Back To Top

Søg efter Relaxed Vision Centre og i.Scription partnere

Kategori

Fremragende syn på trods af øjenproblemer

Vores øjne er det vigtigste sanseorgan til at opfatte omgivelserne - derfor bør enhver øjensygdom undersøges med det samme

Vores øjne udfører præcisionsarbejde hele tiden. De fokuserer på genstande, der er tæt på, zoomer ind på dem, der er længere væk, og skal tilpasse sig forskellig belysning hele tiden. Vi får mere end 80% af vores informationer gennem øjnene. Det er derfor, at mange mennesker bekymrer sig om øjensygdomme. Der kan i sandhed opstå mange problemer - grøn stær, grå stær eller alvorlig skelen - men en professionel øjenlæge kan hjælpe i de fleste tilfælde.

Fremragende syn på trods af øjenproblemer

Fremragende syn på trods af øjenproblemer

For at vi kan bevæge os rundt i denne verden, har vi konstant brug for at få det mest præcise billede af vores omgivelser. Vores øjne er værktøjet, som hjælper os med at få disse oplysninger. Hvis de pludselig holder op med at fungere ordentligt, kan man gå hen og blive meget ængstelig og usikker.

 

Uanset hvilken øjensygdom man lider af, kan den moderne lægekunst næsten altid finde en måde at redde synet på. Det vigtigste er, at sygdommen bliver opdaget og diagnosticeret tidligt. Derfor anbefaler øjenlæger og optikere, at alle mennesker bliver undersøgt hos en øjenlæge en gang om året, efter man fylder 40 år. Hvis en sygdom opdages i dens tidlige stadier, kan der tages de nødvendige foranstaltninger, inden der sker varig skade.

Her er en oversigt over de mest almindelige øjensygdomme:

Skelen (strabismus)

Esotropi er det, vi kalder skelen. Denne øjensygdom er en af de mest almindelige lidelser, som påvirker begge synsorganer, og er et arveligt problem. Det er vigtigt at bemærke, at skelen på ingen måde kun er en kosmetisk fejl. Øjnene på børn, som skeler, sidder i den forkerte vinkel i forhold til hinanden, hvilket får barnet til at se dobbelt. For at modvirke denne ubehagelige tilstand anvender hjernen et kneb: Det øje, der ikke er påvirket af lidelsen, begynder at gøre alt arbejdet alene, og det andet øje "lukkes ned". Resultatet er, at det øje, der ikke bliver brugt, fortsætter med at blive svækket, og man bliver senere næsten helt blind på det, selv om det ville fungere fint, hvis det blev rettet. Det største problem er, at alle de visuelle processer er så fastlagte fra omkring 6-års alderen, at enhver behandling, der påbegyndes efter denne alder, ikke vil lykkes. Eksperterne skelner mellem forskellige former for skelen:  

  • Latent skelen
    Der er en ligevægtsforstyrrelse mellem øjets muskler. For størstedelens vedkommende modvirker hjernen denne type skelen. Udmattelse og stress kan føre til hovedpine og øjenpine.
    •  
  • Manifest skelen
    Øjnene bevæger sig godt nok på en ensartet og koordineret måde i alle synsretninger, men de er ikke rettet mod den samme genstand. Skelevinklen er den samme i alle synsretninger. Det er meget vigtigt, at denne lidelse bliver behandlet i barndommen, for at forebygge en varig svækkelse af synet i det påvirkede øje.
    •  
  • Skelen pga. lammelse
    Dette er normalt resultatet af en neurologisk sygdom, et uheld eller svækket funktion af en eller flere øjenmuskler.

Vigtige oplysninger: En baby er endnu ikke i stand til at fokusere på genstande, så det er normalt, at øjnene nogle gange ikke er helt parallelle. Lidelsen kan gå hen og blive problematisk, hvis et øje konsekvent afviger fra det andet øjes retning. En anden mulig advarsel er, hvis barnet er klodset. Somme tider kan det være svært for forældrene at vurdere, om barnet er skeløjet eller ej. En undersøgelse hos en øjenlæge kan give sikkerhed omkring dette. 

Der findes forskellige behandlingsmuligheder for de forskellige typer skelen. Den mest almindelige er okklusionsbehandling. Der placeres en øjenklap over det sunde øje for at tvinge det svækkede øje til at gøre dets arbejde. Nogle gange kan det være nok at dække den ene side af brillerne. Uanset hvordan det gøres, er hjernen tvunget til at støtte og træne det svage øje.

Jo tidligere behandlingen påbegyndes, desto større er chancerne for, at den lykkes. Hvis skeløjetheden varer ved på trods af disse tiltag, kan man operere det påvirkede øje på børn, der endnu ikke er i skolealderen.

Grå stær (katarakt)

Katarakt, som er et andet navn for grå stær, kommer af det græske ord for vandfald. I oldtiden mente akademikerne, at den grå farve i personens pupiller var rindende vand. I dag ved vi bedre. Proteiner, der klumper sammen i øjets linse, er skyld i denne opacitet. Årsagen kan f.eks. være sukkersyge eller ultraviolette stråler. Derfor har folk, der lider af grå stær, det altid, som om de ser igennem isglas. Heldigvis findes der nutildags fremragende muligheder for at behandle denne sygdom. De slørede øjenlinser fjernes ved et ambulant indgreb og erstattes med kunstige linser. Dette er et rutineindgreb, som udføres af læger mange gange årligt.

Grøn stær (glaukom)

Denne øjenlidelse er meget mere ondartet, da den ikke forårsager nogen smerte. Stigende indre tryk i øjet fører til snigende skader på nethinden og endelig til ødelæggelse af synsnerven. Sygdommen kaldes grøn stær, fordi man ser en grøn ring rundt om lyskilder, når det indre tryk i øjet er meget højt. Lidelsen kan kun kureres, hvis den opdages tidligt. Særlig medicin (øjendråber) kan redde synet. Det er derfor af allerstørste vigtighed, at øjnene undersøges med jævne mellemrum. Når nervefibrene en gang er væk, kan de aldrig bringes tilbage.

Aldersrelateret makuladegeneration (AMD)

AMD er en typisk seniorlidelse, der som regel først kommer frem oppe i alderen. Forsyningen til nethinden er ikke længere så god, som den var en gang, og cellerne begynder således gradvist at dø. Denne sygdoms tidlige stadier kan opdages vha. af en kort øjentest. For eksempel, hvis en person, der lider af AMD, ser på en spalte mellem fliserne i badeværelse vil han/hun pludselig kunne se en bøjning, som ikke er der. I denne sygdoms tidlige stadier vil spalten i badeværelset pludselig have en lille bøjning.

Når degenerationen skrider frem, vil synscellerne i nethinden på det punkt, hvor synet er skarpest, kaldet makula, gradvist blive nedbrudt. Kun periferierne vil blive skånet for denne nedbrydelse. Derfor, hvis en person med AMD for eksempel ser på en gade, vil han/hun kunne se husene på højre og venstre side, men ikke vejen i midten. Der findes to varianter af denne sygdom:        

  • Tør AMD
    Det såkaldte pigmentepitel under nethinden nedbrydes, og som følge af dette dør synscellerne. Mere end 80% af AMD-patienter lider af den tørre form af sygdommen. Den udvikler sig langsomt i løbet af flere år. Der findes stadig næsten ingen behandlingsmuligheder for folk, der lider af AMD. For de fleste patienter kan et synshjælpemiddel med forstørrelse hjælpe med at se tilstrækkeligt til, at man i det mindste kan læse.
    •  
  • Våd AMD
    Våd AMD skrider meget mere aggressivt frem end tør AMD. I denne form nedbrydes pigmentepitelet også, og synscellerne dør. Et kendetegn ved den våde form er dog, at blodkarrene i nethinden vokser. Disse nye små blodkar kan nemt komme til at bløde. Dette får nethinden til at hæve, og patienterne ser forvrængede billeder. De blodløse små blodkar efterlader også ar på nethinden. Særlig medicin hjælper i denne øjensygdoms tidlige stadier. De hæmmer væksten af blodkar under og inden i nethinden. Laserbehandling, eller den såkaldte fotodynamiske behandling, hjælper nogle. Nye kirurgiske indgreb på nethinden er under afprøvning på nogle klinikker.

Diabetisk retinopati

Diabetisk retinopati er en af de mest almindelige årsager til blindhed for folk, der er oppe i alderen. Det er en nethindesygdom, som normalt udvikler sig som følge af sukkersyge. Det konstant forhøjede blodsukker fører til mutationer i nethindens blodårer, hvilket forårsager visuelle lidelser og synstab. Lægerne skelner mellem tre forskellige former:  

  • Ikke-proliferativ diabetisk retinopati
    Forandringerne i blodlegemerne er begrænset til nethinden. I de fleste tilfælde mærker de folk, der er ramt af lidelsen, ikke noget.
    •  
  • Proliferativ diabetisk retinopati (DDR)
    I de tilfælde hvor sygdommen er fremskreden, kan der dannes nye blodlegemer, der spreder sig fra nethinden ud til glaslegemet. Ud over blødning kan dette også få nethinden til at løsne sig. Synet er allerede nedsat betragteligt.
    •  
  • Diabetisk makulopati (DMak)
    Fedtaflejringer, hævelse og udsivende væske er en trussel mod makula, som er det punkt, hvor synet er skarpest. Hvis sygdommen udvikler sig yderligere, kan den føre til blindhed.


Derfor er det meget vigtigt, at alle diabetikere justeres korrekt. Desværre er dette ikke altid tilfældet. Laserbehandling kan forsinke forandringerne i blodårene i et tidligt stadie. I tilfælde af fremskreden sygdom er det nødvendigt med et kompliceret kirurgisk indgreb for at forhindre, at patienten bliver blind.

Tørre øjne

Det brænder, klør og føles som om, der er små sandkorn over pupillerne. Blændende sol, skarp udstødningsrøg, luftbåren pollen, støv og flimren fra computere kan udløse disse ubehagelige symptomer. Normalt vil fremmedlegemer blive skyllet ud af øjet ved hjælp af tårer, som ligeledes forsyner øjet med ilt og næring.

Dog kan det våde lag blive tørt, hvilket giver den velkendte fornemmelse af at have sandkorn i øjet. De mest almindelige årsager er længerevarende skærmkigning, tør omgivende luft og klimaanlæg i biler. Hormonforstyrrelser og medicin, som f.eks. p-piller eller betablokkere, kan også forårsage disse lidelser.

Årsagen kan dog også være en anden end utilstrækkelig tåreproduktion. Nogle gange er konsistensen forkert. Såkaldte "kunstige tårer" er den bedste hjælp i begge tilfælde. Det er, når man bruger dråber eller gel til at erstatte tårerne. Dråberne dryppes i den nedre konjunktivale sæk. Man bør så, med lukkede øjne, "rulle" sine øjne for at fordele stoffet.

OBS:

Hvis man bruger dråber for længe og for tit, kan dette få øjnene til at producere mindre tårevæske. Det er derfor vigtigt at tale med din læge om årsagerne og afhjælpe dem, hvis det er muligt (andre piller, undgåelse af stimulanser).

Retinitis pigmentosa

Folk, der lider af denne sygdom, kan stadig læse en avis eller en bog, fordi vedkommende ser verden med en form for tunnelsyn. Retinitis pigmentosa er en genetisk sygdom.

De lysfølsomme sanseceller i nethinden dør gradvist på grund af en arvelig fejl. Stavceller, som er ansvarlige for nattesyn og syn under dårlige lysforhold, er de første, der dør. Typisk vil cellerne nedbrydes udefra og ind. Makula i midten af øjet påvirkes ikke i starten, så patienter med denne øjensygdom kan fortsætte med at læse i lang tid. I alvorlige tilfælde dør alle sanseceller før eller senere.

I størstedelen af tilfældene begynder sygdommen i en ung alder. Begge øjne påvirkes lige meget. Til at begynde med kan folk med retinitis pigmentosa ikke længere se ordentligt i skumringen, derefter vil de være blinde om natten, og til sidst ender man med kikkertsynsfelt eller tunnelsyn.

Farvede synshjælpemidler, som forhindrer overdreven blænding, kan hjælpe. Fremskridt i genetik og molekylær biologi giver fornyet håb, og eksperterne håber, at det kun er et spørgsmål om tid, før vellykket behandling er mulig.

Læger på universitetsklinikken i Aachen har fejret et indledningsvist fremskridt. De har udviklet en fuldstændigt implanterbar synsprotese, som de har anvendt på seks patienter. Denne protese fungerer trådløst, og er forbundet til et kamera, som sender billedsignaler til implantatet. Det er nødvendigt, at en del af nervecellen stadig skal være ubeskadiget, for at det kan lykkes at bruge implantatet.

Lysglimt/nethindeløsning

Folk, der ser lysglimt, når de har lukket øjnene, bør få en aftale hos øjenlægen, da dette symptom er kendetegnende for aldersrelaterede forandringer i glaslegemet.

Årsagen til denne øjensygdom:

Gennem årene vil aflejringer, som til at begynde med er harmløse, danne sig i glaslegemet, og kollagenfibre vil klumpe sammen. Med alderen bliver glaslegemet mere flydende, og der kan opstå lommer med tyndere væske, hvori uklarheder kan svømme rundt. Når øjnene bevæges, kan uklarhederne, der flyder rundt inde i dem, blive opfattet som skygger, der bevæger sig, tynde tråde eller fnug. Disse såkaldte mouches volantes (flyvende myg) er forstyrrende men ikke farlige endnu og kræver ikke behandling.

Hvis forflydningen fortsætter, kan glaslegemerne dog løsne sig helt eller delvist fra deres forankring. Der findes to former: ufuldstændig og fuldstændig glaslegemeløsning.

Ved ufuldstændig løsning er der stadig forbindelser mellem glaslegemets barriere og nethinden. Når folk, der lider af denne sygdom, bevæger sig, opstår der træk i nethinden, hvilket skaber lysglimtene. Så snart glaslegemet har løsnet sig helt, forsvinder lysglimtene. Ved fuldstændig glaslegemeløsning kan nethinden bryde sammen, hvilket fører til nethindeløsning og endda glaslegemeblødning.

For at foretage en diagnose undersøger lægen glaslegemet med en spaltelampe og en kontaktlinse og ser på øjets bund. Disse komplikationer skal behandles så hurtigt som muligt, da det er nødvendigt med kirurgiske indgreb ved nethindeløsning.

Relaterede artikler

Forskellige resultater i synstesten – hvordan kan det ske?
Hemmeligheden bag det perfekte brilleglasdesign
Hjælp, skal mit barn have briller?
Sådan fungerer 3D-briller
Hvorfor er skarpt syn er så vigtigt?
 

På dette website bruger vi cookies. Cookies er små tekstfiler, som gemmes på din computer, når du besøger et website. Det er meget almindeligt at bruge cookies. Vi bruger dem som en hjælp til at forbedre vores websider og optimere visningen af dem. Ved at bruge vores websider erklærer du dig indforstået med dette.

OK