Back To Top

Søg efter Relaxed Vision Centre og i.Scription partnere

Kategori

Iøjnefaldende solbriller med ekspertbeskyttelse til dine øjne

Tag et kig på nogle af de smarteste nye farver for sommeren 2013

Sommertid = solbrilletid! Vi er gået bag kulisserne og har taget et kig på dette års smarteste farver: SE BEDRE har sammenfattet de seneste trends indenfor solbriller, ZEISS solbeskyttende glas, innovative farveskiftende glas - plus det spændende nye ZEISS farveprogram for farvede glas.

Ekspertbeskyttelse til dine øjne. Med iøjnefaldende solbrilleglas.

Store runde former, knaldfarver i neon samt glas i enhver tænkelig farve - dette er blot nogle af de hotteste solbrilletrends for sommeren 2013! Måske den hotteste trend af dem alle? Solbrilleglas med individuelle farver og i afdæmpede nuancer, designet til at forbedre den visuelle komfort, løfte humøret og skabe en unik moderigtig stil. ZEISS farveprogrammet byder på en lang række forskellige valgmuligheder, fra sjove farver så som "Spicy red" og "Pretty pink", over mere elegante, sofistikerede farvevalg så som "Black tint", der med en lysabsorption på op til 95 % arbejder med forskellige absorptionsniveauer, udviklet i samklang med de aktuelle trends. Hvad nu, hvis du ikke kan finde den ønskede farve i kataloget? Intet problem! Din ZEISS optiker kan fremstille solbrilleglas i stort set enhver tænkelig farve. Det rækker at vise din optiker en farveprøve; kort efter har du et helt unikt par solbriller - der er jo ingen som siger, at de kun skal være funktionelle. Og husk: Hvis du bruger briller, kan du også få dine solbrilleglas tilpasset din brillestyrke - bare spørg din ZEISS optiker.

De mest stilrigtige solbrillestel i 2013

En af de største trends i år er de ikoniske runde John Lennon solbrillers comeback, omend den nye udgave er langt mindre skrabet end originalen. Solbrillerne fås i en række pangfarver med farve-eller spejlglas, og dem er der bestemt ikke meget "yesterday" over. Solbriller i Cat eye-stil fra 1950'erne og 1960'erne er også på mode igen, og er den perfekte kombination til kjoler i retrolook og nederdele med svaj, og lader nutidens stil låne lidt af Grace Kellys legendariske elegance. Pilotsolbrillerne (model Aviator) er også fremme igen. Dette klassiske design passer sammen med stort set hvilket som helst outfit, og fås også til mænd i et mere stramt design og i cool high-tech materialer så som titan og kulstof. Også de mere eventyrlystne og hippierne behøver ikke at føle sig forbigået: overdådige krummelurer, udsmykninger og applikationer, inklusive rhinsten, miniaturesolsikker, perler og muslingeskaller, vil være at finde på mange stel denne sommer.

Kvalitetssolbriller er mere end blot UV-beskyttelse

Professionelle solbriller gør mere end blot at beskytte vores øjne mod skadelig UV-stråling. Ved at inkorporere specielle funktionsfiltre i glassene, som er individuelt tilpasset den enkeltes behov, forbedres synet betydeligt i skarpt sollys, ved f.eks at reducere refleksioner eller at øge kontrasten. Se mere, se bedre, og ikke kun ved sportsaktiviteter så som skiløb, cykling og motorcykelkørsel. Med ZEISS solbeskyttelsesglas er der ingen grund til at vende det blinde øje til kvaliteten, selv under de mest ekstreme lysforhold: ZEISS Skylet® solbeskyttelsesglas garanterer et perfekt syn selv i det skarpeste sollys, samtidig med at de yder 100 procent UV-beskyttelse og overlegen kontrast sammenlignet med konventionelle solbriller. Din ZEISS optiker rådgiver dig gerne angående den bedste model indenfor de forskellige anvendelsesområder, f.eks Skylet® fun ved overskyet vejr med dårlig sigtbarhed, eller Skylet® sport med 90 procent lysreduktion ved blændende solskind. For virkelig fremragende visuel komfort, kan denne variant kombineres med et integreret polariserende filter. Polariserende glas reducerer den forstyrrende blænding som skabes når solens stråler reflekteres i vand og metaloverflader, og giver dig i stedet et behageligt, afslappet syn. Din optiker rådgiver dig gerne om de mange muligheder.

Perfekt beskyttelse og optimalt syn: innovative farveskiftende glas fra ZEISS

Træt af at slæbe to par briller med dig rundt? Hvis du bruger Styrke i dine briller og ofte bevæger dig mellem indendørs-og udendørssituationer under normale lysforhold, vil du formentlig kunne have gavn af at gå over til en alternativ solbeskyttelsesløsning, f.eks ZEISS PhotoFusion®. De reagerer hurtigere på skiftende lysforhold end tidligere generationer af farveskiftende glas. De antager deres mørkeste nuance i sollys, og skifter hurtigt til næsten helt klare når du går indenfor igen. De garanterer tillige 100 procent UV-beskyttelse ved alle nuancer, så vel som nøjagtigt samme høje standard hvad angår optisk kvalitet.

Dine solbriller beskytter dig, men beskytter du dem?

Vi bruger vores solbriller på stranden, på ferien og på sportspladsen, og udsætter dem derved for alle former for slitage og miljøpåvirkninger. Hvis du vil beholde dine solbriller hele livet, anbefaler eksperterne at du beskytter glassene ved at vælge en passende glas coating for at beskytte dem mod ridser og andre skader. Dette kunne f.eks være DuraVision® Platinum fra ZEISS. Denne coating gør plastglas op til tre gange hårdere end tidligere generationer. DuraVision® Platinum udmærker sig ved ekstrem modstandskraft overfor skidt og slitage, kombineret med at være uhyre robust og fri for refleksioner. Tilsammen det perfekte supplement til enhver form for solbeskyttelse.

Hvordan finder jeg de rette solbriller?

Der er mange ting at tage højde for når man køber solbriller, men den vigtigste tommelfingerregel er nok denne: Jo lysere din hud er, i desto højere grad bør du overveje dæmpede farver til stel og glas. Sagt på en anden måde: farvestrålende farvetoner passer ikke godt sammen med lys hud, fordi de får huden til at se meget bleg ud. Ved "gennemsnits" lys hud anbefaler eksperterne at man vælger et hvidt stel eller en lignende diskret farve, eller sågar en afdæmpet glidende nuance. Mørkere hudfarver har den fordel, at de kan kombineres med stort set enhver farve. Stærke, iøjnefaldende farver skaber en slående kontrast overfor mørkere hudfarver, og er derfor et fremragende valg til solbrilleglas-og stel. Formen på de solbriller du vælger er også meget vigtig. Den mest brugbare tommelfingerregel i denne forbindelse er nok, at et smalt ansigt vil have mest glæde af et smalt stel, eller alternativt, hvis du er på udkig efter noget mere iøjnefaldende: et tykkere stel med mellemrum hen mod midten, som ved pilotsolbriller. Dette sikrer at solbrillerne danner en harmonisk enhed sammen med dit ansigt, i stedet for at dominere det fuldstændigt.

Image: © Darren Baker - Fotolia.com

Relaterede artikler

Blåt lys: det gode og det dårlige
Perfekt syn til alle vintersportfans
Briller til brug ved vandsport
Derfor kan et ekstra par briller betale sig
Hvorfor solbriller er så vigtige om vinteren!
 

På dette website bruger vi cookies. Cookies er små tekstfiler, som gemmes på din computer, når du besøger et website. Det er meget almindeligt at bruge cookies. Vi bruger dem som en hjælp til at forbedre vores websider og optimere visningen af dem. Ved at bruge vores websider erklærer du dig indforstået med dette.

OK