Sundhed + forebyggelse

Workout for dine øjne

Vores øjne arbejder hårdt hver eneste dag. Med nogle enkle øvelser kan du give dem en velfortjent pause, så de igen får fornyet energi

16 oktober 2021
Workout for dine øjne

Vores hverdag stiller store krav til vores øjne. Hvis du f.eks. arbejder på computeren, skal øjnene tilpasse sig til forskellige kontrast- og lysforhold op til 30.000 gange om dagen. Dette gør sig også gældende for dem, som dyrker meget sport eller kører mange timer om dagen. Derfor er det ikke mærkeligt, at vores øjne kan blive røde og irriterede og begynde at løbe i vand. Samtidig får mange også spændinger i nakken og hovedpine. Men sådan behøver det ikke være. Nogle enkle afslappende øvelser for øjnene kan få smerterne til at forsvinde og give øjnene fornyet energi.

I dag sidder mere end hver anden ansatte foran en computer. Videnskabelige undersøgelser viser, at arbejde foran skærmen kan påvirke synet negativt. Vanskeligheder med at se kontraster og kende forskel på farver samt problemer med at se klart på forskellige afstande er nogle af symptomerne på et stresset syn. Konstant og langvarigt arbejde på nært hold kan til og med indsnævre dit syn.

Nogle enkle afslappende øvelser kan måske hjælpe. Hvorfor ikke prøve. Her er en liste over de bedste øvelser til at få dine øjne til at slappe af:

Afslappende øvelser for øjnene

Komplet mørke
Sørg for at du sidder komfortabelt. Luk øjnene og hold hænderne op foran øjnene, så det bliver helt mørkt. Komplet mørke Træk vejret langsomt ind og pust ud i ca. 1-2 minutter. Fjern langsomt hænderne og åbn øjnene.

Muskeløvelse
Sæt dig i en komfortabel stol og hold hovedet lige. Se så langt du kan i alle fire retninger; op, ned, højre og venstre. Hold blikket ca. 4-5 sekunder i hver retning og gentag øvelsen 3 gange. Det er vigtigt, at du kun bevæger øjnene og ikke hovedet.

Forsigtig massage
En forsigtig massage er meget afslappende for øjnene. Brug dine fingerspidser til forsigtigt at massere området under øjenbrynene – lav cirkelbevægelser med fingerspidserne fra næsetippen rundt om øjenlågene.

Afstandsøvelse
Sæt dig med ret ryg og stræk din ene arm ud foran din næse med tommelfingeren vendt opad. Vælg 5 genstande: Din næsetip, din udstrakte arm, din tommelfinger og to ekstra genstande i rummet, som er længere væk. Se skiftevis på genstandene i et par sekunder. Begynd med næsetippen, din arm, din tommelfinger og de to andre genstande, så du til sidst ser på afstand. Gentag øvelsen nogle gange.

Bedre evne til at se på nært hold
Hold højre pegefinger op foran dine øjne, ca. en halv armlængde ud. Hold venstre pegefinger ca. 15 cm bag ved din næse. Kig skiftevis på den ene og anden pegefinger. Udfør øvelsen i et minut og tag en lille pause og gentag herefter øvelsen ca. 3 gange.

Sommerfuglen (forhindrer tørre øjne)
Hold hovedet ret op og slap af i alle musklerne. Åbn og luk øjnene langsomt og kontrolleret ca. 20 gange. Dine øjenlåg skal bevæge sig let og ubesværet – ligesom vingerne på en sommerfugl.

Ikke alle tilbud holder, hvad de lover

Der findes desværre nogle useriøse firmaer, som tilbyder dig øjen- og øjenmuskeltræning af forskellig art – og som tilmed lover dig et liv uden briller. Men én ting er sikkert: Der findes ingen videnskabelige beviser på, at sådanne metoder virker. Undersøgelser viser en minimal forbedring af synsskarpheden, hvilken dog på ingen måde er nok til, at du f.eks. kan køre bil uden briller. Det er derfor vigtigt, at have briller med specialtilpassede brilleglas, som passer nøjagtigt til dit syn og dine behov.


Del denne artikel