Forstå synet

Hvorfor kan vi ikke alle se lige meget?

Kraftigere farver, bedre nattesyn, forbedret kontrast – til bedre brug af hele vores synspotentiale.

16 september 2022
  • Hvorfor kan vi ikke alle se lige meget?

Farveopfattelse, 3D-syn eller nattesyn: Det er forskelligt fra individ til individ. Hvorfor varierer visuel ydeevne så meget for forskellige mennesker – og hvordan kan vi forbedre vores syn og sikre, at vi udnytter alle fordele i vores samlede synspotentiale?

Nogle mennesker har perfekt syn, mens andre har problemer med at skelne mellem forskellige farver eller se i tre dimensioner – men hvorfor er der forskelle i visuel ydeevne? Forudsat at deres øjne er sunde og raske, har unge mennesker med nærsynethed eller langsynethed næsten identisk visuel kvalitet, hvis deres briller har korrekt styrke. Den rigtige brille korrigerer for enhver variation i visuel ydeevne. Med tiden bliver det sværere og sværere, da forskellen mellem forskellige personer kan øges med alderen. Ved 80 år er det ganske enkelt et af livets vilkår, at vi ikke længere ser så godt, som vi gjorde, da vi var 20 – visuelt skarpsyn, farve og rumopfattelse samt vores evne til at se i mørke bliver dårligere med alderen. Når man er mellem 40 or 50 år, begynder øjets linse at miste elasticitet, og vi får sværere ved at fokusere på forskellige afstande. Et typisk symptom på dette er, at det bliver nødvendigt at holde en bog længere og længere væk fra øjnene for at kunne læse den. Dette bliver stadig værre, i takt med at i bliver ældre.

Forskelle pga. sygdom eller andre lidelser, som opstår i løbet af vores liv begynder også at vise sig, og de kan ikke korrigeres for med briller – nogle eksempler er grå stær, grøn stær eller aldersrelateret makulær degeneration. Så forskellige niveauer for visuel ydeevne har generelt en patologisk baggrund. Nattesynet afhænger af, hvor godt stavene i vores retina fungerer. Når det bliver mørkt, passerer det resterende lys igennem hornhinden og linsen, før det når retina. Det er der, at lyset behandles som signaler for hjernen. Dette udføres at to typer receptorer: Stavene og tappene Tappene er ansvarlige for syn i dagslys, og stavene for syn, når det er mørkt. I sjældne tilfælde kan vitamin A-mangel også føre til reduceret nattesyn. Hvis vitamin A-manglen behandles, får vi vores tusmørkesyn igen.

Mænd og kvinder har forskellig farveopfattelse

Farveopfattelse er en undtagelse. Mænd og kvinder opfatter generelt farver forskelligt. Kvinder opfatter f.eks. verden i varmere farver, og kan oftest skelne bedre mellem forskellige røde toner end mænd kan. Mænd er derimod bedre til at opfatte ringe kontrast og hurtige bevægelser. Det formodes, at dette har en evolutionær baggrund: I urtiden havde kvinder brug for at kunne se røde bær mod en grøn busk, mens mænd jagtede vilde dyr. Testosteron spiller også en vis rolle, da det fremmer dannelsen af nerveforbindelser og celler i de visuelle center i et ufødt barns hjerne. For begge køn er defekt farvesyn og farveblindhed dog ansvarlige for variationen. Hvis en person er farveblind, kan /hun ikke se nogen farver overhovedet, mens defekt farvesyn involverer et skift i farvespektrummet – alle farver kan opfattes, men i forskellige toner og nuancer. Dette er et typisk "mandeproblem": 8 til 9 procent af den mandlige befolkning lider af en rød/grøn mangel, langt flere end kvinder (kun 0,5 til 0,8 procent).

3D-syn for alle?

Selvom "3D" i film og på TV er et populært emne i øjeblikket, har ikke alle tredimensionalt syn. Dette er især tilfældet, når dit øje er svækket, og derfor ikke ser så godt som det andet øje. Nogen gange er det også svært for hjernen at behandle de særligt afstemte billeder og generere det typiske dybdeindtryk. Der er ofte behov for lidt tålmodighed, da hjernen ofte har brug for noget tid til at vænne sig til den nye situation.

Sådan kan vi udnytte hele vores synspotentiale

En anden vigtig faktor er visuelt skarptsyn. Hvor godt kan jeg skelne detaljer? De samme regler som før gælder her: Uden de rette briller kan bærerens synspotentiale ikke udnyttes til fulde, og de finere detaljer går simpelthen tabt. Resultatet er forskellige oplevelser for forskellige personer, som der kan korrigeres for med briller. Det personlige synspotentiale slutter for mange ikke ved 100 procent, men kan faktisk overgå dette tal. For at opnå dette mål, skal synsprøven og refraktionsprocessen være så præcis som mulig for at sikre, at bæreren får brilleglas, som maksimerer hans eller hendes synspotentiale. Flere oplysninger …

Hvordan ved vi, at en person ser anderledes en anden person?

Der er diverse standardiserede tekster, som kan afgøre, hvor godt vi ser. ZEISS bruger i.Polatest®, som kan bruges til at teste visuelt skarptsyn, 3D-vision og kontrastsyn hurtigt og præcist. Farveopfattelse testes med Ishihara's pseudo-isokromatiske tavler. Det er tavler med farvede prikker i forskellige størrelser og med forskellige nuancer. Personer med normalt farvesyn kan genkende visse tal eller bogstaver, mens personer med defekt farvesyn ikke kan. En anordning, som hedder et anomaloskop, kan bruges til at afgøre defekt farvesyn, og bruges ofte af arbejdsgivere til egnethedsafprøvning for stillinger, hvor farvesyn har en vigtig rolle (dvs. togførere, piloter, selv elektrikere). Flere oplysninger …

Det er betydeligt nemmere at teste visuelt skarpsyn, som er afgørende for kvaliteten af det syn, vi har. Her rækker det at se på objekter på lang afstand: Kan visse detaljer genkendes eller ej? Synsfagpersoner bruger en procedure, som hedder subjektiv refraktion til at teste dette: Forskellige prøveglas placeres efter hinanden foran øjnene, og patienten bliver spurgt, om han eller hun ser bedre eller værre i hvert tilfælde.

Hvordan kan nattesyn, 3D-syn og farveopfattelse forbedres?

Briller, som er tilpasset professionelt, korrigerer normalt for defekter i nattesyn, 3D-syn og farveopfattelse. Farveopfattelse kan optimeres med særlige filterglas, som er tilpasset hver bærers personlige, defekte farvesyn. Hvis glassene er optimalt tilpassede, har en antirefleksbelægning og korrigerer for patientens refraktionsstatus, er de et afgørende bidrag til forbedring af farveopfattelsen. 3D-opfattelse og nattesyn kan også forbedres med perfekt tilpassede briller. Det er vigtigt, at brilleglassene tager højde for alle øjets visuelle defekter – også kendt som aberration. Derfor er det afgørende at finde disse aberrationer helt fra starten. i.Profiler® og glas med i.Scription-teknologi er ideelle til at identificere og rette øjets aberrationer – og opnå bedre syn, også ved ringe belysning eller i mørke.

Brilleglas uden I.Scription-teknologi korrigerer kun for aberrationer med grundlag i den subjektive refraktion. Refraktionsværdierne opnås ved at bruge prøveglas, normalt i omgivelser med gode belysningsforhold. Styrken er derfor til dagslys, men ikke nødvendigvis til ringe belysning. i.Profiler® måler dog også øjet, når patientens pupil er forstørret, og derfor mimer nattesyn, og kan på denne måde opnå nødvendige informationer. Som resultat fås brilleglas, som giver et godt syn i dagslys, og også under ringe belysning og når det er mørkt. Samtidigt øges kontrastopfattelsen også ofte, da halo-effekter reduceres på retinaen.

Selvom i.Profiler® ikke kan teste farveopfattelse tilstrækkeligt, fordi retinaen har en vigtig rolle her, har det været vist, at et skarpt syn er nødvendigt for opfattelse af kraftige, mættede farver. Det betyder, at mere præcise brilleglas i mange tilfælde også fører til bedre farveopfattelse.

I øvrigt er det også en god idé at bruge i.Profiler® ved synstest af børn (fra ca. 4 år og op). Det høje automatiseringsniveau i måleprocessen gør det muligt for synsfagpersoner at koncentrere sig om den lille patient, mens maskinen måler.

Kun skader eller sygdomme som f.eks. grå stær, som er uundgåeligt fra en vis alder og frem, gør det umuligt at forbedre visuel ydeevne med briller. Linsen bliver mat og tåget. Den eneste udvej er en operation for grå stær, hvor den tågede linse udskiftes med en klar, kunstig linse.


Del denne artikel