Digital Lenses –

de perfekte heldagsbriller til en digital livsstil.

Det moderne liv i fokus. Med ZEISS Digital Lenses får du et helt nyt syn på din smartphone, din tablet eller dit TV. Tilpasset perfekt til brug af digitale enheder. Dine øjne vil takke dig.

ZEISS Digital Lenses.

Kuren mod digital øjentræthed.

I gennemsnit kigger vi på vores smartphones, tablets eller TV-skærme i næsten fem timer hver dag. Og vi kigger på vores mobiltelefoner ikke mindre end 80 gange om dagen! Og disse tal forventes at stige i fremtiden. Små skriftstørrelser og de konstante fokusskift mellem genstande tæt på og langt væk stiller meget høje krav til vores øjne. Fra 30-årsalderen og frem kan dette føre til digital øjentræthed – eller Computer Vision Syndrome (computersyn), som eksperterne kalder det. ZEISS Digital Lenses løser problemet perfekt med en specialoptimeret nærzone, som sikrer, at vi kan fokusere hurtigt og ubesværet, uanset hvor vi vender blikket hen. Disse brilleglas er ideelle ikke blot til digitale enheder, men også når vi læser bøger og magasiner.

Optikersøgning

Find en ZEISS-optiker
i nærheden af dig.

Verden i pixels – en udfordring for vores øjne.

Den øgede brug af smartphones, navigationsudstyr, e-readere og tablets har også medført en forandring i vores visuelle adfærd: Vores øjne skal vænne sig til en ny synsafstand i nærområdet, fordi vi holder de digitale enheder tættere på øjnene end en avis eller en bog. Brugen af disse digitale enheder betyder også, at øjnene hele tiden skal skifte mellem forskellige synsafstande. Det er en situation, som kræver rigtig meget – ofte for meget – af vores øjne: Flere og flere bliver nærsynede eller klager over problemer med øjnene eller deres generelle helbred på grund af dette.

Hvad er digital øjentræthed?

Brugen af digital teknologi stiller umådelig høje krav til vores øjne. På brøkdele af et sekund skal de bevæge sig mellem fjern og nær: Fra noget, der befinder sig længere væk, til små skærme med mikroskopiske skrifttyper og tætpakkede informationer – og så tilbage igen. Dette er ekstremt belastende for ciliarmusklen og øjets linse, som hele tiden skal tilpasse sig for at sikre, at det, vi ser på, er skarpt i fokus. Hovedpine og overbelastning af nakken og brændende eller trætte øjne kan være resultatet, især efterhånden som vi bliver ældre. I Tyskland lider f.eks. 50 procent af befolkningen af ét eller flere af disse symptomer – altså af en form for visuel stress.

Et godt og afslappet syn. Med briller skabt til den digitale verden.

ZEISS Digital Lenses fokuserer skarpt på brugen af digitale enheder som e-readere eller smartphones. Med en specialoptimeret nærzone tages der højde for de typiske øjenbevægelser og den kortere læseafstand, som brugen af disse enheder medfører. Designet understøtter ciliarmusklen optimalt, hvilket gør det nemmere for brugeren at fokusere i både nær- og fjernområdet. Dette kan være med til at forebygge træthedssymptomer. De perfekte briller til heldagsbrug – også for dig, der ikke er vokset op med en tablet i hånden.

Digital øjentræthed? Sådan finder du ud af, om dine øjne er ramt.

Lider du også af øjentræthed? Find ud af det nu!

Den gratis test til smartphones er udviklet af eksperter og kan downloades til iOS og Android.

 

Den rigtige løsning til alle.

Digital Lenses, kontorbrilleglas og progressive glas – hvad er forskellen?

Vi tager enhver udfordring op. Mens ZEISS Digital Lenses er specialoptimeret til nærzonen og egnede til heldagsbrug, er ZEISS Office Lenses designet som et par ekstrabriller til mennesker, som har bemærket, at de er begyndt at få synsproblemer i mellem- og nærområdet – de synsafstande, man f.eks. typisk har brug for på et kontor. Progressive glas fra ZEISS, derimod, har et individuelt udformet design, som giver et klart og skarpt syn på både kort og lang afstand og alt derimellem.

Tynde og smukke og ufattelig lette. Kompromisløst design.

Organiske glas eller mineralglas – takket være vores avancerede produktionsmetoder kan vi fremstille utrolig tynde og lette glas, selv ved høje glasstyrker og særlige synsproblemer. Du mærker næsten ikke, at du har disse letvægtsmestre siddende på næsen.

NB: Mange klare brilleglas fra ZEISS – uden toning – er også udstyret med et UV-filter af høj kvalitet. Takket være glassets særlige egenskaber filtreres skadeligt lys fra, så dine øjne altid er beskyttet mod solens UV-stråler.

Større synskomfort i kunstig belysning. Til kamp mod øjentræthed og visuel stress.

Smartphones, LED-lamper, computerskærme, TV-apparater, tablets, e-readere: Moderne lyskilder udsender mere blåt lys end nogensinde før. Blåt lys er muligvis farligt, og mange oplever det som ubehageligt og belastende for øjnene. Det har også en negativ indvirkning på vores biorytmer. Et særligt blåtlysfilter i brilleglasset kan give dig et mere afslappet syn.

Ridser og snavs har ikke en chance. Mere robuste end nogensinde.

Overfladebehandlinger af høj kvalitet gør dine brilleglas ekstremt modstandsdygtige over for ridser og statiske støvpartikler. Fordel: Dine brilleglas holder sig rene længere, hvilket også sikrer, at de er meget nemmere at rengøre. Se bedre, og se bedre ud – bl.a. også takket være den seneste anti-refleksbehandling.

Digital Lenses som solbriller. En sommerdrøm af et makkerpar.

Et hvilket som helst par briller kan transformeres til et par solbriller efter eget valg, som yder perfekt UV-beskyttelse og giver dig et optimalt syn i ét og samme glas. Med i købet får du naturligvis alt, hvad man i øvrigt kan forvente: Bedre kontrastopfattelse, mindre blænding og anti-refleksbehandling. Kort sagt: Kompromisløs kvalitet.

Farveskiftende glas – den ultimative komfort. Med perfekt UV-beskyttelse.

Et par briller til enhver situation: I den farveskiftende udgave fungerer disse brilleglas også som solbrilleglas. De bliver mørke på få sekunder og klare på blot et par minutter. Og de yder selvfølgelig 100 % UV-beskyttelse.

5 tips om forebyggelse af digital øjentræthed


Sørg for at hvile øjnene med jævne mellemrum i løbet af dagen

1. Sørg for at hvile øjnene med jævne mellemrum i løbet af dagen. Ideelt set skal du kigge ud i det fjerne i ca. fem minutter en gang i timen – uden at fokusere på noget bestemt.

 

5 tips om forebyggelse af digital øjentræthed


Bed din optiker rådgive dig om digital øjentræthed

2. Bed din optiker rådgive dig om digital øjentræthed. Han eller hun kan også undersøge, om dine øjne udviser mulige symptomer.

 

5 tips om forebyggelse af digital øjentræthed


Ideelt set bør du kombinere øjenstresstesten med en regelmæssig øjenundersøgelse

3. Ideelt set bør du kombinere øjenstresstesten med en regelmæssig øjenundersøgelse. Du bør få testet sit syn hvert andet år – for at sikre, at du altid har et godt syn og dermed en bedre livskvalitet.

 

5 tips om forebyggelse af digital øjentræthed


Nogle mennesker oplever, at dette blå lys gør dem trætte og dårligt tilpas. Løsningen kan være et par briller med den rigtige overfladebehandling.

4. Nu om dage udsættes vi for mere blåt lys end nogensinde før på grund af vores konstante brug af moderne skærme og displays. Arbejder du ved computeren eller på en smartphone eller tablet i mange timer hver dag? Nogle mennesker oplever, at dette blå lys gør dem trætte og dårligt tilpas. Løsningen kan være et par briller med den rigtige overfladebehandling.

 

5 tips om forebyggelse af digital øjentræthed


Er det meget vigtigt, at din optiker rådgiver dig grundigt om glas og stel og centrerer dine briller perfekt

5. Hvis du beslutter dig for et par ZEISS Digital Lenses, er det meget vigtigt, at din optiker rådgiver dig grundigt om glas og stel og centrerer dine briller perfekt.

 

 

Til korrekt rengøring og skånsom pleje. Nyttigt tilbehør.

Beskyttende og effektivt: Skånsom pleje, som ikke beskadiger overfladebehandlingen. Rensespray og renseservietter er også perfekte til computerskærme, smartphones og tablets.  

Læs nærmere

Progressive brilleglas, som også er optimeret til bilkørsel, får dig til at føle dig mere sikker og forbedrer samtidig synskomforten, fordi de gør det nemmere at fokusere, når du bevæger øjnene (f.eks. mellem vejen og instrumentbrættet).

Læs mere om DriveSafe Lenses

Personlig rådgivning: Find en ZEISS-optiker i nærheden af dig

Briller tjener et meget enkelt formål: At give brugeren det bedst mulige syn. Men i praksis er dette en kæmpe teknologisk bedrift, som både kræver stor ekspertise og en optiker, som tager sig tid nok til sine kunder. Kun omfattende knowhow og grundig rådgivning kan sikre dig en individuel løsning, som du vil være tilfreds med i mange år. Find en optiker i nærheden af dig ...

Find en ZEISS-optiker i nærheden af dig.

På dette website bruger vi cookies. Cookies er små tekstfiler, som gemmes på din computer, når du besøger et website. Det er meget almindeligt at bruge cookies. Vi bruger dem som en hjælp til at forbedre vores websider og optimere visningen af dem. Ved at bruge vores websider erklærer du dig indforstået med dette.
OK