.

Spectacle linse uden / med hard lak modstandsdygtighed

Forstørret billede af brilleglas uden / med antirids overfladebehandling

Modstandsdygtighed – Hard lak

Brilleglas skal kunne tåle en hård behandling hver dag. Alle brillebrugere ved, at brillen får sig et tryk i ny og næ, og skal derfor kunne tåle en hel del. Det gælder især de personer, der dyrker sport, arbejder med værktøj eller i støvfyldte miljøer, og ikke mindst børn, som jo er meget aktive det meste af dagen. Det er ikke alle, der passer lige godt på deres briller hele tiden. I en hektisk hverdag kan det nemt ske, at brillen ender med at blive lagt på bordet med glassene nedad. Derfor er det vigtigt, at dine brilleglas er beskyttet mod ridser med en antirids overfladebehandling.

 

Selv små ridser i brilleglasset kan virke meget forstyrrende på synet. De kan give et sløret syn, selv om styrken i brilleglasset er korrekt. Det kan føre til anstrengte og trætte øjne. Og ridser vil ofte også forkorte din brilles levetid. Plast brilleglas er især kendt for at være lette og komfortable at bruge. Sammenlignet med brilleglas af mineral, er materialet, som plastglas fremstilles i, blødere, hvilket gør plastglassene mere modtagelige overfor ridser og slitage. Derfor er det vigtig at få en beskyttende overfladebehandling på brilleglassene. Jo tyndere brilleglasset er – dvs. plastbrilleglas med et højt brydningsindeks, desto mere sensitivt er brilleglasset, hvis det ikke får en beskyttende overfladebehandling.

 

Når du vælger nye brilleglas, er det vigtigt, at du tænker på glassenes kvalitet og levetid. Jo mere aktiv du er, desto vigtigere er det at få en god overfladebehandling på brilleglassene, som gør dem modstandsdygtige overfor ridser.

Spectacle linse uden / med Antirefleksbehandling

Brilleglas uden / med antirefleksbehandling

Antirefleksbehandling

Brilleglas som ikke har en antirefleksbehandling mangler en fundamental ting fra starten: De har synlige lysreflekser, som kan føre til synsproblemer. Disse lysreflekser er specielt forstyrrende på våde veje, eller når du kører i mørket, men også når folk du snakker med, ser sit eget spejlbillede i brilleglasset i stedet for dine øjne. Fordelene ved antirefleksbehandling: Det giver et krystalklart syn og en uforstyrret synsoplevelse, gør brilleglassene kosmetisk flottere, og gør det lettere at se brillebrugerens øjne.

 

Antirefleksbehandlinger findes i forskellige varianter afhængig af refleksionsgraden: Antirefleksbehandlinger kan groft inddeles i tre kategorier "almindelig", "medium" og "super", og kan kombineres i mange forskellige opgraderingspakker (f.eks. en behandling som afviser støv og smuds eller med filterfarve). Disse antirefleksbehandlinger har en karakteristisk egenskab, som gør dem identificerbare: Den såkaldte restrefleks. Det er en karakteristisk farve på antirefleksbehandlingen, som er uafhængig af, hvad brilleglasset er lavet af. Dette er praktisk for brillebrugeren, fordi optikeren let kan identificere, hvilken antirefleksbehandling, brillebrugeren har haft, og tilbyde den samme standard som brillebrugeren er vant til, når der vælges et andet glasmateriale.

 

Det er specielt vigtigt for personer, der kører meget eller har mange samtaler med andre, hvor man mødes ansigt til ansigt, at vælge en god antirefleksbehandling på brilleglassene.

Spectacle lens uden / med hydrofob behandling / med LotuTec behandling

Forstørret billede af brilleglas uden vandafvisende overfladebehandling / med LotuTec

Clean-Coat

Der findes overfladebehandlinger som forhindrer støv og fugt i at sætte sig på brilleglasset. Sådanne behandlinger kaldes i fagsprog for Clean-Coat, hvilket betyder, at de er både vandafvisende og/eller antistatiske. LotuTec fra ZEISS kombinerer alle fordelene: Den har en effektiv antirefleksbehandling, er hærdet med nanopartikler og har en revolutionerende vand- og smudsafvisende egenskab takket være den ekstremt glatte Clean-Coat teknologi. Dermed bliver brilleglassene også meget nemmere at vedligeholde.

Spectacle lens uden antistatisk behandling / med LotuTec behandling

Forstørret billede af brilleglas uden antistatisk overfladebehandling /med LotuTec

LotuTec fra ZEISS kombinerer alle fordelene i én overfladebehandling

ZEISS gør det enkelt for dig at vælge. Med LotuTec 3-i-1-løsningen: Hard lak som gør glasset mere modstandsdygtigt overfor ridser, antirefleksbehandling og Clean-Coat – her får du alle fordelene i én overfladebehandling.

 

Som en ekstra funktion vil den vandafvisende effekt også forhindre brilleglasset i at dugge.

 

Tip: Få din optiker til at forklare dig forskellen på de forskellige overfladebehandlinger. Find ud af, hvilke behov du har, og hvilke krav du stiller til brilleglassenes levetid. Med overfladebehandlinger fra ZEISS kan du tilpasse overfladebehandlingen til dine ønsker og behov.

Brilleglasoverflader

 

Relaterede artikler

Brilleglasbehandlinger fra ZEISS til ethvert behov
10 gode råd til valg af den rigtige overfladebehandling
Derfor kan et ekstra par briller betale sig
Hvordan skal jeg passe på mine brilleglas?
At tage billeder med briller på
 

På dette website bruger vi cookies. Cookies er små tekstfiler, som gemmes på din computer, når du besøger et website. Det er meget almindeligt at bruge cookies. Vi bruger dem som en hjælp til at forbedre vores websider og optimere visningen af dem. Ved at bruge vores websider erklærer du dig indforstået med dette.

OK