Back To Top

Søg efter Relaxed Vision Centre og i.Scription partnere

Kategori

Synsproblemer trods nye briller?

Du skal måske vænne dig til dine nye briller for at få mest muligt ud af dem

Dine nye briller ser smarte ud og passer dig perfekt. Det eneste problem er: Du kan stadig ikke se skarpt med dem. Du tænker måske, hvad der kan være galt med dem. Hvorfor er dit syn ikke perfekt med de nye briller? Det kan der være flere forskellige årsager til. Den gode nyhed er: Problemet vil sædvanligvis løse sig selv, og du kan altid kontakte din optiker for at få yderligere hjælp.

Synsproblemer trods nye briller?

Din optiker kan hjælpe dig

Briller er en opfindelse, som har gjort det muligt for folk at udligne en nedsat synsevne. Hvad enten det drejer sig om nærsynethed, langsynethed eller aldersbetinget langsynethed, så findes der et brilleglas til næsten alle synsproblemer. Det er selvfølgelig klart, at det er nemt at blive frustreret, hvis du får et par nye briller, som du ikke kan se skarpt med lige fra starten.

 

Men det kan der være mange forskellige årsager til:

Tilvænningsperioden

Når du får et par helt nye briller, som du aldrig har haft på før, skal du først vænne dig til dem. For nogle tager det et par dage at vænne sig til de nye briller, mens andre skal bruge op til to uger. Så det er helt normalt, hvis du kan se kanten af brillestellet, når du sætter brillerne på første gang. Grunden til dette ligger i hjernens visuelle center. Det skal først tilpasses til de nye, stærkt forbedrede synsforhold. Det gælder også for dem som har fået en anden styrke i deres brilleglas, eller for dem som har valgt et nyt brillestel eller en ny type brilleglas. Det er derfor vigtigt at fortsætte med at bruge dine briller hele tiden, så dine øjne kan tilpasse sig til dem.

Du kan have ventet for længe

Det er naturens gang: Når man er mellem 40 og 49 år begynder synsevnen at aftage, og der vil være behov for briller. En undersøgelse med 20.000 testpersoner viste, at tæt på  60% af alle, som har behov for briller, venter alt for længe med at købe deres første par briller eller kontaktlinser. Og når de endelig har fået købt brillerne skal hjernens visuelle center også tilpasse sig til de nye forhold. Det sker imidlertid meget hurtigt. Næsten alle, som tidligere ikke brugte briller, tænker, hvorfor fik vi ikke briller før.

Nyttige råd til dem, som allerede bruger briller og hvis styrke er blevet øget meget (for eksempel på grund af en alvorlig astigmatisme eller nærsynethed): Hjernen skal først vænne sig til det nye synsindtryk, før du kan få et behageligt og korrekt syn igen. Så vær tålmodig med dine nye briller. Generelt anbefales det at få lavet en synstest hvert andet år for alle personer, som allerede bruger briller.

Progressive briller

Progressive briller gør det muligt at se skarpt på alle afstande. Zonerne til de forskellige synsafstande glider kontinuerligt over i hinanden. Det gør det muligt at se alle detaljer klart - både genstande på tæt hold og dem som er langt væk, uden billedspring. Tilvænningsperioden kan være op til tre uger. I løbet af denne periode, skal du have dine briller på hele tiden. Tilvænningsperioden er specielt vanskelig for ældre mennesker, hvis forskellene mellem afstand og nær er for store. I sådanne tilfælde kan tilvænningsperioden være op til tre uger.

Et tips fra eksperterne: Hvis du oplever problemer, så start med at have dine briller på, når du sidder ned. Væn dig langsomt til dine nye progressive briller ved at integrere dem i dine daglige gøremål, for eksempel når du går på trapper, kører bil eller dyrker sport. Det siger sig selv, at kvaliteten af brilleglassene også spiller en vigtig rolle. For professionel rådgivning og hjælp, kontakt din optiker.

Stress

Stress har ikke kun en negativ indvirkning på dit blodtryk og din hjertefrekvens: Dit syn kan også blive svækket. Ofte er det sådan, at jo mere stresset du er, desto mere svækket bliver dit syn. Tips: Når du overvejer at købe et par nye briller, så bestil en tid hos din optiker eller øjenlæge, og sørg for at være så afslappet som du kan under synsprøven. Hvis du er stresset, kan testresultaterne være unøjagtige.

Kroniske sygdomme

Oplever du af og til et pludseligt nedsat syn, selv om du har dine nye briller på? Så er du måske diabetiker eller lider af forhøjet blodtryk. Begge sygdomme har en meget stor indvirkning på dine synsevner. I sådanne tilfælde vil dine synsproblemer ikke være forårsaget af dine briller, men af store udsving i dit blodsukker eller i dit blodtryk. Mange ved ikke engang, at de har disse sygdomme, og derfor kan det være en god ide, at få bestilt en tid hos lægen og blive tjekket.

Medicinering

Nogle medikamenter kan også svække dit syn. Spørg din læge om det kan være tilfældet med nogle af de medikamenter, du har fået foreskrevet.

Hvis du stadig ikke er tilfreds og dit syn ikke forbedres, så kontakt din optiker og få tjekket specifikationerne en gang til: Kontroller at styrken stemmer overens med recepten, og at brilleglassene er centrerede. Det kan også være en god ide at få tjekket brillernes pasform: Briller som glider ned over næsen, eller som ikke sidder korrekt kan påvirke korrektionen af dit syn, og dermed også synsevnen. Optikeren er specialuddannet til at kunne udføre alle disse test og kan også sørge for at få brilleglassene revurderet af producenten. 

Bemærk: Hvis du oplever andre problemer med dine briller, for eksempel med glasoverfladen, så kontakt din optiker. Han eller hun vil kunne vurdere tilstanden og afgøre om det er nødvendigt at få glassene undersøgt af producenten. Mekaniske, termiske eller kemiske påvirkninger kan påvirke glasoverfladen. Ridser i glasset kan medføre synsproblemer. Det er irriterende, fordi ridser ikke kan fjernes og brilleglassene derfor skal udskiftes.

Klik her for at få et par tips om vedligehold af briller.

Mere om dette emne

Find nærmeste ZEISS optiker

Relaterede artikler

Dine individuelle ZEISS brilleglas
Forskellige resultater i synstesten – hvordan kan det ske?
Hemmeligheden bag det perfekte brilleglasdesign
Briller afspejler personligheden
Test dit syn - prøv vores online-synstest.
 

På dette website bruger vi cookies. Cookies er små tekstfiler, som gemmes på din computer, når du besøger et website. Det er meget almindeligt at bruge cookies. Vi bruger dem som en hjælp til at forbedre vores websider og optimere visningen af dem. Ved at bruge vores websider erklærer du dig indforstået med dette.

OK