Back To Top

Søg efter Relaxed Vision Centre og i.Scription partnere

Kategori

Vidste du, at Carl og Zeiss var adskilte i temmelig lang tid?

Mens Tyskland var delt i to, levede Carl Zeiss forskellige liv på begge sider. Én virksomhed opererede i Østtyskland og en anden i Vesttyskland. Efter 2. Verdenskrig var Thüringen oprindeligt besat af amerikanske tropper. Da de amerikanske styrker trak sig tilbage til de områder, som de blev udpeget til at besætte, tog de simpelthen 84 ledere og forskere med sig ind i besættelseszonen. I 1946 grundlagde disse en virksomhed ved navn Optische Werke Oberkochen. Virksomheden skiftede senere navn til Carl Zeiss. Efter nationaliseringen i 1948 fik fabrikken i Jena i Østtyskland navnet VEB Carl Zeiss Jena.

Vidste du, at Carl og Zeiss var adskilte i temmelig lang tid?

Carl Zeiss Jena

Under hver deres økonomi udviklede virksomhederne sig i begge dele af Tyskland, dvs. i Oberkochen og i Jena, og blev på få år førende inden for optisk teknologi. I begyndelsen blev denne udvikling også understøttet af deres produktive samarbejde. Jena leverede dokumenter for ældre produkter, mens Oberkochen tilbød tegninger til nyudviklinger. I nogle lande anvendte virksomhederne endda fælles salgskanaler, indtil DDR-regeringen forbød alt samarbejde i foråret 1953.

 

For bare 20 år siden førte det politiske paradigmeskift til genforeningen af de to virksomheder, da Tyskland blev ét igen. Allerede i 1990 bekendtgjorde de tidligere adskilte Zeiss ledere, at de ønskede en genforening under en Carl Zeiss stiftelse. Med dannelsen af Carl Zeiss Jena GmbH overtog Carl Zeiss kerneområdet med finmekanik og optik. På trods af store udfordringer blev genforeningsprocessen gennemført med succes. Siden da er Carl og Zeiss endelig blevet ét Carl Zeiss igen og er repræsenteret ikke blot i Tyskland men over hele verden.

 

På dette website bruger vi cookies. Cookies er små tekstfiler, som gemmes på din computer, når du besøger et website. Det er meget almindeligt at bruge cookies. Vi bruger dem som en hjælp til at forbedre vores websider og optimere visningen af dem. Ved at bruge vores websider erklærer du dig indforstået med dette.

OK