Forstå synet

Sløret syn

sådan håndterer du øjenproblemer, som påvirker din hverdag

17 oktober 2019
  • Sløret syn – sådan håndterer du øjenproblemer, som påvirker din hverdag.

Øjenproblemer, såsom sløret syn, kan påvirke din livskvalitet drastisk. Det er svært at løse hverdagsopgaver, såsom at køre bil, læse eller arbejde ved computeren, når dit syn er sløret og ude af fokus. Oveni det faktum, at sløret syn kan påvirke dit daglige liv, kan det også være tegn på andre mere alvorlige helbredsmæssige tilstande eller øjenproblemer. SE BEDRE fortæller om de mulige årsager til sløret syn, samt hvad du kan gøre for at styrke dit syn.

Symptomer på sløret syn

Det kræver et godt syn at kunne udføre hverdagsopgaver. Vi tager det ofte for givet, at vi er i stand til at udføre simple ting, såsom at gå op ad trappen uden at overse et trin, tjekke beskeder på vores smartphone eller køre til arbejde. Men når du først oplever tab af skarphed i synet, går det måske op for dig, hvor vigtigt dit syn virkelig er. Nogle opdager måske først, hvor dårlig deres syn er blevet, når de har modtaget behandling eller et visuelt hjælpemiddel, såsom korrigerende briller.

Sløret syn beskrives for det meste som forringet kontrast eller en begrænset opløsning i synet. Ting kan fremstå tågede og ude af fokus ved forskellige afstande. Nogle mennesker oplever sløret syn på et enkelt øje (som kun bemærkes, når det "gode" øje lukkes), og hos andre påvirker det begge øjne.

Et tåget eller mælket syn er et forholdsvis almindeligt symptom på grå stær. Det opleves ofte sammen med et sløret syn. Hvis det føles som om, at du kigger gennem en hvidlig sky eller film, skal du straks kontakte en øjenlæge.

Kombinationen af svimmelhed og sløret syn kan være et tegn på en alvorlig sundhedstilstand. Du skal søge akut lægehjælp, hvis det opstår pludseligt eller bliver vedvarende.

Hvad forårsager sløret syn og andre øjenproblemer?

Som nævnt ovenover, forbindes sløret syn med en række visuelle og medicinske tilstande.

Synsproblemer

Synsproblemer

Sløret syn kan helt enkelt skyldes en forringelse af dit syn. Dette sker sommetider i takt med, at vi bliver ældre, men vi kan opleve sløret syn i alle aldre. Det er vigtigt at få kontrolleret sit syn regelmæssigt og få opdateret styrken på sine briller eller kontaktlinser.

Nærsynethed

Nærsynethed

Nærsynethed er en almindelig brydningsfejl, der kan føre til sløret syn kombineret med sammenknibning af øjne, hovedpine og øjentræthed. Nærliggende objekter fremstår klart, mens du kan have svært ved at se mennesker og objekter, som er længere væk. Mest almindeligt beskrives nærsynethed som en tilstand, hvor øjeæblet er for langt i forhold til øjenlinsens og hornhindens styrke til at fokusere. Årsager til nærsynethed skal findes i genetiske og miljømæssige faktorer.

Øjentræthed

Øjentræthed

Langsynethed (se nedenfor) eller arbejde ved digitale enheder, såsom tablets, bærbare computere eller smartphones, i længere tid ad gangen kan lægge en stor belastning på dine øjne og føre til sløret syn. Dette kan blive et midlertidigt problem, som du kan korrigere ved at hvile dine øjne. Hvis dine øjne har tendens til hurtigt at blive trætte, kan du tale med din optiker om særlige anti-træthedslinser og digitale linser.

Presbyopi

Presbyopi

Gammelmandssyn er en naturligt forekommende, aldersrelateret visuel tilstand. De fleste mennesker begynder at opleve sløret syn på nært hold (eksempelvis ved læsning af en bog eller kig på en smartphone) omkring 40-års alderen eller senere. Det skyldes en gradvis fortykning og tab af fleksibilitet i linsen inde i øjet. Det begynder ofte med øjentræthed og udvikler sig til ubehag ved nært syn og senere til et konstant sløret syn.

Langsynethed

Langsynethed

Langsynethed er en brydningsfejl, der får fjerne objekter til at fremstå klart, mens nærliggende objekter fremstår ude af fokus og slørede. Langsynethed opleves dog forskelligt, og for nogle kan synet være sløret, både nært og fjernt.

Astigmatisme

Astigmatisme

Generelt kan en brydningsfejl være forårsaget af en uregelmæssigt formet hornhinde. Astigmatisme eller bygningsfejl kan føre til forvrænget syn – af både nær- og afstandssyn. Nogle mennesker er født med astigmatisme, men det kan også opstå og udvikle sig gradvist over tid.

Diabetes

Diabetes

Diabetisk øjensygdom (retinopati) er en komplikation forbundet med diabetes, som skader nethindens blodkar. Diabetikere rådes til at regulere deres blodsukkerniveau med hjælp fra en læge. Tidlig udredning er nøglen, så opsøg straks din øjenlæge, hvis du lider af diabetes og sløret syn, ser "flydende" pletter eller har svært ved at skelne farver.

Lavt blodtryk

Lavt blodtryk

Et lavt blodtryk kan undertiden føre til svimmelhed og sløret syn. Du kan opleve sløret syn, når du motionerer eller opholder dig i varmen i længere tid. Lavt blodtryk kan være tegn på et andet underliggende problem, så kontakt din læge, hvis du gentagne gange oplever disse symptomer.

Grøn stær (glaukom)

Grøn stær (glaukom)

Grøn stær  er en alvorlig øjensygdom, som kan føre til blindhed. Symptomerne på sygdommen kan være tunnelsyn, sløret syn, øjensmerter og andre synsforstyrrelser. Der findes akutte og gradvise former for denne sygdom, som alle kræver en medicinsk diagnose og behandling

Grå stær

Grå stær

Sløret og tåget syn, glorier og blændingsgener kan alle være tegn på, at du har  grå stær.  Selvom grå stær kan medføre blindhed, er det en øjensygdom, der kan behandles, og der er normalt stor succes ved operation for grå stær.

Skader på hornhinden

Skader på hornhinden

Partikler som støv eller sand kan ridse hornhinden og skabe irritation og sløret syn. Du bør altid bære beskyttelsesbriller, når du svejser eller tømrer, og straks opsøge en læge, hvis du fornemmer, at der sidder noget i øjet.

Skader på nethinden

Skader på nethinden

Nethindeløsning opstår, når nethinden forskydes fra sin normale position, eller når det intraokulære tryk stiger som følge af grøn stær eller et slag mod øjet. Det er en medicinsk nødsituation, der skal behandles øjeblikkeligt for at undgå blindhed, så søg hjælp, hvis du oplever sløret syn, lysglimt eller et syn med skygger eller "flydende" objekter.

Øjenbetændelse

Øjenbetændelse

Øjets væv kan hæve eller blive betændt i forbindelse med en øjeninfektion, et slag, fremmedlegemer eller toksiner i øjet, eller hvis kroppen er påvirket af forskellige sygdomme. Betændelse eller uveitis er kendetegnet ved smerter i øjnene, sløret syn, rødme og undertiden lysfølsomhed.

Graviditet

Graviditet

Sløret syn en ret almindelig tilstand hos gravide kvinder, som skyldes hormonelle ændringer i kroppen. En ændring i synet kan dog også være tegn på mere alvorlige graviditetsrelaterede problemer, såsom graviditetsdiabetes eller svangerskabsforgiftning. Du bør derfor oplyse din læge om eventuelle symptomer.

Øjenskade eller traume

Øjenskade eller traume

En fysisk skade på øjet eller øjenhulen er undertiden forbundet med øjensmerter og sløret syn. Dette kan ske under kontaktsport, såsom boksning eller boldsport, hvor en flyvende bold i høj hastighed kan ramme et eller begge øjne. Øjentraume er en bred betegnelse og bør udredes af en læge.

Aldersrelateret makuladegeneration (AMD)

Aldersrelateret makuladegeneration (AMD)

Sløret syn og tab af synsfelter (skotom) er et centralt symptom på aldersrelateret makuladegeneration. AMD er en af de primære årsager til blindhed blandt ældre (50 år og derover), der viser sig som gradvis sløring og og tab af synet.

Tørre øjne

Tørre øjne

For at dine øjne kan være sunde og fungere normalt, skal de være tilstrækkeligt fugtede. Kronisk tørre øjne kan forårsage sløret syn, og behandles for det meste med et smørende middel eller fugtende øjendråber. Tal med din optiker, hvis dine øjne er meget tørre.

Øjenoperation

Øjenoperation

Når du gennemgår en operation for grå stær, LASIK-operation eller anden type for korrigerende øjenkirurgi, kan du opleve sløret syn i en eller to dage efter indgrebet.   Tal om problemet med din øjenlæge under det opfølgende besøg.

Kontaktlinser

Kontaktlinser

Brug af kontaktlinser i længere tid end den foreskrevne kan forårsage øjeninfektioner og sløret syn. Husk at hvile øjnene så ofte som muligt og bruge dine briller imellem skiftet af dine engangslinser.

Migræne

Migræne

Personer, der lider af regelmæssige migræne, vil vide, at denne invaliderende form for  hovedpine ofte starter med et anfald af sløret syn.

Neurologiske, systemiske eller hjerte-kar-problemer

Neurologiske, systemiske eller hjerte-kar-problemer

Sløret syn kan være tegn på flere forskellige sundhedsrelaterede problemer. Et pludseligt opstået uklart syn og svimmelhed bør altid tages alvorligt. Søg altid lægehjælp, hvis du er i tvivl.

* Denne liste indeholder blot nogle af de mulige årsager til sløret syn. Opsøg altid en optiker eller læge for at få stillet en professionel diagnose.

Hvornår bør du søge lægehjælp

Sløret syn kan være tegn på en helbredsmæssig nødsituation. Ring til vagtlægen, eller få et familiemedlem eller en ven til at køre dig til nærmeste skadestue ved pludselig opståen af sløret syn og et af følgende symptomer:

  • Kraftig hovedpine
  • Stærke øjensmerter
  • Hvis du føler dig desorienteret
  • Pludseligt svækket syn
  • Svært ved tale eller bevægelse
  • Glorier eller "flydende" objekter i dit synsfelt

Det er også vigtigt at opsøge en læge, hvis du konsekvent oplever nogen af ovenstående symptomer, selv ved et lavt smerte- eller intensitetsniveau.

Sløret syn kombineret med kronisk øjentræthed, tørhed eller vanskeligheder med at fokusere eller at se er grund nok til at besøge din optiker og få udført en øjenundersøgelse og synstest.

Sådan styrker du dit syn, hvis du har sløret syn

Din læge eller optiker vil behandle dit sløret syn afhængigt af diagnosen, som stilles.

Alvorlige øjensygdomme, såsom grå og grøn stær, kan behandles med kirurgi, mens andre helbredsmæssige problemer kræver medicin og ændringer i din livsstil.

Brydningsfejl, såsom nærsynethed, langsynethed, bygningsfejl og gammelmandssyn, kan alle kontrolleres med briller eller kontaktlinser. I nogle tilfælde kan en korrigerende laseroperation også forbedre synet.

En online og travl livsstil kombineret med individuelle behov relateret til din alder kan også påvirke dit syn. Giv altid din optometrist eller optiker et fuldt overblik over dine daglige visuelle opgaver, så de kan finde en ideel løsning til dig. Spørg efter mere information om ZEISS SmartLife-glas, der er særligt udviklet til at imødekomme din moderne visuelle adfærd og dit aldersrelaterede behov.


Del denne artikel