Pleje og rengøring af briller

Tips til hvordan du plejer og rengør dine briller

Det tager kun et øjeblik – og der er et fedtet fingeraftryk på glasset, snavs og støv gør det vanskeligt for dig at se, eller fugt får dine briller til at dugge. Hvad skal man gøre? Mange af os bruger det vi lige har ved hånden - en papirserviet, et slips eller måske ærmet på din sweater eller bluse. Men ingen af disse alternativer er særligt gode for brilleglassene. Korrekt brillepleje forlænger brillernes levetid - og sikrer dig et bedre syn.

Pleje og rengøring af briller

Pleje og rengøring af briller

Mange brillebrugere er ikke engang klar over, at forkert rengøring slider på brillerne. Tag f.eks. servietten: Hvis du bruger en serviet til at rengøre brilleglassene med, kan papiret opsamle smuds og støv fra glasset, og ridse brilleglassene. Disse små ridser vil efterhånden ødelægge glasset og forårsage større ridser.


Derfor skal du altid bruge en microfiberklud til at pudse dine briller med (for eksempel en fra ZEISS). De fjerner fedt og fugt uden at lave ridser i dine brilleglas og uden at efterlade mærker. Når du skal rengøre dine briller, så skyl dem først under rindende vand for at fjerne smuds og støv. Herefter kan du bruge lidt opvaskemiddel med neutral pH-værdi  sammen med vandet og så efterfølgende forsigtigt tørre glassene af med en microfiberklud (undgå at gnide hårdt). Tips: Der findes også specielle plejemidler til rengøring af briller (de fås i sprayform eller som vådservietter, for eksempel fra ZEISS). Disse plejemidler renser dine brilleglas på en forsigtig og grundig måde, og så har de også en antistatisk effekt som gør, at dine briller holder sig rene længere tid, fordi de ikke tiltrækker så meget smuds og støv.

 

Vask af microfiberklud: Vask microfiberkluden ved en temperatur, som ikke overstiger 40 grader, og lad være med at bruge skyllemiddel. Så undgår du, at kluden efterlader streger på brilleglassene, næste gang du pudser dine briller.
   

Overfladebehandling med vandafvisende egenskaber har samme effekt (for eksempel LotuTec fra ZEISS). Overfladebehandlingen gør det vanskeligt for uønsket smuds og støv eller fugt at sætte sig fast på brilleglassene. Dermed bliver det nemmere for dig at vedligeholde dine briller, men LotuTec vil også forlænge brillens levetid.

 

Det er nemlig umuligt at fjerne ridser på både plast- og mineralglas, når de først er der. Det er derfor vigtigt at pleje og rengøre sine briller korrekt. Hvis brillerne får ridser, bør du skifte dem ud hurtigst muligt. De fleste folk tror, at problemet kun er af kosmetisk art, men i praksis vil lyset trænge igennem de små ridser i glasset, og det kan irritere dine øjne.

Hvis du gerne vil vedligeholde dine briller optimalt, anbefaler vi, at du besøger din optiker en gang hvert halve år, hvor brillen får en dybderens med ultralyd. Næsten alle optikere tilbyder denne intensive rengøring, som bare tager nogle få minutter, men giver dine briller deres oprindelige glans tilbage, gratis.

Husk: Dine briller har brug for beskyttelse, når du ikke bruger dem. Et hårdt etui er det bedste sted at opbevare dine briller, når du ikke har dem på. Hvis du lægger dem ned et sted, fordi du ikke har etuiet ved hånden, så sørg for at lægge dem et sikkert sted og altid med brilleglassene vendt opad.

Én ting til: Temperaturer over 80 grader vil ødelægge selv de mest slidstærke brilleglas og brillestel. Særligt brilleglas lavet af plastmateriale bør ikke udsættes for høje temperaturer eller store temperaturudsving. Dette kan have en negativ indvirkning på holdbarheden af overfladebehandlingen på brilleglassene (f.eks. antirefleksbehandlingen). Ekstreme temperaturudsving kan også føre til spændingsridser på grund af de forskellige strukturer i brilleglasset og overfladebehandlingen. Vi har dog ikke observeret nogen negativ indvirkning på ZEISS brilleglas, når de har været udsat for vintertemperaturer under frysepunktet.

Husk: Ikke at udsætte dine briller for høje temperaturer i længere tid, som f.eks. i saunaen eller på instrumentbrættet på en varm sommerdag. Det er dårligt for både briller og etui.

På dette website bruger vi cookies. Cookies er små tekstfiler, som gemmes på din computer, når du besøger et website. Det er meget almindeligt at bruge cookies. Vi bruger dem som en hjælp til at forbedre vores websider og optimere visningen af dem. Ved at bruge vores websider erklærer du dig indforstået med dette.
OK