Ofte stillede spørgsmål om ZEISS Digital Lenses

  • Hvad er ZEISS Digital Lenses helt præcis?

    ZEISS Digital Lenses er udviklet specielt med henblik på de nye udfordringer, vores øjne har fået i en verden under hastig forandring med tiltagende brug af digitale medieenheder. De hjælper med at modvirke de første tegn på øjentræthed, som kan forekomme ved jævnlig brug af smartphones, tablets eller andre enheder med små skærme. Fænomenet er også kendt som computersyn (Computer Vision Syndrome, CVS).

    Disse brilleglas er udviklet under særlig hensyntagen til de nye krav, der hermed stilles til synet: I designet af ZEISS Digital Lenses er der taget højde for, at øjnene bevæger sig på en anden måde, og at læseafstanden er kortere (30 cm når man kigger på en digital skærm, og ca. 40 cm når man læser en bog eller en avis).

  • Hvad er fordelene ved brilleglassene?

    De understøtter ciliarmusklens arbejde med at fokusere øjets linse på nære og fjerne genstande.

    Glassene har et stort, aberrationsfrit afstandsfelt og en målrettet understøttelse af korte synsafstande på mellem 0,5 og 1,25 dioptrier.

  • Hvem er ZEISS Digital Lenses designet til?

    De er primært udviklet til 30-45-årige, som stadig har et godt syn i mellem- og nærområdet, men allerede mærker, at deres øjne er belastede på grund af jævnlig brug af digitale medieenheder. Generelt taler vi om personer, som hidtil har brugt enkeltstyrkeglas (uden læsefelt) eller slet ikke bruger briller.

    Fra 30-årsalderen kan den konstante skiften mellem nærsyn (ved brug af digitale skærme) og afstandssyn (når du kigger op) føre til overanstrengelse af øjnene.

  • Hvad er computersyn helt præcis?

    Op til en vis alder kan vores øjne normalt stille ind på enhver afstand uden problemer. Vi nyder godt af et klart, fokuseret syn både i nær- og mellemområdet og på lang afstand. Linsen og ciliarmusklen i øjet tilpasser sig automatisk – helt uden at vi lægger mærke til det.

    Men når vi bliver ældre, svækkes gradvist vores øjnes evne til at at "akkommodere" – dvs. evnen til at skifte fokus mellem forskellige synsafstande.
    Nu om dage belastes øjet yderligere på grund af den hyppige og intense brug af digitale skærme. Vi konfronteres med en stor mængde informationer på ganske lidt plads, og ofte er bogstaverne meget små. Situationen forværres yderligere af, at vi har brug for konstant at skifte mellem korte og lange afstande.
    Resultatet er, at mange oplever irriterede øjne, hovedpine eller overbelastning af nakken.

  • Er disse "Digital Lenses" noget nyt på markedet?

    Nogle af vores konkurrenter har allerede forsøgt sig med at introducere forskellige produkter af denne type. Men hos ZEISS har vi grebet det helt anderledes an, da vi udviklede disse brilleglas, og fokuseret skarpt på de udfordringer, den digitale verden medfører for vores øjne. Vi har taget højde for 2 primære faktorer:

    1. Mens vi typisk læser en avis eller en bog på ca. 40 cm's afstand, holder vi normalt digitale medieenheder ca. 30 centimeter fra vores øjne. Denne kortere afstand er nu inkorporeret i designet af et brilleglas for første gang nogen sinde.
    2. De nye ZEISS Digital Lenses er primært udviklet til 30-45-årige, som stadig har et godt syn i mellem- og nærområdet, men allerede begynder at mærke en forringet synskomfort.
  • Koster ZEISS Digital Lenses mere end "almindelige" brilleglas?

    Prisen på brilleglas afhænger for en stor del af, hvad du forventer af dem. Det ser vi allerede med "simple" enkeltstyrkeglas, hvor prisen eksempelvis afhænger af dit valg af brydningsindeks (jo højere indeks, desto tyndere glas), materiale (plastic eller glas) og belægning (f.eks. antirefleks eller hård).

  • Hvad er forskellen på ZEISS Digital Lenses og glas med glidende overgang ("progressive glas")?

    ZEISS Digital Lenses er brilleglas, som er udviklet specielt til at imødekomme smartphonegenerationens ("heads-down"-generationens) behov. Glassene er fremstillet med ZEISS' egen freeform-teknologi og tilpasset optimalt til den digitale verdens behov.
    Da ZEISS designede disse glas, begyndte vi med at analysere det digitale syn. Resultatet er, at der er fokuseret skarpt på de synsbetingelser, man oplever som bruger af smartphones og tablets.
    Med ZEISS Digital Lenses får du:

    1. en kortere læseafstand, som passer til digitale medieenheder
    2. en målrettet understøttelse af korte synsafstande på mellem 0,5 og 1,25 dioptrier
    3. et stort, aberrationsfrit afstandsfelt, præcis som i enkeltstyrkeglas
    4. optimal optisk kvalitet ved lange synsafstande samt ved korte synsafstande, når du bruger digitale medieenheder.
  • Hvad er forskellen på ZEISS Digital Lenses og Office Lenses?

    ZEISS Office Lenses henvender sig primært til personer over halvtreds, som allerede er begyndt at få problemer i mellem- og nærområdet – de typiske synsafstande på et kontor. Til forskel fra ZEISS Digital Lenses er der her tale om et brilleglas, som bruges i bestemte situationer, og som ikke opfylder alle de krav, man må stille til en heldagsbrille beregnet til daglig brug.

Har du et andet spørgsmål, som ikke er besvaret her? Så send det til os på: til kontaktformularen.

Lev livet fuldt ud og få et afslappet syn

På dette website bruger vi cookies. Cookies er små tekstfiler, som gemmes på din computer, når du besøger et website. Det er meget almindeligt at bruge cookies. Vi bruger dem som en hjælp til at forbedre vores websider og optimere visningen af dem. Ved at bruge vores websider erklærer du dig indforstået med dette.
OK