Progressive briller kan det hele:
Få dit gode syn tilbage – på alle afstande.
Progressive glas fra ZEISS støtter synet optimalt i både nærzonen og afstandszonen. Glassene specialdesignes til lige netop dig. Den perfekte tilpasning til brugeren sikrer en større brugertolerance, hurtig tilvænning og et klart syn i alle situationer.
Progressive glas fra ZEISS:
Individuelle og enestående – præcis som du.
Takket være vores store udvalg af progressive glasdesign kan din optiker skabe et par progressive briller optimeret ud fra netop dine synsbehov og i en kvalitet uden sidestykke. Der anvendes avanceret computerteknologi til måling af synet og tilpasning af glassene til dit stel. Nær-, mellem- og afstandszone integreres i ét glas med jævne overgange. Glassene specialdesignes ud fra din ansigtsform, din livsstil, dit arbejde og dine synsvaner. Individuelle og enestående – præcis som du.
Fremragende brugertolerance, lynhurtig tilvænning. For et optimalt syn.
I produktionen af progressive glas hos ZEISS indgår en lang række faktorer, teknologier og brugerdata, hvilket gør tilvænningsperioden kortere end nogensinde før. Har du haft progressive briller før, eller er det første gang? I alle tilfælde vil et par personligt optimerede progressive briller være det bedste valg for dig, som ønsker en høj synskvalitet og et naturligt syn.
Et jævnt, perfekt syn – uanset hvor du vender blikket hen.
Et glasdesign, der er lige så komplekst, som det er komfortabelt: Progressive glas fra ZEISS giver dig et klart syn med det samme, når du flytter blikket. Og overgangen er så jævn, som den kan blive. Farvel til sløret syn i overgangsfeltet!


Standard Progressive brilleglas
Individuelt Progressive brilleglas
Et godt syn i en digital verden. Progressive glas, som følger med tiden.
Nu om dage bruger vi konstant vores smartphones eller tablets, men disse digitale enheder er en ny udfordring for vores øjne. Progressive glas fra ZEISS tager højde for disse forandringer i vores hverdag og sikrer – takket være en specialoptimeret nærzone – at du kan fokusere hurtigt og ubesværet, uanset hvor du vender blikket hen. Glassene er ikke blot perfekte til digitale enheder, men også til bøger og magasiner, og hjælper dig med at undgå en ubehagelig hovedstilling og kropsholdning.
Fås til alle stel. Din stil – dit valg.
Tænker du på at få dig at nyt, moderigtigt stel? Lad dig inspirere af de ufatteligt mange muligheder. Selv hvis du vælger et stel med en usædvanlig form (f.eks. pilotbriller), kan din ZEISS-optiker tilpasse dine nye progressive glas til dine synsvaner, så der ikke bliver nogen tilvænningsperiode.
Utrolig tynde og lette glas. Selv ved høje styrker.
Følgende regel gælder for ethvert par briller: Jo lettere, desto bedre. Og det gælder ikke kun stellet. Takket være de anvendte kvalitetsmaterialer og høje kvalitetskriterier er ZEISS i stand til at fremstille enkeltstyrkeglas, der er så tynde og lette som muligt – selv ved høje glasstyrker. Din garanti for maksimal brugskomfort og minimal vægt.
Fuld UV-beskyttelse selv med klare glas
Udover at ZEISS overfladebehandlinger giver dig et optimalt ubesværet syn, har alle klare ZEISS-glas nu også fuld uv-beskyttelse. Det kan lade sig gøre med ZEISS UVProtect teknologien. Der er altid uv-stråling. Også på overskyede dage. Uv-stråling er skadelig for dine øjnes sundhed, men også for omgivelserne omkring øjet.
Brilleglassets særlige egenskaber filtrerer de skadelige uv-stråler bort og yder en vedvarende beskyttelse af dine øjne.
Ridser og snavs har ikke en chance. Mere robuste end nogensinde.
Overfladebehandlinger af høj kvalitet gør dine brilleglas ekstremt modstandsdygtige over for ridser og statiske støvpartikler. Fordel: Dine brilleglas holder sig rene længere, hvilket også sikrer, at de er meget nemmere at rengøre. Se bedre, og se bedre ud – bl.a. også takket være den seneste anti-refleksbehandling.
Større synskomfort i kunstig belysning.
Modvirker øjentræthed og visuel stress.
Uanset om det er smartphones, LED-lamper, computerskærme, TV-apparater, tablets, e-readere: Moderne lyskilder udsender mere blåt lys end nogensinde før. Blåt lys er muligvis farligt, og mange oplever det som ubehageligt og belastende for øjnene. Det har også en negativ indvirkning på vores biorytmer. Et særligt blåtlysfilter i brilleglasset kan give dig et mere afslappet syn.
Progressive glas og solbeskyttelse – alt i ét brilleglas. Med rekordhastighed.
Et par briller til enhver situation: Disse farveskiftende glas fungerer også som solbrilleglas. De bliver mørke på få sekunder og klare igen på blot et par minutter. Og de yder selvfølgelig 100 % UV-beskyttelse.
Brilleglas med solbeskyttelse og progressivt glasdesign.
En sommerdrøm af et makkerpar.
Et hvilket som helst par briller kan transformeres til et par solbriller efter eget valg, som yder perfekt UV-beskyttelse og giver dig et optimalt syn i ét og samme glas. Med i købet får du naturligvis alt, hvad man i øvrigt kan forvente: Bedre kontrastopfattelse, mindre blænding og anti-refleksbehandling. Det er dejligt, når man ikke behøver gå på kompromis.
5 tips om progressive brilleglas
Lignende produkter
Min synsprofil
Bestem dine personlige synsvaner, og find din personlige brilleglasløsning.
Find en ZEISS optiker i nærheden af dig