Back To Top

Søg efter Relaxed Vision Centre og i.Scription partnere

Kategori

Sminketips til kvinder som bruger briller eller kontaktlinser

Tips til øjenmakeup som fremhæver dine øjne bag brilleglassene

Dette er et kendt problem blandt kvinder, som bruger briller eller kontaktlinser: Det kan være vanskeligt at bruge kraftig øjenmakeup, når du bruger briller. Der skal ikke kun tages hensyn til brilleglassene og brillestellet, men også til om du er nærsynet eller langsynet. Dine øjne kan se for små eller for store ud, øjenmakeup kan virke forstyrrende eller ses på din hud gennem brillerne. Hvordan kan du løse disse problemer?

Sminketips til kvinder som bruger briller eller kontaktlinser

Dette er et kendt problem blandt kvinder, som bruger briller eller kontaktlinser: Det kan være vanskeligt at bruge kraftig øjenmakeup, når du bruger briller.

Et par briller kan være flot tilbehør til en moderigtig stil. Men specielt kvinder, som bruger høje styrker, synes ofte det er en udfordring at lægge en pæn makeup under brillerne. Her er nogle tips, som kan hjælpe dig lidt på vej.

 

Det første du skal huske er at bruge den rigtige foundation til dit ansigt. Sørg for at makeuppen er tør og vandfast, så man ikke kan se mørke rander under brilleglassene og på begge sider af næsen. Da brillestellet ofter kaster skygger over ansigtet, hjælper det at bruge en foundation som er en nuance lysere end din normale hudfarve på disse områder af ansigtet. Påfør et tyndt lag på øjenlågen og under øjnene. Hvis du har tendens til fedtet hud, vil lyst pudder reducere de skinnende områder i T-zonen (panden, næsen og hagen).

 

Kvinder som bruger briller skal være specielt opmærksomme på deres øjenmakeup. Hvis dit syn er meget uskarpt uden briller, kan du spørge din optiker om de såkaldte makeupbriller. Med disse briller kan du vippe brilleglassene op, så du kan se med det ene øje, mens du sminker det andet. Selvfølgelig kan du også bruge et makeupspejl med en forstørrende effekt. Det er en anden måde at forenkle brugen af øjenmakeup på, og som også passer godt, hvis du er ude at rejse.

Sminketips til langsynede kvinder som bruger briller (plusglas)

Kvinder som er ekstremt langsynede og som bruger plusglas kender til problemet med forstørrede øjne. For at kompensere for denne effekt, kan du bruge en smart sminketeknik. Langsynede kvinder som bruger briller bør vælge en mørk, mat øjenskygge (brune, grå eller grønne farvenuancer) for at opnå en visuel reduktion af deres øjne. Cremede eller flydende er bedre end pulverbaserede øjenskygger, fordi brillerne forstærker de små farvepartikler, som pulver indeholder. Undgå blank eller skinnende øjenskygge, fordi disse effekter også forstærkes af brillerne.

Påfør øjenskyggen fra øjenkrogen til ydersiden af øjenlåget, øjenskyggen må ikke komme uden for øjenlåget. Brug en mørk eyeliner i udkanten af øjenlåget. Det vil få dine øjne til at se mindre ud. Påfør sminken omhyggeligt, fordi forstørrelseseffekten i brilleglassene vil gøre eventuelle sminkefejl endnu tydeligere. Brug ikke for meget mascara på de øverste vipper og brug kun ganske lidt mascara på de underste vipper, eller undlad det helt.

Sminketips til nærsynede kvinder som bruger briller (minusglas)

Nærsynede kvinder som bruger briller står overfor det modsatte problem. Brillene de bruger gør desværre, at øjnene ser mindre ud. Derfor bør nærsynede kvinder undgå at bruge mørk øjenskygge eller tyk eyeliner. Vælg lyse og skinnende farver som rosa, lavendel, beige, lys grå eller hvidt.

For at få dine øjne til at se større ud, kan du bruge en lys øjenskygge til den inderste del af øjenlåget og en lidt mørkere nuance til den midterste del af øjenlågen og så gradvis lade øjenskyggen blive mørkere ud til kanten af øjenlåget.

Vælg en hvid eyeliner på den inderste del af øjenlåget. Hvis du foretrækker at bruge en eyelinerblyant, så vælg en lysere nuance som grå eller brun, og påfør kun eyelineren på den sidste tredjedel af bredden på øjet ud til kant. Brug masser af mascara til at forstørre dine øjne yderligere.

Nogle generelle tips

Polariserende brilleglas og farvede brilleglas har en tendens til at nedtone farver – læg en lidt kraftigere makeup.

Sørg for at brillestellet, du vælger passer til dine øjenbryn. Fjern unødig hårvækst regelmæssigt, men husk ikke at fjerne for meget – den aktuelle mode kræver et smukt og naturligt udseende. Du kan også bruge en eyeliner til dine øjenbryn, men pas på farven du vælger ikke er for mørk.

Kontaktlinsebrugere bør altid sætte kontaktlinserne i, før de lægger makeup. Det forhindrer, at sminkepartikler kommer ind under linsen, hvilket kan få dine øjne til at løbe i vand, og få din makeup til at løbe. Eftersom pulver har en tendens til at presse sig mellem øjet og linsen, skal kontaktlinsebrugere udelukkende vælge flydende eller cremebaseret øjenskygge. Brug kun eyeliner på det øverste øjenlåg og ikke på undersiden, fordi det også kan komme ind under kontaktlinsen. Så undgår du kløe, hudirritationer og at øjnene løber i vand.

Lidt tips til læbesminken: Hvis du bruger opsigtsvækkende eller farverige briller skal du bruge en mere diskret farve på din læbestift eller en gloss. Hvis dine briller har et mere diskret, klassisk udseende bør du vælge en kraftigere farve på din læbestift.

Selvfølgelig kan du også gøre noget for, at brilleglassene ikke bliver for tykke.  Moderne højtbrydende materialer gør det muligt for kvinder, som bruger høje styrker, at få tyndere og mere moderne brilleglas (Højtbrydende brilleglas) og dermed bibeholde et meget naturligt udseende.

Relaterede artikler

Perfekt syn til alle vintersportfans
Briller afspejler personligheden
Mini stilguide med et enormt perspektiv: Briller og mode – et godt match
Gamle brilleglas i nye brilleglasstel - er det muligt?
Bedre syn til vintersportsudøvere
 

På dette website bruger vi cookies. Cookies er små tekstfiler, som gemmes på din computer, når du besøger et website. Det er meget almindeligt at bruge cookies. Vi bruger dem som en hjælp til at forbedre vores websider og optimere visningen af dem. Ved at bruge vores websider erklærer du dig indforstået med dette.

OK