Her er en kollega, du altid kan regne med: ZEISS Arbejdsbrilleglas er specialoptimeret til kontor- og computerarbejde, så det bliver lettere for dine øjne at komme igennem arbejdsdagen. Med disse brilleglas kan du bedre koncentrere dig om dit arbejde, fordi dine øjne ikke bliver så trætte.
ZEISS Office Lenses.
Så bevarer du overblikket.
De fleste bemærker forandringen, når de er 35 eller lidt ældre: Pludselig er det mere belastende for øjnene at skifte fokus – f.eks. fra tastaturet til skærmen eller fra kalenderen til telefonen – når de arbejder ved en computer. Ubevidst indtager de ofte en ubehagelig stilling, f.eks. ved at læne sig fremover eller løfte hovedet, for at kunne se klart på forskellige afstande. Ryg- og nakkesmerter samt tørre eller rindende øjne er blot nogle af de mulige følger. ZEISS Office Lenses virker forebyggende mod denne form for visuel stress: De er specialtilpasset til dine særlige synsbehov på arbejdet, og til forskel fra læsebriller og progressive glas er de optimeret til alle de synsafstande, man har brug for, når man arbejder ved en computer.
Skræddersyet til dit arbejde og dine øjne.
Få et optimalt syn – og det er ikke kun, når du sidder ved computeren.
Få et godt og afslappet syn, når du er på kontoret – uanset hvor du vender blikket hen. ZEISS Office Lenses giver et stort synsfelt i nær- og mellemområdet og tilpasses dine behov på arbejdspladsen lige på centimeteren. Glassene optimeres f.eks. ud fra synsafstanden mellem dig og din computerskærm, afstanden til kunden eller til en kollega eller den perfekte læseafstand, så dine øjne kan slappe af, og du får en bedre arbejdsstilling. Du vil mærke de positive effekter – også når du er kommet hjem fra arbejde.
Hovedpine, rygproblemer, træthedstegn.
Hvorfor læsebriller og progressive briller ikke altid er en god erstatning.
Almindelige læsebriller eller progressive briller er generelt ikke ideelle til computerarbejde, fordi de relevante områder i brilleglasset ikke er optimeret til kontorarbejde. Læsebriller giver f.eks. kun et optimalt syn på ganske kort afstand – for kort til at se på computerskærmen eller skrivebordet. Med progressive glas i brillerne ser du derimod på skærmen gennem den nederste del af brilleglasset og er derfor nødt til at vippe hovedet bagover for at kunne se skærmen klart. Begge glastyper giver en unaturlig siddestilling, som potentielt kan blive årsag til muskelspændinger i nakke, skuldre og ryg eller give hovedpine.
Se digitalt. Brilleglas til arbejde i den moderne verden.
Klar til enhver udfordring. ZEISS Office-brilleglas kommer med vores Digital Inside®-teknologi, som er en specielt optimeret nærzone, der muliggør hurtig og behagelig fokusering – såsom når du skifter dit syn fra din mobiltelefon til computerskærmen og tilbage igen. Disse brilleglas giver dig ikke alene klar syn uden anstrengelser, når du bruger digitale enheder, de er også perfekte til at læse bøger og blade med. De hjælper med at forebygge ubehagelig hoved- og kropspositur og giver dine øjne en pause og reducerer digital øjenanstrengelse.
Dine synsbehov på arbejdspladsen. Hvordan er din arbejdssituation?
Forskelligt arbejde giver også meget forskellige udfordringer for vores øjne. Generelt kan man skelne mellem følgende tre typer arbejdssituationer:
ZEISS BlueGuard brilleglas
Vores tilværelse bliver mere og mere digital. Vi arbejder, leger, lærer og handler on-line, uden hensyn til hvor vi er. Med denne livsstil er vi afhængig af vores øjne i endnu højere grad end nogensinde før. Det betyder at foruden den potentielt skadelige udsættelse for blåt lys fra solen er vi også mere sårbare over for kunstigt blåt lys.
Større synskomfort i kunstig belysning.
Modvirker øjentræthed og visuel stress.
Uanset om det er smartphones, LED-lamper, computerskærme, TV-apparater, tablets, e-readere: Moderne lyskilder udsender mere blåt lys end nogensinde før. Blåt lys er muligvis farligt, og mange oplever det som ubehageligt og belastende for øjnene. Det har også en negativ indvirkning på vores biorytmer. Et særligt blåtlysfilter i brilleglasset kan give dig et mere afslappet syn.
Utrolig tynde og lette glas. Selv ved høje styrker.
Følgende regel gælder for ethvert par briller: Jo lettere, desto bedre. Og det gælder ikke kun stellet. Takket være de anvendte kvalitetsmaterialer og høje kvalitetskriterier er ZEISS i stand til at fremstille enkeltstyrkeglas, der er så tynde og lette som muligt – selv ved høje glasstyrker. Din garanti for maksimal brugskomfort og minimal vægt.
Ridser og snavs har ikke en chance. Mere robuste end nogensinde.
Overfladebehandlinger af høj kvalitet gør dine brilleglas ekstremt modstandsdygtige over for ridser og statiske støvpartikler. Fordel: Dine brilleglas holder sig rene længere, hvilket også sikrer, at de er meget nemmere at rengøre. Se bedre, og se bedre ud – bl.a. også takket være den seneste anti-refleksbehandling.
5 tips til større synskomfort med skærmbriller
Lignende produkter
Min synsprofil
Bestem dine personlige synsvaner, og find din personlige brilleglasløsning.
Find en ZEISS optiker i nærheden af dig