Brillens historie

Fra deres oprindelse som "læsesten" til lifestyle accessoires

Mange mener, at opfindelsen af brillen er den femte-vigtigste opfindelse, siden mennesket opdagede ilden og opfandt hjulet. For første gang i menneskehedens historie kunne millioner af mennesker glæde sig over at kunne se godt på trods af deres synsproblemer. I dag betragter vi det som en selvfølge, men før i tiden var der ganske enkelt ingen hjælp at hente ved et svagt syn – for brillerne var ikke opfundet endnu. Men det var en langvarig proces at nå frem til de moderne briller, som vi kender i dag. Der blev udført utallige forsøg og eksperimenter, og mange forskellige slags brilletyper kom og gik. SE BEDRE fortæller brillernes historie – fra den spæde begyndelse som "læsesten" frem til forvandlingen til et eftertragtet livsstils- og modeobjekt.

Opfindelsen af brillen anses for et afgørende spring fremad i menneskets kulturelle historie: Pludselig kunne mennesker med synsproblemer ikke alene deltage aktivt i det daglige liv, de blev også i stand til at gennemføre langvarige studier og indsamle stor viden, som de kunne formidle til andre. Den store romerske politiker og taler Cicero (106-43 f.Kr.) beklagede sig over, hvor besværligt det var, at slaver altid måtte læse teksterne højt. Det berettes også, at kejser Nero (37-68) brugte et særligt hjælpemiddel, nemlig en transparent grøn sten, for bedre at kunne se sine elskede gladiatorkampe. Samtidig håbede han, at det grønne lys kunne forbedre hans syn. Denne forestilling holdt sig helt op i det 19. århundrede. "Solbriller" havde grønne glas på den tid og blev også brugt indendørs. Men hvor og hvornår fandt opfindelsen af de egentlige synshjælpemidler sted?

Det første synshjælpemiddel i verden

Det første synshjælpemiddel i verden

Den arabiske lærde og astronom Ibn al-Haytham (ca. 965-1040) var den første, der forestillede sig, at slebne linser kunne bruges som hjælp til personer med nedsat syn. Men hans ide om at bruge en del af en glaskugle til optisk forstørrelse blev dog først omsat i praksis mange år senere. Hans hovedværk "Optikken" blev oversat til latin i 1240 og blev studeret intensivt i mange af datidens klostre. Det var først her, at Ibn al-Haythams ideer blev ført ud i virkeligheden: I det 13. århundrede fremstillede italienske munke en halvkugleformet linse af bjergkrystal og kvarts, som forstørrede bogstaverne, når den blev lagt ovenpå en bog! Denne "læsesten" var en sand velsignelse for mange af de ældre munke, der led af aldersbetinget langsynethed - en ægte forbedring af deres livskvalitet. Det var også på denne tid, at det tyske ord "Brille" blev almindeligt brugt. Ordet "brille"er afledt af beryl, eller rettere af den tyske flertalsform "Berylle", som er navnet på den bjergkrystal, der blev slebet til de første linser.

Brillens fødested

Selvom "læsestenene" var en stor hjælp for menneskene dengang, var der stadig lang vej til de briller, vi kender i dag. Udviklingen fortsatte med en opfindelse, der blev gjort på de berømte Murano-glasværker i det 13. århundrede. Murano, en lille ø lige nord for Venedig, var længe verdens centrum for glasproduktion. Man delte ikke håndværkernes viden om glasfremstillingens kunst med andre: Metoderne blev holdt strengt hemmelige, og det var forbudt for de såkaldte cristalleri eller glasmagere at forlade øen. På et vist tidspunkt kunne overtrædelse af dette forbud straffes med døden. Dengang rettedes verdens opmærksomhed mod Italien, fordi det hvide glas, der var nødvendigt til fremstilling af synshjælpemidler, kun blev fremstillet på Murano glasværkerne.

I slutningen af det 13. århundrede opnåede "cristalleri'erne" et stort teknisk gennembrud: For første gang blev to slebne konvekse linser placeret i en træring med skaft, og disse to skafter blev forbundet med en nitte. Dermed var den første brille skabt! Disse "nitte-briller" kunne ganske vist ikke sættes fast på brugerens hoved. Men de var ikke desto mindre datidens "state-of-the-art", hvad angår visuel komfort. Brugeren behøvede bare at holde disse "dobbelt-glas" foran øjnene med den rigtige afstand for at kunne se bedre. Opfindelsen blev endda foreviget på et billede i en bygning i regionen. I 1352 malede Tommaso di Modena freskerne i kapitelsalen i dominikanerklostret San Nicolo i Treviso, hvor han både har afbildet et læseglas med én linse og en nitte-brille med to linser. Men på trods af alle glasmagernes anstrengelser kunne det ikke lade sig gøre at hemmeligholde alle glasfremstillingens mysterier. I et forsøg på at bevare Venedigs førende stilling på glasmarkedet var fremstillingen af "øjenglas" efter år 1300 kun tilladt for dem, der fuldt og helt overholdt forskrifterne for cristalleri. Med tiden nåede "nitte-brillerne" også frem til Tyskland: Det ældste eksemplar blev fundet i klostret Wienhausen i nærheden af Hannover.

Brillens fødested

Som årene gik, udskiftede glasmagerne nittebrillernes skafter med en bue, og træindfatningen blev afløst af et stel af bly. Dette markerer endnu et vigtigt punkt i udviklingen af synshjælpemidler: Briller med brillestænger, som har stor lighed med dem, vi kender i dag. Efterhånden blev der anvendt mange forskellige materialer: I begyndelsen af det 16. århundrede fremstillede man briller af læder, hvalknogler eller fiskeben, som det kaldtes, samt af jern, sølv og bronze. Alle disse materialer havde kun velhavende mennesker råd til.

Briller i dag

Briller, som vi kender dem i dag, begyndte for alvor at komme frem i begyndelsen af det 18. århundrede. Det største problem ved disse tidlige synshjælpemidler var at få dem til at sidde rigtigt: Enten faldt de hele tiden af næsen, eller også blev de sat så grundigt fast, at det gav store problemer og irritation for brugeren. En af de store fordele ved "ørebrillerne" eller "tindinge-brillerne", som de også kaldtes, sammenlignet med de tidligere modeller, var, at de havde en bro over næsen og stænger, så de kunne holdes på plads ved hjælp af ørerne. Der var ofte fastgjort en lille metalring på enden af stængerne for at få dem til at sidde mere komfortabelt. De første eksemplarer af denne type briller kom frem i London, som man kan se i en reklamebrochure fra den engelske optiker Scarlett fra 1728. Også i USA gjorde man sig tanker om, hvordan briller kunne forbedres. Vidste du, at Benjamin Franklin i 1784 opfandt de bifokale brilleglas, forløberen for nutidens multifokale brilleglas? Det er derfor, at bifokale brilleglas stadig kaldes for "Franklin glas".

Læs mere om de forskellige typer brilleglas.

Bifokale briller af samme type, som blev opfundet af Benjamin Franklin (ca. 1860). Optisk museum, Oberkochen
Bifokale briller af samme type, som blev opfundet af Benjamin Franklin (ca. 1860). Optisk museum, Oberkochen

Moderne "ørebriller" begyndte deres sejrsgang omkring 1850. Deres grundlæggende konstruktion har stort set været uændret i mere end 150 år. Brugerkomforten er i tidens løb blevet forøget med bedre udformede brillestænger og mere komfortable næsepuder, indtil man opnåede den anatomiske perfektion i begyndelsen af det 20. århundrede.

Kvaliteten af brilleglas havde på det tidspunkt nået et nyt højdepunkt – men ZEISS har alligevel kunnet udvikle afgørende forbedringer. "Med briller er dit syn væsentligt bedre end uden" – det var den almindeligt gældende opfattelse dengang. Men ZEISS stillede et fundamentalt vigtigt spørgsmål: Er det muligt at forbedre synet yderligere for en brillebruger ved at forbedre brilleglassene? I stedet for at fokusere på populære salgsprodukter begyndte ZEISS i 1908 at udvikle brilleglas til understøttelse af synet og øjet på alle områder. Dette team med den berømte tyske optiker og videnskabsmand Moritz von Rohr (1868-1940) og den svenske øjenlæge og senere nobelpristager Allvar Gullstrand (1862-1930) i spidsen fokuserede på udvikling af brilleglas til patienter med grå stær, fordi netop denne gruppe havde det største behov for et forbedret syn. Deres forskning resulterede i det første brilleglas med punktuel billeddannelse, Punktal®, en revolutionerende opfindelse indenfor øjenoptik, som tog verden med storm i 1912. Disse Punktal® brilleglas gjorde, at man også kunne se skarpt gennem de perifere områder af brilleglasset. Inden da havde det været nødvendigt at dreje hovedet og placere et objekt i brilleglassets midte, før man kunne se det skarpt. Denne opfindelse har den dag i dag central betydning i øjenoptikken. I 1935 fulgte endnu en succes: ZEISS opfandt det første brillestel, som kunne tilpasses til en brugers anatomi, så det kunne sidde uden at glide ned. Med andre ord: ZEISS producerede det første par moderne briller. Inden da havde det kun været muligt at anvende runde brilleglas.

1912: Med Punktal® brilleglas kunne brugeren også se skarpt gennem de perifere områder af brilleglasset.
1912: Med Punktal® brilleglas kunne brugeren også se skarpt gennem de perifere områder af brilleglasset.

Briller i alle størrelser og former

Siden opfindelsen af "læsestenen" er der blevet udviklet synshjælpemidler i alle former og størrelser. For eksempel: Fra 1727 var monoklen meget populær hos de velhavende damer og herrer i Tyskland og England. I 1780 fulgte lorgnetten, et synshjælpemiddel, som man holdt op foran øjnene med et håndtag. Nürnberg-brillen, som mange mennesker omtalte med øgenavnet "næse-klemmen", stammer også fra den tid. Det var et smalt brillestel, som bestod af et ubrudt stykke metaltråd, som blev bøjet rundt om brilleglassene. Med denne relativt simple udformning var disse briller meget almindelige helt op i det 19. århundrede. Så ændrede moden sig, og nu blev den såkaldte "pincenez" populær. Denne "superstar" blandt synshjælpemidlerne bestod af to brilleglas, som var indfattet i ringe, og som blev klemt fast højt oppe på næseroden. Fra 1841 var den det ultimative tegn på velstand hos medlemmerne af det velhavende tyske borgerskab.

Hvad briller kan i dag

Hvad briller kan i dag

Præcisions-flerstyrkeglas, specielle brilleglas til den digitale verden, brilleglas til bilkørsel eller brilleglas, som er specielt beregnet til kontaktlinsebrugere: Siden opfindelsen af Punktal® brilleglassene har vores kontinuerlige arbejde med at optimere synet resulteret i mange innovative brilleglasdesign og -løsninger.

Min synsprofil Bestem dine personlige synsvaner, og find din personlige brilleglasløsning.
Find en ZEISS optiker i nærheden af dig

Lignende artikler

For kraftige, for svage eller dårligt tilpassede: Hvad kan de forkerte brilleglas gøre ved vores øjne? Flere klager kan føres tilbage til trætte øjne

Forstå synet 20-05-2019

Tags: Hos optikeren

Øjenbryn lyver ikke Det siger vores øjenbryn om os

Forstå synet 23-04-2019

Tags: Generelt om synet

Hvordan fremstilles brilleglas? Fra plastikglas til brilleglas af glas fra ZEISS – alt, hvad du gerne vil vide om produktion af brilleglas

Forstå synet 28-03-2018

Tags:

Identificering af synsproblemer Nærsynethed, langsynethed, astigmatisme osv.: Hvilke synsproblemer er der, og hvordan kan vi korrigere for dem?

Lignende produkter