Back To Top

Søg efter Relaxed Vision Centre og i.Scription partnere

Kategori

Vinteren – den bedste årstid at læse på

Den perfekte læsebrille vil gøre din yndlingsbog endnu mere spændende

Om vinteren, når det er vådt og koldt og bliver tidligt mørkt, er det tid til at sætte sig i sofaen med en god bog, spille et brætspil, drikke en kop varm the eller bare hyggesnakke med venner og familie. Mange, der har passeret de 40, vil have behov for en læsebrille for at se tingene bedre på nært hold, specielt i lidt dårlig belysning. En læsebrille er den bedste medicin mod et dårligt læsesyn, og giver dig mulighed for at nyde din yndlingsbog, uden at du skal anstrenge dine øjne.

Winter Time – Time for Reading

Vinteren – den bedste årstid at læse på

Udenfor er det stadig koldt, mørkt og bidende. Tag et uldtæppe, noget varmt at drikke og læn dig tilbage med en god bog, så kommer du meget nemmere igennem den kolde og mørke tid. Et godt syn er en absolut nødvendighed, hvis det skal være sjovt at læse. Mange personer over 40 oplever, at synet kan blive uklart, eller at det tager længere tid for øjnene at vænne sig til at læse. Det er fordi øjenlinsen gradvist bliver mindre og mindre elastisk, og derfor ikke bryder lyset på samme måde som før, når vi har passeret de 40. Det er helt normalt, og noget som alle mennesker oplever før eller siden.

 

Når det er tilfældet, har du behov for en læsebrille. Hvis du vil give dine øjne det bedste, skal du vælge ZEISS brilleglas med styrke, som er tilpasset individuelt til dig, i din læsebrille. Specialtilpassede læsebriller er ikke bare tilpasset til den styrke, du skal bruge for at se klart, men er også  optimeret til behovet for synet på nær. I dag findes der et stort udvalg af brilleglas, som passer til forskelligt brug. Alt fra simple læsebriller, som virker bedst på en bestemt afstand til briller, som er skræddersyet til arbejde ved PC’en eller skrivebordet eller progressive brilleglas, som giver dig et skarpt syn på alle afstande. Lad optikeren hjælpe dig med at finde den bedste løsning til netop dine øjne.

 

I dag er det også muligt at reducere vægten på dine brilleglas til et minimum takket være den avancerede teknologi, der anvendes i produktionen af ZEISS brilleglassene. Selv personer med meget høje styrker, kan få tynde, flade og lette brilleglas, som er meget mere behagelige at bruge.

 

Der findes også såkaldte “færdigbriller”, som typisk sælges på tankstationer, apoteker og i supermarkeder: Disse briller er billige, men styrkerne er ikke tilpasset specielt til dine øjne og samspillet mellem øjnene. Det kan føre til hovedpine, svimmelhed eller uklart syn. Det vil du ikke opleve med specialtilpassede læsebriller, som giver dig et perfekt syn uden ubehag.

 

En anden ting du skal være opmærksom på er, at det ofte er svært at vide helt præcis, hvilken styrke, der passer bedst til dig, når du vælger en ”færdigbrille”. Ofte ligger der en læsetavle ved stativet, som kan bruges til at bedømme, hvilken ”færdigbrille” du læser bedst med. Undersøgelser viser dog, at de fleste ofte vælger en brille med for høje styrker, og det kan resultere i hovedpine og anstrengte øjne efter kort tid.

 

Hvis du ikke ved, hvilken styrke, du skal bruge eller det er længe siden, du har fået foretaget en synsprøve, anbefaler vi dig, at du kontakter en optiker, som kan teste dit syn. En synsprøve og et par gode læsebriller er hele indsatsen værd, for du får et betydeligt bedre syn, når du sætter dig i sofaen med din yndlingsbog – klar til en lang vinter med mange timers læsning.

Relaterede artikler

Dine individuelle ZEISS brilleglas
Brilleglasset som giver en mere afslappet kørsel
Hvordan finder jeg de rigtige progressive glas?
Blåt lys: det gode og det dårlige
Forskellige resultater i synstesten – hvordan kan det ske?
 

På dette website bruger vi cookies. Cookies er små tekstfiler, som gemmes på din computer, når du besøger et website. Det er meget almindeligt at bruge cookies. Vi bruger dem som en hjælp til at forbedre vores websider og optimere visningen af dem. Ved at bruge vores websider erklærer du dig indforstået med dette.

OK