Hvordan rengør og plejer du dine briller bedst?
Tips om brillepleje
Krystalklare brilleglas – brillebrugere elsker den herlige følelse af et klart og uhindret syn, som et par nypudsede briller giver. Ville det ikke være pragtfuldt, hvis dine briller altid var rene, og hvis fedtpletter, striber og fingeraftryk hørte fortiden til? Korrekt brillepleje giver ikke alene et bedre syn. Den forlænger også dine brillers levetid. På trods af hårde overfladebehandlinger til beskyttelse mod ridser kan forkert rengøring beskadige moderne brilleglas. SE BEDRE giver nogle tips om rengøring af briller: Hvordan kan du rengøre dine brilleglas hurtigt, grundigt og alligevel skånsomt, både når du er hjemme og ude?
Det vigtigste rengøringstips for et optimalt syn
Selv om det ofte er den sidste udvej, er papirservietter eller skjorteærmer bestemt ikke den bedste løsning. Beklædning eller papirservietter efterlader ofte støv- eller smudspartikler på glassene, som derved får mikro-ridser. Det forringer efterhånden brilleglassenes kvalitet med et dårligere syn til følge. Ridser kan ikke fjernes - hverken fra kunststofglas eller mineralske brilleglas. Selv om det umiddelbart virker, som om skaden kun er af kosmetisk art, spredes lyset gennem de mikro-ridser, som er kommet, og irriterer derfor øjet. Det betyder ofte, at du er nødt til at købe nye briller.
Korrekt rengøring af briller - sådan gøres det
Følgende regler gælder både for grundig rengøring af dine briller, når du er hjemme, og for en hurtig, men effektiv rengøring, når du er ude: Tør først brilleglassenes overflade forsigtigt af med en mikrofiberklud eller en sammenfoldet brillerenseserviet for at fjerne større smudspartikler.
-
Hurtig rengøring – også, når du er ude
Hvis du har brug for hurtigt at rengøre dine brilleglas, så fald ikke for fristelsen til at bruge dit skjorteærme, tørklæde osv. ZEISS renseservietter til briller er den perfekte løsning til rengøring af brilleglas, når du ikke er hjemme – de fylder stort set ingenting og er altid klar til brug. Og de indeholder ingen skadelige tilsætningsstoffer.
Om nødvendigt kan en mikrofiberklud også bruges, men en tør klud er ikke altid den bedste løsning, især når det handler om at fjerne fedtpletter. Det er bedre først at fugte kluden med en rensespray og så derefter rengøre glassene.1
-
Grundig rengøring, når du er hjemme
Ud over ZEISS fugtige brillerenseservietter er ZEISS rensespray til brilleglas i kombination med en mikrofiberklud en fremragende løsning til rengøring af briller derhjemme. Det er lige så effektivt som en grundig rengøring under rindende vand – men meget hurtigere. Påfør spray på mikrofiberkluden, ikke på selve glassene. Glas i briller uden stel har borede huller, mens glas i standard brillestel har skruehuller. Over længere tid kan det have en negativ virkning, hvis der gang på gang kommer væske i disse huller. Derfor er det bedre at påføre rensemidlet på rensekluden i stedet for. Det sikrer, at dine briller ikke lider skade, men der er fugtighed nok til effektivt at fjerne smuds, rester af makeup eller fedt.2
-
Rengøring af brillestel – hvad anbefaler eksperterne?
Forkert pleje kan beskadige brillestellene. Med følgende tips kan du være sikker på, at dit brillestel bevares lige så flot, som da du købte det:
- Lunkent, rindende vand sikrer et godt resultat af rengøringen. Hold altid på siden af brillestellet under rengøringen. Dermed undgås, at stellet vrider sig, eller - endnu værre - at det knækker.
- Af hygiejniske grunde anbefales det at rengøre brillestellets sider og næsepuder fra tid til anden. Det får også brillerne til at sidde bedre, fordi brillerne ikke glider, når de fedtede substanser er fjernet.
-
Forkæl ind i mellem dine briller med en specialpleje i en ultralydsrenser
Brugen af ultralydsrensere (som kan købes online og i specialbutikker) hjemme hos dig selv eller hos din optiker er den bedste garanti for en både grundig og korrekt rengøring. Det er den mest nænsomme og effektive måde til fjernelse af smuds. Nogle få minutter er nok til at få både brilleglas og stel til at stråle som nye. Vigtigt: Husk at skifte vandet i renseren jævnligt.
Og hvis du ikke har lyst til selv at anskaffe en renser, vil din optiker gerne rengøre dine briller i sin ultralydsrenser - helst hver 6. måned. I dag er ultralydsrensere standardudstyr hos optikere.

Rigtig opbevaring af briller
Dine briller har fortjent et godt hjem! Opbevar dem i et hårdt etui, når du ikke har dem på. Hvis du ikke et etui med, skal du sørge for at lægge dem et sikkert sted med glassene opad. Det er også vigtigt at sikre, at brillerne ikke bliver udsat for ekstrem varme. Temperaturer på over 80 grader kan beskadige selv de mest robuste brilleglas og stel. Der er især vigtigt, at kunststofglas ikke bliver udsat for høje temperaturer. Det har en negativ effekt på holdbarheden af brilleglassenes overfladebehandling (f.eks. antirefleksbehandlingen). Ekstreme temperaturskift kan få overfladen til at krakelere på grund af de forskellige strukturer i basisglasset og overfladebehandlingen. Lad derfor aldrig etui eller briller ligge i længere tid i en sauna eller på instrumentbrættet i bilen om sommeren.