Back To Top

Søg efter Relaxed Vision Centre og i.Scription partnere

Kategori

Optisk ekspertise fra mikro til makro

ZEISS’ innovasioner findes i alt fra mikroskoper til individuelt tilpassede brilleglas

Carl Zeiss har været aktiv inden for forskning i samspillet mellem glas og det levende menneskelige øje i 160 år. Selskabet har været en pioner inden for praktisk talt alle optiske områder. Carl Zeiss' forskning har givet verden utallige opfindelser og innovationer, som skaber forbedring og udvikling inden for mikroskopi, rumteknologi og kameraoptik. Carl Zeiss' ”Ultra Vision”-kompetencers høje niveau inden for optiske løsninger er fortsat ubesejret. Hvis du bruger briller eller kontaktlinser, kan du få fordel af alle disse kompetencer, når du får korrigeret dit syn med ZEISS optik.

Øje og briller kombineret i et optisk system

Optisk ekspertise fra mikro til makro

ZEISS’ innovasioner finder du overalt, fra verdens første mikroskop til individuelt tilpassede brilleglas

Samspillet mellem øjnene og brillen er meget komplekst. Takket være den store indsigt i optikken, har Carl Zeiss det, der skal til for at tænke i anderledes og nye løsninger. Vi sælger meget mere end blot brilleglas. Vores mål er at give kunderne et perfekt og krystalklart syn ved at sikre det perfekte samspil mellem øje og brilleglas.

 

Et perfekt syn er resultatet af et harmonisk samspil mellem højtudviklede, optiske systemer og naturen selv.

Det hele begyndte med mikroskopet - i 1847

I september, 1847, startede Carl Zeiss (hvis egentlige navn var Carl Zeiß) at producere enkle mikroskoper, som hovedsagelig blev brugt i forberedende processer. På det tidspunkt arbejdede han fra sit værksted i Wagnergasse 32 i den tyske by Jena.

Selv i de gode gamle dage, blev Zeiß producerede maskiner anset for at være bedre end de maskiner, som blev lavet af andre. Imponerende nok solgte det nystartede selskab 23 af disse forberedende mikroskoper i det første år. I løbet af de næste år blev der konstant lavet forbedringer på disse.

Dette var en utrolig præstation, når man tænker på, at alle disse enheder blev fremstillet på  baggrund af afprøvning og fejlfinding, frem for på baggrund af forskning. Dette kan være svært at forstå, men det er et faktum, og det var også nødvendigt. Men selvfølgelig var det en meget tidskrævende og kostbar metode.

Samarbejdet mellem disse to geniale hjerner udviklede en hidtil utænkelig teknologi i løbet af årene som fulgte. Baseret på diffraktionsteori (bølgeoptik), udviklede Abbé en ny teori om udviklingen af billedet i mikroskopien. Hans afhandling blev offentliggjort i 1873. Abbé brugte sin teori til at beregne parametrene for de nye mikroskoplinser.

Det var Abbé som baserede linseproduktion på et fuldstændig videnskabeligt grundlag, noget som han gjorde ved at udvikle måleinstrumenter, som blev afgørende for produktionen af linserne af kontinuerlig høj kvalitet.

En anden faktor man ikke må glemme er, at den generelle kvalitet på tidlige mikroskoper var ganske simpel, og billedet de skabte var meget uskarpt. Carl Zeiss forventede mere af sine produkter og opdagede tidligt – da mekanisering og tidlig industriel produktion begyndte at blive udbredt – at det var vigtigt at kombinere videnskab og produktion for at kunne producere avanceret udstyr på en effektiv måde. I 1866, kontaktede han med ønsket om at udvikle bedre linser til mikroskoper, fysiker og matematiker Dr. phil. Ernst Abbé, som var 26 år gammel på det tidspunkt og underviste på universitetet i Jena. Det var efter mikroskop nr. 1.000 var blevet lavet på Zeiss’ værksted.

Fra sit tidligere arbejde var Abbé klar over, at mikroskoplinser kun kunne udvikles og bruge deres fulde potentiale, hvis der blev anvendt nye glastyper.  For at opnå dette, inviterede han glaskemikeren Otto Schott til at komme til Jena i 1882. Zeiss og Abbé blev partnere i det nyoprettede glaslaboratorie Schott & Genossen i 1884. Oprettelsen af dette firma blev også starten på moderne og avanceret optik.

Mange Nobelpris-vinderne bruger ZEISS produkter

Robert Koch, Nobel Price in Medicine 1905.

Robert Koch, Nobelprisen i medicin i 1905.

Koch regnes for at være grundlæggeren af moderne bakteriologi. Som læge i provinsen opdagede han tuberkulosebakterien og koleraviruset i 1880. "Flere af mine præstationer har kun været mulige takket være jeres mikroskoper," fastslog Koch i et brev til Zeiss. I 1904 fik han homogen immersionslinse nr. 10.000 som gave.

Richard Zsigmondy, Nobel Price in Chemistry 1925.

Richard Zsigmondy, Nobelprisen i kemi i 1925.

Denne professor, som opholdt sig i Göttingen, udførte banebrydende arbejde inden for kolloidkemi. Han opfandt ultramikroskopet i 1903, membranfiltret i 1918 og det ultratynde filter i 1922. Ultramikroskopi (ifølge Siedentopf / Zsigmondy) er en metode, som gør det muligt at observere partikler, hvis størrelse ligger under opløsningsgrænsen.

Frits Zernike, Nobelpreis für Physik 1953.

Frits Zernike, Nobelprisen i fysik i 1953.

I 1930, mens han lavede eksperimenter med reflektionsgitre, opdagede den hollandske fysiker Zernike, at han kunne observere frekvensniveauet på en lysstråle. Han bestemte sig for at prøve at overføre denne opdagelse til mikroskopet. I samarbejde med Zeiss udviklede han det første fasekontrastmikroskop. Prototypen var færdig i 1936. Det gør at forskere nu kan studere levende celler uden at skade dem med kemiske farvestoffer.

Manfred Eigen, Nobel Price in Chemistry 1967.

Manfred Eigen, Nobelprisen i kemi i 1967.

Biofysiker og grundlægger af Max-Planck-Institutet for Biofysisk kemi i Göttingen. Eigen udviklede en enkel molekylær godkendelsesproces. I samarbejde med hans svenske kollega Rudolf Riegler og med selskaberne EVOTEC og Carl Zeiss, producerede han det første kommercielt tilgængelige fluorescens spektrometer, ConfoCor, i 1995.

Neher, Nobel Price in Medicine 1991.

Erwin Neher, Nobelprisen i medicin i 1991.

Ved Max-Planck-instituttet i Göttingen opdagede Erwin Neher og Bert Sakmann de grundlæggende mekanismer for cellekommunikation. Processen omfattede også elektrofysiologiske eksperimenter på ionkanaler med ”patch-clamp”-teknikken.

Bert Sakmann, Nobel Price in Medicine 1991.

Bert Sakmann, Nobelprisen i medicin i 1991.

For den visuelle kontrol ved udførelsen af de ovennævnte eksperimenter måtte de to forskere kunne stole på billeder,  som viser overlegen kontrast og har en høj optisk opløsning. De brugte flere specialudviklede, stående mikroskoper – som alle blev leveret af Carl Zeiss.

Vi arbejder videre på fremtidens historie

Grænserne er blevet åbnet og er ved at forsvinde. Nye dimensioner dukker op – dimensioner som ville have været utænkelige for bare få år siden. De teknologiske muligheder for ultramoderne mikroskopi er langt fra udtømte. Telemikroskopi over hele verden, digital kommunikation med lysets hastighed. Tredimensionelle billedserier med højopløsning, enestående real-time kontrast...

Carl Zeiss kan skelne originale Van Gogh malerier fra efterligninger

Vincent van Goghs malerier indbringer utrolige summer på gallerier og auktioner i vores tid – priser kunstneren ikke kunne have drømt om i sin egen levetid. Efter at have tilbragt tid i Antwerpen og Paris, malede den berømte kunstner 187 billeder i den lille Provence-by Arles i løbet af bare 16 måneder. Denne kreative fase er præget af de karakteristiske blå og gule farver, som kendetegner Sydfrankrig, og som går igen i alle disse malerier. Nogle mennesker mener, at Van Gogh muligvis ikke malede alle disse billeder fra denne periode selv.

 

Derfor er der blevet sat et forskningsprojekt i værk, som skal undersøge sagen nærmere. Carl Zeiss’ ansatte undersøger ægtheden af disse malerier i samarbejde med Van Gogh Museet i Amsterdam og Shell Oil Corporation.

 

Maleriernes mikrostrukturer, pigmenter og basefarve viser, hvilken kunstner som har lavet disse malerier. Forskerene bruger et Carl Zeiss transmissions-elektronmikroskop (TEM) til at analysere ultratynde brudstykker af løsnede farvepartikler. Resultatene kan gøre et forfalsket Van Gogh maleri værdiløst i løbet af få minutter. 

 

Hvordan fungerer denne proces? En ionstråle skærer mikroskopiske stykker af materialet ved hjælp af et tværsnit. Disse placeres under TEM maskinen og prøven kan så undersøges via en speciel analytisk proces, som afgør den nøjagtige sammensætning af materialet i prøven.

 

Hvad fandt forskerne? Van Gogh foretrak at bruge hvid, blybaseret pigmentbase blandet med pergamenthvidt. Med TEM analysen er det muligt at identificere en kunstners individuelle materialepræferencer og maleteknikker, selv 120 år efter maleriet var færdigt.

Læs mere

 

På dette website bruger vi cookies. Cookies er små tekstfiler, som gemmes på din computer, når du besøger et website. Det er meget almindeligt at bruge cookies. Vi bruger dem som en hjælp til at forbedre vores websider og optimere visningen af dem. Ved at bruge vores websider erklærer du dig indforstået med dette.

OK