Livsstil + mode

Afstandsbriller og læsebriller

Hvad er vigtigst at huske, når jeg vælger enkeltstyrkeglas?

16 oktober 2021
  • Afstandsbriller og læsebriller

Læsebriller og afstandsbriller er de mest almindelige måder at forbedre synet på. Men hvad er egentlig kendetegnende for de såkaldte enkeltstyrkeglas, som anvendes i disse briller? Og hvad er vigtigst at huske, når man skal vælge sig et par?

Enkeltstyrkeglas – det mest udbredte brilleglas

Enkeltstyrkeglas er brilleglas, hvor der kun er én dioptristyrke i hele glasset. De kan bruges til at korrigere for et dårligt syn enten i nærområdet eller på længere afstand, hvilket er forklaringen på, at man bruger enkeltstyrkeglas både i afstandsbriller og i læsebriller. Ud over deres forskellige virkning ser disse to populære brilleglastyper også forskellige ud: Enkeltstyrkeglas til langsynede er en anelse tykkere i midten, mens enkeltstyrkeglas til nærsynede er lidt tykkere i kanten.

Men uanset hvilken styrke, du har brug for, er der ingen grund til bekymring: Moderne ZEISS-teknologier gør det muligt at fremstille usædvanligt flade og lette glas, selv ved høje glasstyrker. Og med muligheden for at vælge mellem fire forskellige kvalitetskategorier kan du vælge den løsning, som passer bedst til dine personlige synsbehov og læsevaner. Du kan med andre ord få et par enkeltstyrkebriller, som giver dig et perfekt syn – og et perfekt udseende!

Læsebriller – den bedste løsning for trætte øjne

Når man passerer de 40, begynder synet i nærområdet som regel at blive dårligere, og det kan være meget krævende at læse, fordi ordene flyder sammen foran øjnene. Her kan et par læsebriller hjælpe. I læsebriller tilpasses enkeltstyrkeglassene individuelt til brugerens personlige læseafstand, som typisk ligger mellem 30 og 40 cm. Ud over, at de gør livet lettere for enhver, der kan lide at sidde med en god bog, kan du også bruge dem, når du skal læse de små typer på en smartphone eller tablet. Fordi de tilpasses specielt til dine unikke synsvaner og typiske læseafstand, giver de dig dit gode, afslappede og ubesværede syn i nærområdet tilbage – uanset brillestyrke.

  • Afstandsbriller og læsebriller

Hvorfor du bør undgå billige standardlæsebriller

Det kan godt være, de er billige, men det er også omtrent den eneste gode ting, der er at sige om dem. I dag kan man købe færdige standardlæsebriller i mange supermarkeder og andre forretninger, men denne masseproducerede færdigvare til øjet er meget langt fra at kunne leve op til de krav, der må stilles til et par ordentlige briller. De fås kun i spring på 0,25 dioptrier – med samme styrke på begge øjne – og er ikke tilpasset brugerens unikke synsbehov, hvilket betyder, at de ikke tager højde for faktorer som f.eks. afstanden mellem dine øjne. Det kan give prismatiske effekter og i nogle tilfælde sågar gøre dit syn endnu dårligere, hvilket i yderste instans kan føre til overanstrengelse af øjnene, hovedpine, kvalme eller endda migræne. Faktum er, at læsebrillerne på supermarkedernes hylder aldrig vil kunne give dig den optimale synskorrektion, som du kan forvente hos en kvalificeret optiker. Derfor er der slet ingen tvivl om, at det betaler sig at investere i et par professionelt tilpassede læsebriller – ikke bare for at du kan udnytte dit fulde synspotentiale, men også af hensyn til dit generelle velbefindende.

Langsynet øje

Hvordan kan jeg vide, om jeg har brug for afstandsbriller?

Som navnet antyder, hjælper afstandsbriller brugeren til at se genstande, der befinder sig langt væk, mere tydeligt. De fleste begynder at bruge dem, før de fylder 40. Efter dette tidspunkt er øjets evne til at skifte fokus mellem forskellige afstande – den såkaldte akkommodationsevne – ikke længere tilstrækkelig til, at man ser klart på alle afstande. Det medfører, at man får vanskeligere ved at fokusere også på nært hold – en tilstand, som eksperterne kalder presbyopi (alderssyn). På dette tidspunkt kræves der derfor en anden løsning, som kan opfylde disse modsatrettede behov. Enten kan man skifte mellem afstandsbriller og læsebriller eller gå over til bifokale eller progressive glas.

Nærsynet øje

Enkeltstyrkeporteføljen fra ZEISS

Med fire forskellige kvalitetstrin og egenskabsprofiler at vælge imellem – Sfærisk, Asfærisk, Superb og Individual – kan du være sikker på at finde det enkeltstyrkeprodukt, som bedst opfylder dine synsbehov, hvad enten det gælder afstandssynet eller læsesynet. Hver enkelt kvalitetskategori indeholder alle fordelene fra det foregående trin.

  • På dette kvalitetstrin finder du enkeltstyrkeglas med et sfærisk glasdesign, som er et populært valg til læsebriller. I 1912 lancerede ZEISS de første sfæriske brilleglas med et design, der udmærker sig ved sin såkaldte punktuelle billeddannelse – ZEISS Punktal®  – et designprincip, som finder anvendelse endnu i dag.   Sfæriske brilleglas fås både som organiske glas og som mineralglas og kan bruges ved både høje og lave styrker. Den optimerede glasoverflade sørger for en præcis billeddannelse – og sikrer dig dermed et fremragende syn allerede på dette grundlæggende kvalitetsniveau.

    Organiske enkeltstyrkeglas er den perfekte vej til et godt og afslappet syn for mennesker, der kun behøver en smule styrke i glasset, som det ofte er tilfældet ved læsebriller. Organiske enkeltstyrkeglas er derfor særlig velegnede ved mild til moderat myopi (nærsynethed) og mild hyperopi (langsynethed). Disse sfæriske enkeltstyrkeglas er designet til at give mindst mulig sløring i periferien, så du får et optimalt syn. Du får også glæde af de moderne produktionsmetoder, som har gjort det muligt at gøre denne type brilleglas utrolig lette. Med enkeltstyrkeglas af organisk materiale kan vægten af et par briller reduceres med op til 40 % sammenlignet med mineralglas. Plastikglas er også yderst modstandsdygtige, hvilket gør dem til det perfekte valg af briller til børn og sportsaktiviteter.

    For meget nærsynede mennesker er enkeltstyrkeglas i mineralglas dog stadig det bedste valg. Afhængigt af det fornødne brydningsindeks er det i dag muligt at fremstille ekstremt tynde og pæne glas selv ved høje brillestyrker. Med en anti-refleksbehandling kan man endvidere reducere de skæmmende "styrkeringe" markant, som man ser i højindeksmaterialer, og få brugerens øjne til at se mere naturlige ud. Omhyggelig udvælgelse af den rigtige stelstørrelse og stelform har også betydning for tykkelsen af det færdige brilleglas og dermed for brillernes samlede vægt. Som altid gør du bedst i at spørge din optiker til råds – han er specialist og kan give dig kompetent rådgivning.

  • Enkeltstyrkeglassene i denne kvalitetskategori har et asfærisk design og er bedst egnede til plusglas – dvs. til langsynede brillebrugere. Fordelen ved disse glas frem for det sfæriske design i den foregående kategori er, at et asfærisk brilleglas typisk er op til 20 procent lettere og tyndere end et sfærisk glas med samme styrke og har en betydeligt fladere forkurve – og alligevel giver samme fremragende synskvalitet. Resultatet er, at brugerens øjne ikke i samme grad "bliver større" som ved traditionelle brilleglas. Asfæriske enkeltstyrkeglas er et godt valg til brillebrugere med høje styrker, som gerne vil have et par briller, der både ser godt ud og giver et fantastisk syn.

  • En klarhed, som vil forbløffe dig! Enkeltstyrkeglassene i denne kvalitetskategori er fremstillet ved hjælp af ZEISS' banebrydende freeform-teknologi, som giver en endnu større synskomfort over hele glassets overflade og praktisk talt eliminerer de forvrængninger i periferien, man kender fra traditionelle enkeltstyrkeglas. På dette kvalitetstrin tages der højde for flere af værdierne på den enkeltes brillerecept i produktionsprocessen. Styrken, cylinder, akse, prisme, prismebasis – der tages højde for det hele. Glasdesignet er ekstremt tyndt og fladt, og alt fremstår klarere og mere naturligt.

  • Hvis du søger det bedste af det bedste, er det denne kvalitet, du skal vælge! Enkeltstyrkeglas i kvalitetskategori 4 er den ultimative oplevelse for dine øjne. Ved hjælp af avancerede produktionsmetoder integreres samtlige af de måledata, din optiker har registreret, i glassene. Det betyder, at disse brilleglas giver et superklart syn i alle retninger helt ud til kanten af glassene – selv ved høje styrker. Samtidig sikrer disse stærkt individualiserede brilleglas en usædvanlig høj brugertolerance, også hvis du f.eks. har store bygningsfejl eller skal have prismeglas i dine briller. Derfor anbefales denne kvalitetskategori i særlig grad til mennesker med en lidelse, som kaldes associeret heterofori (skjult skelen), som kræver prismatisk korrektion. Mere individuelt kan et brilleglas ikke blive!

    Og glem ikke:  Alle organiske glas fra ZEISS – uanset kvalitetskategori – har gennemgået en hårdhedsbehandling, som sikrer, at dit perfekte syn ikke forringes af ridser i glassene det første lange stykke tid! Endvidere kan både vores organiske enkeltstyrkeglas og dem i mineralglas, efter ønske, leveres med i.Scription®®  -teknologi, som giver et bedre nattesyn, tydeligere kontraster og klarere farver! Hør nærmere hos din optiker.  Læs mere …

Organiske glas eller mineralglas? Fordele og ulemper

Organiske glas eller mineralglas? Fordele og ulemper

Hvilket brilleglasmateriale der er bedst egnet til den enkelte, afhænger af en række individuelle faktorer – f.eks. glasstyrke, brugsvaner og personlige stelpræferencer. Men de fleste brillebrugere nu om dage vælger organiske glas. Mineralglas er blevet undtagelsen, skønt de fortsat har en loyal fanskare takket være bestemte nøgleegenskaber.

Brilleglas fremstillet af glas – også kaldet "mineralglas" – værdsættes især for deres imponerende ridsebestandighed. En anden fordel ved mineralglas er, at de er relativt tynde selv ved høje styrker og giver et forbløffende klart syn på grund af den lave farvespredning (højt Abbetal).

Brilleglas fremstillet af plast – det er dem, vi kalder "organiske glas" – er velegnede til alle typer briller og særligt populære til sports- og børnebriller. De er ekstremt lette og derfor meget behagelige at gå med, splintrer ikke og er overordentlig brudsikre – op til hundrede gange mere brudsikre end glas, alt efter det anvendte materiale. En ulempe er, at organiske brilleglas er mindre modstandsdygtige over for ridser end mineralglas. Dette kan der dog til dels rådes bod på med en hårdhedsbehandling – noget, som er standard for alle brilleglas fra ZEISS! Organiske glas har også en stilmæssig fordel: Hvor mineralglas kun kan tones i ganske få farver og er relativt vanskelige at tone, kan man fremstille organiske glas i så godt som en hvilken som helst farve. Så hvis dine briller skal være et moderigtigt stykke tilbehør med farvede glas, er organiske glas afgjort vejen frem! Organiske glas fås også i særlige kontrastforstærkende farver (ZEISS Skylet®) med eller uden polariseringsfilter og som farveskiftende glas (ZEISS PhotoFusion X). Læs mere om organiske glas og mineralglas …

Som altid er din optiker den bedste til at rådgive dig i detaljer om, hvilket glasmateriale der er bedst egnet til dig.

Tip til bilister: Til bilkørsel er organiske glas altid det bedste valg, fordi de har en høj brudstyrke og ikke kan splintre. Det betyder, at der er mindre risiko for skader i tilfælde af uventede situationer, f.eks. hvis airbaggen udløses.


Del denne artikel