Back To Top

Søg efter Relaxed Vision Centre og i.Scription partnere

Kategori

Design af en solbrille: Mykita & Bernhard Willhelm’s Franz

Alt det du gerne vil vide om solbriller, men ikke tør spørge om

De er lette at kende og kendissernes favorit tilbehør. Men hvad er historien bag FRANZ? Tag et kig bag kulisserne hos MYKITA, producenten af kultsolbrillerne.

Du har måske allerede set FRANZ i et modeblad, på filmstjerner eller modeblogger. Designet af den tyske avantgarde modedesigner Bernard Willhelm sammen med MYKITA, FRANZ er pilotbriller, som er overraskende lette på trods af, de er lavet i metal. Her kan du læse meget mere om MYKITAs specielle solbriller.

MYKITA & Bernhard Willhelm

Kendt for sine flashy farver og opsigtsvækkende kollektioner til kvinder og mænd, vi taler om den tyske designer Bernard Wilhelm, som hele tiden flytter grænserne for, hvad der er muligt inden for modeverdenen og tænker langt videre end blot tøj. Med MYKITA, får vi lov til at se mere af Bernhard igen.

MYKITA, som har domicil i Berlin, blev grundlagt i 2003 af Philipp Haffmans, Harald Gottschling, Daniel Haffmans og Moritz Krueger, og deres kollektioner har konstant sat nye standarder inden for brillemoden. Med sine innovative og funktionelle løsninger, har MYKITA fundet en helt ny måde, at lave briller på: Et specialudviklet hængsel, som gør skruer overflødige, sammen med lette brillestel i tyndt metal. Brillestellene fra MYKITAs er håndlavede, og passer godt til såvel solbriller som almindelige briller.

En snak med MYKITA

Se Bedre satte sig ned med chefdesigner Philipp Haffmans og Xenia Deger, Marketing & PR Chef fra MYKITA og fik en lille snak om produkterne.

Hvordan passer Bernhard Willhelms kærlighed til oversize former, flashy farver og overraskende detaljer sammen med MYKITAs futuristisk inspirerede, stilrene og innovative univers?

Philipp Haffmans: Lige som Bernard Willhelm, er vi ikke kun fokuseret på brillemarkedet. Det er en stor verden derude, og vi krydser hele tiden alle grænser for at opnå noget nyt. Det er først her, det bliver sjovt.

Hvordan startede samarbejdet?

Xenia Deger: Vi fik faktisk en e-mail fra Bernhard. Han spurgte, om vi var interesseret i et samarbejde om nogle briller til hans AW09 show, som undtagelsesvis skulle afholdes i Berlin frem for Paris, hvor showet normalt finder sted. Vi var selvfølgelig meget interesserede i at arbejde sammen med Bernhard, da vi har stor respekt for hans arbejde og er kæmpe fans af “Bernhard Willhelms skøre verden”. Da han sendte os nogle forslag til kollektionens tema (70’erne og ski), var vi straks med på idéen. Herefter gik det stærkt, og vi fik lavet en prøvekollektion på under 2 måneder.

Hvad er det mest inspirerende ved at arbejde sammen med Bernhard Willhelm?

Philipp Haffmans: Samarbejdet med Bernhard Willhelm og Jutta Kraus adskiller sig fra resten af det traditionelle modecirkus. I deres verden er det absurde normalt. Deres syn på verden gjorde samarbejdet ukompliceret og let. Vi slap helt for de uendelige diskussioner om  små detaljer.

Hvad var inspirationskilden til FRANZ?

Design af en solbrille: Mykita & Bernhard Willhelm’s Franz

FRANZ by MYKITA & Bernhard Willhelm

Philipp Haffmans: Det at stå på ski og slalomens magi, skibakkens helte, skihoppernes udholdenhed og frygtløshed under Vinter OL i 1976 i Innsbruck var inspirationen til Bernhard Willhelms herrekollektion. Sidstnævnte betyder ikke, at kollektionen udelukkende er beregnet til at stå på ski med, men mere at der i Bernhard Willhelms designs er plads til flere forskellige forgreninger – indhold og stil. Til hans skikollektion ville han gerne have os til at hjælpe ham med at designe tre solbrillemodeller med spejlglas. Resultatet er tre pilotbriller i metal: FRANZ, men også SEPP og LUKE modellerne. FRANZ modellen er inspireret af og opkaldt efter den legendariske mester i styrtløb Franz Klammer.

 

Kan du fortælle os mere om designfasen for FRANZ?

 

Philipp Haffmans: Det markante, men spartanske design refererer bevidst til tidligere tiders utilstrækkelige produktionsmetoder. Tidligere eksisterede high speed cutting ganske enkelt ikke, og derfor kom mange modeller til at se ”tykke” ud. Med den nuværende teknologi er det muligt at lave en helt ny type design, og det ønsker vi selvfølgelig at benytte os af.

 

Solbrilleglassene til FRANZ leveres af Carl Zeiss Vision. Men kan du fortæle os, om brilleglassene har haft en indvirkning på den kreative proces og det færdige resultat? Det er ligesom med hønen og ægget: Tænkte I på glasset, da I lavede selve stellet eller fandt I glasset og tænkte, det må vi designe noget pænt til?

 

Philipp Haffmans: I denne kollektion spiller glassene en vigtig rolle. Smarte spejlglas, virker bogstavelig talt som et gardin, der lukker for ansigtet, og det er faktisk noget, vi godt kan lide. På det tidspunkt hvor Bernard Willhelm ringede til os, overvejede vi selv at gøre noget for at få spejlglas tilbage i rampelyset. Og da han foreslog Vinter OL som tema, var det en oplagt anledning. Samtidig fik vi også andre billeder ind på nethinden som inspiration, f.eks. Reinhold Messner som besteg Mount Everest. På grund af de ekstreme lysforhold på bjerget, er solbriller med spejlglas blevet en naturlig del af udstyret. En ting førte til en anden, og sådan blev pilotbrillen med spejlglas en realitet. Vi har i øvrigt også lavet en anden model ALOIS, som ser tilsvarende ud, men er i mere spraglede farvekombinationer.

 

FRANZ er nærmest blevet et ikon efter at have siddet på næsen af selveste Sarah Jessica Parker i Sex and the City 2. Blandt de tusindvis af modeartikler, som vises i filmen, er FRANZ den, vi ser alle steder: Sarah Jessica Parker bærer sågar FRANZ på filmplakaten og i traileren. Hvordan endte FRANZ på Sarah Jessica Parker’s næse? Kontaktede Patricia Field dig, som er filmens kostumeansvarlige, eller var det bare en skøn overraskelse?

 

Xenia Deger: Vi fik en email fra Warner Brother’s produktionsafdeling, som spurgte om vi måske ville være interesserede i at levere nogle solbriller til filmen. Sarah Jessica Parker bruger vores HEATHER model privat. Selvfølgelig var vi interesserede! Vi sendte dem brillen som Sarah Jessica Parker har på i filmen og i den seneste trailer. Derudover har Patricia Field også fået øjnene op for FRANZ, og spurgt om hun kan få dem i alle farver plus en specialfarve – sølv. Vi sendte brillerne af sted og på den første dag for indspilningen af filmen i september 09, så vi, at FRANZ i guld var med i første scene! Bingo.

 

Philipp Haffmans: Til Carrie i "Sex and the City 2", havde Patricia Fields et helt bestemt look i tankerne: Hvidt og guld. Den hvide kjole med guldsko, guldhalskæde, guldtasken fra Chanel og vores FRANZ i guld, som fuldender billedet.

 

MYKITA har et frisk og spændende samarbejde i gang: Er der nogle nye projekter, som I vil fortælle os om?

 

Xenia Deger: Vi kan godt lide at samarbejde med andre designere, da det udvider horisonten og skaber nye, spændende og sjove resultater. Sammen med Romain Kremer har vi lige udviklet YURI – som er en brille, som minder om en hjelm med små huller i stedet for solbrilleglas.

Philipp Haffmans: … og når kendisser som Lady Gaga ønsker at udsmykke sig med sådanne ting, bliver det bare endnu sjovere.

Mere om dette emne

Relaterede artikler

Perfekt syn til alle vintersportfans
Briller afspejler personligheden
Mini stilguide med et enormt perspektiv: Briller og mode – et godt match
Gamle brilleglas i nye brilleglasstel - er det muligt?
Bedre syn til vintersportsudøvere
 

På dette website bruger vi cookies. Cookies er små tekstfiler, som gemmes på din computer, når du besøger et website. Det er meget almindeligt at bruge cookies. Vi bruger dem som en hjælp til at forbedre vores websider og optimere visningen af dem. Ved at bruge vores websider erklærer du dig indforstået med dette.

OK