Moderat til tæt grå stær

Alt, hvad der er nødvendigt at vide om operation, behandling og forebyggende foranstaltninger

Synet forringes kontinuerligt, og gradvist virker det, som om du ser gennem en sky, indtil du til sidst kun kan se som gennem tæt tåge. Selv om grå stær er en alvorlig øjensygdom, der kan resultere i blindhed, hvis den ikke behandles, kan den i dag helbredes ved en ufarlig rutineoperation, så synet på denne måde bevares. SE BEDRE forklarer: Hvilke kirurgiske metoder og behandlinger for grå stær findes der, og hvordan kan man bedst forhindre, at grå stær opstår?

Indtil nu har det ikke vist sig muligt at behandle grå stær medicinsk. Men operation er en virksom behandlingsmåde: Den uklare linse bliver erstattet med en kunstig linse (en såkaldt intraokulær linse). Denne linse er normalt fremstillet af akryl eller silikone. Selv om det lyder, som om er der er tale om en stor operation, er det i virkeligheden en af de sikreste operationer overhovedet, som rutinemæssigt bruges til behandling af grå stær. Faktisk er det den hyppigst udførte operation i dag. Patienten og lægen finder frem til, hvornår operationen skal finde sted. En af de primære faktorer for dette er, hvor meget den uklare linse påvirker patientens liv. De første tegn på grå stær er synsforstyrrelser, der virker som tåge, og forøget lysfølsomhed. Efterhånden som sygdommen skrider frem, optræder der typiske symptomer som falmede farver og dårligere kontrastsyn, problemer med at se i tusmørke eller ved svagt lys, større blænding og forringet adaptionsevne ved lys og mørke. Ved grå stær udvikler det uklare syn sig langsomt over en årrække, hvad der er årsagen til, at patienterne normalt først går til lægen, når det er for sent. Hvis der er tale om en genetisk betinget grå stær, anbefales det at operere med det samme for at genskabe patientens syn så hurtigt som muligt og for at reducere risikoen for permanent skade. Aldersbetinget grå stær skal også opereres med det samme. En ubehandlet grå stær kan medføre blindhed. Læs mere om operation for grå stær og om forebyggelse.

Grå stær: Hvad indebærer operationen?

Grå stær: Hvad indebærer operationen?

Operationer for grå stær udføres normalt ambulant. Først lokalbedøves det pågældende område, enten med øjendråber eller med en injektion. Fuld bedøvelse er sjælden og bruges ofte til børn eller i særlige tilfælde, hvis patienten f.eks. har en alvorlig hoste. Når bedøvelsen virker, fjerner kirurgen den uklare linse fra det øje, der er værst angrebet, og fæstner en ny kunstig linse i øjet. Det andet øje opereres først senere – og først, når det første øje er helet og fungerer korrekt. Det pågældende øje skal måles helt præcist for at lægen kan vælge en egnet kunstig linse til det. Kun på den måde kan det sikres, at operationen udføres uden komplikationer, og at patientens syn bliver det bedst mulige med den nye linse. De optimale resultater skyldes ikke mindst, at over 75 procent af alle operationer for grå stær udføres med medicinsk udstyr fra ZEISS. Behandling af grå stær omfatter mange forskellige trin og et bredt udvalg af udstyr – fra diagnosen stilles til den opfølgende behandling. ZEISS kan tilbyde de rigtige produkter og løsninger til assistance for lægerne gennem hele behandlingsprocessen af grå stær.

Hvilke kirurgiske metoder findes der?

Læs mere om de kirurgiske standardprocedurer til behandling af grå stær. Klik her, hvis du vil vide mere om øjets opbygning og funktion.

TI dag anvendes der to kirurgiske metoder til behandling af grå stær: Ekstrakapsulær kataraktekstraktion (ECCE) og intrakapsulær katarakt ekstraktion (ICCE). Den mest almindeligt anvendte metode er ekstrakapsulær kirurgi. Ved denne metode bevares linsekapslen, linsens “naturlige forankring”, intakt. Linsen fjernes, men dens “bagvæg” bliver ikke berørt. Fordelen ved denne metode er, at den nye kunstige linse bliver bedre forankret i øjet. Der anvendes tre forskellige metoder til ekstrakapsulær kataraktekstraktion: Phacoemulgering, kataraktkirurgi med en femtosekund laser og manuel ECCE.

Intrakapsulær kataraktekstraktion

Intrakapsulær kataraktekstraktion er en teknik, der i dag er forældet. Den brugtes frem til 1960erne, hvor man gik over til at bruge den ekstrakapsulære kataraktekstraktion. Ved intrakapsulær kataraktekstraktion fjernes den uklare linse – og hele linsekapslen – fuldstændigt fra øjet. Denne teknik er normalt relativt risikabel og bruges i dag kun undtagelsesvist, hvor andre metoder af medicinske grunde ikke kan anvendes.

Phacoemulgering

Phacoemulgering er den mest almindeligt brugte metode til behandling af grå stær. Efter anlæggelse af anæstesien laves et lille snit (to til tre millimeter) i øjet, og derefter indføres en tynd ultralydssonde i øjet. Ved hjælp af ultralydsbølger smuldrer sonden den uklare linse, hvorefter linsefragmenterne suges ud af øjet. Derefter indfører kirurgen gennem dette lille indsnit forsigtigt en specielt udvalgt sammenfoldet kunstig linse i øjet. Det er ikke nødvendigt at sy snittet, fordi det er så lille, at det kan hele op af sig selv.

Kataraktkirurgi med en femtosekund-laser

Kataraktkirurgi med en femtosekund laser anses i dag for den mest præcise og skånsomme operationsmetode, der findes. Snittet, frigørelsen og fjernelsen af linsen udføres alt sammen af en computer-assisteret laser, den såkaldte femtosekund-laser. Navnet skyldes, at de lysimpulser, den udsender, ligger i området for femtosekunder. Femtosekund er en utrolig lille enhed – ét femtosekund svarer til 0,000000000000001 af et normalt sekund. Laserstrålen kommer kun i kontakt med vævet i en brøkdel af et sekund, hvorved operationen kan udføres meget skånsomt. Operationer for grå stær med en femtosekund-laser egner sig ikke til patienter, hvis linser er blevet meget hårde, fordi sygdommen har nået et fremskredet stadium.

Manual kataraktekstraktion (ECCE)

Som navnet antyder, bliver manuel ekstrakapsulær kataraktekstraktion udført manuelt, dvs. uden brug af laser eller ultralyd. Kirurgen laver et snit, som bagefter skal sys. Denne sutur får hornhinden til at trække sig sammen og krummes. Helingsprocessen med manuel ECCE varer længere og indebærer en større infektionsfare. Denne kirurgiske metode bruges derfor kun i undtagelsestilfælde, f.eks. ved patienter med en fremskreden katarakt for at beskytte hornhinden, eller hvis linsen er så hård, at den ikke opløses og fjernes i et stykke.

Efter operationen: Hvad skal du være opmærksom på?

Normalt kan patienterne sendes hjem med det samme efter kataraktoperationen. Hvis operationen udføres med indlæggelse, bliver patienten normalt holdt under observation i to til tre dage. Som ved alle former for øjenbehandling er god lægelig opfølgning af største vigtighed. Efter operationen skal patienten bære en salve-forbinding i minimum 24 timer for at beskytte og pleje øjet. Der skal også anvendes antibiotiske og anti-inflammatoriske øjendråber i op til fire uger. Øjenlægen undersøger helingsprocessen med regelmæssige mellemrum. Patienterne skal rette sig efter følgende anvisninger efter en kataraktoperation:

  • Der må ikke gnides eller trykkes på øjet
  • Ordineret medicin skal indtages/anvendes, som foreskrevet
  • Opfølgende behandlinger skal overholdes
  • Sportsdyrkelse og anden fysisk aktivitet skal undgås - især i de første dage efter operationen
  • Der må ikke komme vand, shampoo eller sæbe i kontakt med øjet
  • Svømning og saunabesøg skal undgås

Selv om det ikke kan garanteres, at alle øjenproblemer kan elimineres fuldstændigt, er det alligevel meget sandsynligt, at denne operation kan give patienterne deres syn tilbage i fuldt omfang. Med andre ord: patienterne vil ikke længere behøve briller eller kontaktlinser for at kunne se klart. Allerede når forbindingen fjernes den næste dag, vil de kunne se klart. Patienter, som har andre øjensygdomme eller synslidelser, vil dog også efter operationen stadig være nødt til at korrigere dette med egnede synshjælpemidler.

Hvordan kan grå stær forebygges?

Det er vigtigt at huske, at man endnu ikke har opdaget alle årsagerne til grå stær. Afhængigt af årsagen kan grå stær forebygges på mange måder. Aldersbetinget grå stær er en del af den naturlige ældningsproces, og denne type grå stær kan ikke forebygges – det samme gælder for den arvelige form af grå stær. En mæslingeinfektion under svangerskabet kan give det ufødte barn grå stær. Derfor kan vaccination mod mæslinger forhindre, at der udvikles grå stær hos ufødte børn. Det bedste er selvfølgelig at sørge for at få vaccinationerne i orden, inden man bliver gravid, eller at få de manglende vaccinationer så hurtigt som muligt, efter at graviditeten er konstateret.

Den eneste effektive måde for forebyggelse af grå stær er at undgå visse faktorer, som forøger risikoen for at udvikle grå stær. Der kan være tale om følgende forhold:

  • Rygning og alkohol: Det er bevist, at der er en vis sammenhæng mellem rygning og grå stær. At holde op med at ryge – eller slet ikke at begynde at ryge – kan altså medvirke til at forebygge grå stær. Det samme gælder for overdreven alkoholkonsum. 
  • Diabetes: Diabetes er en anden kendt risikofaktor. De vigtigste forholdsregler til forebyggelse af diabetes er sund ernæring, tilstrækkeligt med søvn og regelmæssig motion. Hvis sygdommen bliver diagnosticeret, skal den omgående behandles.
  • Øjenskader: Øjenskader kan også forøge risikoen for at udvikle grå stær. Risikoen for øjenskader kan reduceres ved at anvende beskyttelsesbriller ved farlige opgaver (f.eks. arbejde med en boremaskine eller maskinpolering). 
  • UV-stråling: For at undgå øjenskader pga. UV-lys bør man altid bruge briller med UV-beskyttelse, især på badeferier, i solarier eller i bjergene. Solbriller eller skibriller giver en høj grad af beskyttelse af øjnene og bevirker en effektiv reduktion af risikoen for at udvikle grå stær. Vær opmærksom på, at UV-lys og UV-stråling også er en risiko på overskyede dage. Sørg altså for, at du altid beskytter dine øjne og din hud mod UV-stråling, også på overskyede dage.
Min synsprofil Bestem dine personlige synsvaner, og find din personlige brilleglasløsning.
Find en ZEISS optiker i nærheden af dig

Lignende artikler

10 tips til sunde øjne Sådan undgår du trætte og tørre øjne.

Sundhed + forebyggelse 18-04-2019

Tags:

Grøn stær – alt, du behøver at vide om den anden hyppigste årsag til blindhed Grøn stær er en alvorlig øjensygdom, som påvirker øjentrykket.

Sundhed + forebyggelse 14-03-2019

Tags:

Hvilke solbriller er de rigtige til din yndlingsaktivitet? Der findes et perfekt par solbriller til ethvert formål
UV-beskyttelse i hverdagen Vinduesruder, beklædning, briller – hvad blokerer UV-lys? Og hvad blokerer ikke?

Lignende produkter