Uanset om du er tandlæge eller kosmetolog, kan du have perfekt, skarpt syn med profesionelle briller

Nogle aktiviteter kræver ekstraordinære brilleglas, som yder mere. Den nyeste teknologi fra ZEISS hjælper dig med at se perfekt, selv på mikroskopniveau.

Hvad skal du have med i overvejelserne, når du køber briller til "arbejde med store krav til detaljer"? Hvilke brilleglas er bedst egnet? Hvilken type brillestel skal bruges? Hvilke typer behandlinger anbefales? Briller skal ikke kun fungere godt – de afspejler bærerens respektabilitet og individualitet.

Uanset om du er tandlæge eller kosmetolog, kan du have perfekt, skarpt syn med profesionelle briller

Hvis dit arbejde kræver, at du kan se alle detaljerne, har du brug for en løsning til præcisionssyn: Individuelt tilpassede briller til arbejde, nærarbejde, forstørrelsesglas eller progressive briller, som er tilpasset din specifikke aktivitet. BEDRE SYN giver dig et overblik over vores briller, brilleglas, behandlinger og professionelle synsløsninger til arbejde.

Som altid er den vigtigste funktion for perfekte briller til arbejde, at der bruges brilleglas i høj kvalitet og at optikeren tilpasser dem

Nogle jobs kræver meget præcist syn. Tandlæger og tandteknikere arbejder med tændernes mikroskopisk små detaljer, mens urmagere arbejder med bittesmå mekanismekomponenter, og kosmetologer skal have en perfekt, skarp visning af deres klients hud. Disse krav kan kun opfyldes med individuelt tilpassede briller. Briller er den meste effektive måde at korrigere for synsproblemer. De kan tilpasses bærerens øjne – og støtte dem med næsten alle deres synsbehov. Generelt anbefales det at brillernes vægt er så lav som mulig, uanset jobtype- eller formål. Det betyder, at brilleglas og stel skal laves af letvægtsmaterialer. Jo mindre, du bemærker, at du bærer briller, jo mere naturligt og mindre anstrengende er for dig at se ting. Især i arbejdsomgivelser er dette en en stor fordel mht. komfort, og takket være de mange forskellige brillestel og brilleglas, der kan fås fra ZEISS, kan en kunde få lavet de perfekte briller uden problemer.

ZEISS online-synstest Hvor godt ser du kontraster og farver? Tjek dit syn her – hurtigt og nemt!

Så præcise som et fingeraftryk – speciallavede brilleglas

Nøglefaktorerne ved fremstilling af tilpassede brilleglas til arbejde, som kræver detaljeret syn, omfatter såkaldt arbejdsafstand. Afhængigt af den afstand, som f.eks. en guldsmed har til arbejde med smykker, kan en optiker fremstille brilleglas, som er optimeret til præcis denne afstand. Der tages også hensyn til andre specifikke funktioner ved aktiviteten: Er det bedst med brilleglas i plastik eller glas? Som eksempel anbefales det til arbejde, som har kontakt med offentligheden, at bruge brilleglas, som er fremstillet af højt reflekterende glasmaterialer. Det resulterer i større lysafledning, og derved kan der fremstilles tyndere brilleglas. Tip: Med moderne, tynde brilleglas fra ZEISS kan der opnås et tyndt, æstetisk brilleglasdesign, selv ved meget dårligt syn.

Hvilket stel passer til mig?

At vælge et passende brillestel er næsten lige så vigtigt som at vælge de rigtige brilleglas. Her spiller den synsproblemtype, som der skal korrigeres for, en afgørende rolle. Skal der kun bruges en løsning til afstandssyn? Eller progressive brilleglas? For briller til arbejde anbefales det at vælge et praktisk stel. Det skal være mere solidt end normalt, da de ikke kun skal hvile på næsen, de placeres også ofte på bordet eller stolen, hvor de nemt kan beskadiges. Stel med rand har vist sig at være ekstremt effektive. Med et solidt stel med rand er endnu en fordel, at modsat stel uden rand kan disse briller hurtigt tages af og på med én hånd i nødsituationer. I mange jobtyper er det afgørende, da mindst én hånd bruges under arbejde, især i håndværksfag eller i tandlægearbejde. Tip: De nyeste specialglas til arbejde er ideelle til at se på kort og mellemafstand (ved dit skrivebord eller ved produktionsmaskiner).

De mest effektive behandlinger for øget komfort og slidstyrke

For vores øjne betyder afslapning et syn uden genskin eller irritationer. Nøglekravet hertil er dog brilleglas i høj kvalitet med en passende behandling og individuel tilpasning til bærerens behov. Med andre ord er dit syn mere afslappet, når du har brilleglas i god kvalitet, som har en relevant behandling, og når brillerne har et højt tilpasningsniveau, for den relevante jobtypes krav. ZEISS brilleglasbehandlinger som f.eks. Clean Coat eller antistatisk er afgørende her. Til aktiviteter, som omfatter meget kontakt med offentligheden, tilbyder vi et udvalg af avancerede behandlinger, dvs. antirefleks og smudsafvisende. F.eks. er aktiviteter på kontorer med ovenlys meget trættende uden antifleksbehandlede briller, da lyset giver genskin i brillerne og forårsager irritation for øjnene – i nogle tilfælde kan du få trætte øjne langt før arbejdsdagen er slut. Der opstår en lignende situation vd bilkørsel i mørke, f.eks. på vej hjem fra arbejde. Uden antirefleksbehandling på brilleglassene er det hurtigt trættende at køre i mørke, da der er genskin fra gadelys i både bilens forrude og i brilleglassene. Derfor anbefaler vi at vælge den rigtige antirefleksbehandling, især når det gælder briller til arbejde, som f.eks. en avanceret behandling fra Zeiss. Brilleglas med en ZEISS behandling i høj kvalitet er så glatte, at smudspartikler og vanddråber har svært ved at sidde fast på dem, og simpelthen falder af. Det betyder, at du kan se mere og føler dig mere afslappet – mens du også ser mere professionel ud, da der ikke er støv- eller smudspartikler, som slører dit syn bag brilleglassene. Endnu en fordel ved de nyeste brilleglasbehandlinger er at de også kan styrke glas i plastik. Når det er nødvendigt, kan der fremstilles utroligt lette, men meget solide briller. Der er så mange muligheder, at der er en ideel løsning til ethvert job.

Progressive briller til arbejdspladsen – mere individuelt tilpasset dine øjne end nogen sinde før

Hvis du ikke vil have arbejdsbriller eller særlige forstørrelsesglas, giver progressive brilleglas optimal tilpasning til dit arbejdes forskellige krav. I samråd med optikeren identificerer vi først præcis hvilke formål, brillerne skal bruges til, og derefter tilpasser vi brilleglassene og stellet herefter – individuelt fremstillet og lavet efter mål.

Den afgørende faktor ved valg af synshjælpemidler til arbejde, som kræver et detaljeret syn: Få en grundig, personlig konsultation.

Jo mere individuelt og præcist, briller og brilleglas tilpasses, jo bedre er deres tolerance. Som resultat er det vigtigt, at enhver, som vælger briller til arbejde, får grundig og detaljeret rådgivning fra optikeren om deres arbejdskrav. Sådan finder du en god optiker.

Hvis briller ikke er nok – forstørrelsesglas fra ZEISS giver utrolig skarpt syn, selv af de mindste, mikroskopiske detaljer

Afhængigt af behov og krav, er perfekt tilpassede briller måske ikke nok til arbejdet. Dette kan være, når mikroskopisk små objekter kræver så præcis håndtering af en præcisionsmekaniker, tandlæge eller konservator, at der er brug for professionelle forstørrelsesglas, måske endda suppleret med lupper. ZEISS præcisionslupper (som f.eks. den innovative G 2.5 TTL teleskoplup) sikrer præcist syn uden træthed helt ned til de mindste detaljer, hvis påkrævet med Xeon-belysning og op til fire gange forstørrelse af synsfeltet. Uanset om de bruges af en tandlæge, en elektronikingeniør eller dermatolog, betyder disse professionelle lupper, at intet bliver overset.

Giv dine øjne en tiltrængt pause.

Vores øjne kan godt lide at slappe af ind i mellem. De følgende øvelser kan udføres hurtigt og nemt på arbejde, og give dine øjne en kort, men effektiv pause.

  • Se så langt som muligt ud i horisonten
    Vores øjne er vant til at fokusere på et objekt med dem samme afstand hele tiden, hvilket er det samme som at spænde en bestemt muskel i lang tid. Du kan reducere meget af anstrengelsen af dine øjne ved at se på noget, der er langt væk fra din skærm (mindst 6 m) gentagne gange, mens du arbejder. Det resulterer i en meget mere afslappet og behagelig følelse i øjnene.

  • Varm øjnenomgivelserne med dine håndflader
    Varme og mørke er godt for dine øjne. Du kan opnå to til tre minutter dyb afslapning ved at dække dine øjne ganske let med dine håndflader (uden at presse på øjenæblerne). Løft hænderne meget langsomt, så dagslyset ikke blænder dig. I øvrigt hedder denne teknik "palming" på engelsk (fra "palm, som betyder håndflade).

  • Førstehjælp: Kort massage for trætte øjne
    Trefingermassagen er en kendt og afprøvet lindring for overtrætte øjne. Placér dine tommelfinger og langemand på næseroden med pegefingeren mellem dine øjenbryn. Bevæg nu de tre fingre i en lille cirkel, og tryk forsigtigt på næseroden – efter omkring 15 sekunder er hele området afslappet.
Min synsprofil Bestem dine personlige synsvaner, og find din personlige brilleglasløsning.
Find en ZEISS optiker i nærheden af dig

Lignende artikler

Briller til erhvervsfolk – briller og stel af topkvalitet med individuel synskomfort Maksimal funktionalitet - briller til folk i erhvervslivet har en masse at leve op til.

Arbejde 16-10-2017

Tags: Skærmglas

Fuldt udsyn til computeren Specielle skærmbriller kan gøre dit arbejde lettere

Arbejde 16-10-2017

Tags: Skærmglas

Briller til piloter – perfekt syn, også over skyerne Både professionelle og amatør-piloter har brug for briller, der giver et klart syn, selv under ekstreme belysnings- og vejrforhold.

Arbejde 16-10-2017

Tags: Skærmglas

Bedre syn og større velbehag på arbejdspladsen ZEISS nye skærmbrilleglas giver dig et mere afslappet syn, hvad enten du arbejder ved et bord, ved en computer eller ved en produktionsmaskine.

Arbejde 16-10-2017

Tags: Skærmglas

Lignende produkter