Alt hvad du bør vide om dine nye præcisionsglas fra ZEISS

Et bedre syn betyder at se mere præcist. Det er, hvad ZEISS har stået for i mere end 160 år. Med glassenes diskrete laserindgravering, garanterer ZEISS fremragende præcision og kvalitet. For at sikre, at dine nye glas bliver en pålidelig partner for dig i alle hverdagens situationer, har vi forberedt lidt information og et par tips til dig. Hvis du har spørgsmål om dine glas, står din ZEISS-optiker klar til at hjælpe dig med ekspertvejledning.

ZEISS-kvalitet

Dette symbol er dit løfte om garanteret kvalitet.

Glassenes diskrete laserindgravering i form af et "Z", garanterer ægtheden af dine ZEISS-præcisionsglas og dermed optimale komfort.

Denne luksuskvalitet er resultatet af fremragende teknisk ekspertise.

  • Det er innovativ filterteknologi, der sikrer råmaterialernes renhed.
  • Luksuskvaliteten garanteres ved en meget streng kvalitetskontrol.
  • Innovative teknologier til antirefleksbelægning sikrer en optimal lystransmission.


Alle glas, som bliver leveret til optikeren under "ZEISS"-mærket, indgraveres med vores varemærke, "Z", som bevis på glassenes fremragende kvalitet. Under skæring, slibning og tilpasning af glassene til stellet, kan indgraveringen forsvinde. Hvis det indgraverede Z mangler på dine ZEISS-brilleglas, kan du bede din ZEISS-optiker om et ZEISS-garanticertifikat.

Få mere at vide: Se efter Z som i ZEISS, når du vælger brilleglas

Vores løfte

Du bliver tilfreds. Det garanterer vi.

Med ZEISS-præcisionsglas får du, ud over den lovbestemte garanti, yderligere en garanti, som gælder under de første tre måneders brug.

Hvis du ikke er tilfreds med glassenes optiske præstation, bytter vi dem med en anden type glas fra ZEISS' produktudvalg med samme korrektionstype. Hvis du derimod oplever problemer med dine nye ZEISS-flerstyrkeglas inden for garantiperioden på tre måneder, bytter vi dine glas til bifokale eller enkeltstyrkeglas fra ZEISS' produktudvalg.

Rengøring

Den korrekte rengøring af dine briller

Det tager bare ét sekund – pludselig er der et fedtet fingeraftryk på dit brilleglas, snavs og støv gør det sværere at se, eller fugt danner en hinde, der gør dine briller tågede.

Hvad nu?
Dit førstevalg til rengøring af dine brilleglas bør være mikrofiberklude (fx fra ZEISS). De fjerner fedt og fugt uden at ridse dine briller eller efterlade mærker. For at rengøre dine briller skal du først skylle dem under vandhanen for at fjerne støv og snavs. Derefter skal du blande et pH-neutralt opvaskemiddel i vandet, skylle brillerne igen og skånsomt tørre glassene med en mikrofiberklud (gnid aldrig hårdt).

Tip:
Der findes praktiske redskaber til pleje af dine hverdagsbriller, såsom udstyr til rengøring af brilleglas (fås i sprayform eller som servietter, fx fra ZEISS). Disse renser dine glas grundigt uden at beskadige dem. De har også en antistatisk effekt, hvilket holder dine briller rene længere, fordi de ikke samler lige så meget støv og snavs. Ridser er umulige at fjerne fra både kunstmateriale- og glaslinser, når først de er der, så det er bedst at undgå dem.

Anbefaling til rengøring:
Vask mikrofiberklude ved temperaturer, der ikke overstiger 40° C, og brug ikke skyllemiddel, da dette kan medføre, at kluden efterlader mærker, næste gang du rengør dine briller!

Transport

Dine briller har brug for deres eget hjem. Det bedste sted at opbevare dine briller, når du ikke har dem på, er i et hårdt etui. Hvis du lægger dem fra dig et sted og ikke har etuiet i nærheden, skal du sørge for, at stedet er sikkert, og at glassene vender opad hele tiden.

Bemærk, at glas, som er fremstillet af et kunstmateriale ikke bør udsættes for høje temperaturer eller store skift i temperatur. Dette kan have en negativ effekt på holdbarheden af brilleglassenes coating (fx antirefleksbelægning). Ekstreme skift i temperatur kan også medvirke, at overfladen krakelerer på grund af de forskellige strukturer i basisglasset og overfladebehandlingen. Der er dog ikke set nogen negative effekter på ZEISS-glas ved eksponering for vintertemperaturer under frysepunktet.

Husk:
Temperaturer over 80 °C vil beskadige selv de mest solide glas og stel. En længere eksponering for sauna-temperatur eller sommerens sol på instrumentbrættet i din bil er ikke godt, hverken for etui eller briller.

FAQ

1. Hvad bør du vide, når du skal vænne dig til dine nye flerstyrkeglas?

De fleste brillebrugere oplever ingen problemer med flerstyrkeglas fra ZEISS Vision Care eller behøver kun lidt tid til at vænne sig til dem. Det hjælper at bruge de nye brilleglas konstant og "øve" sig en smule med følgende tips i tankerne:

Læs en tekst, start med at holde hovedet relativt lige, og begynd dernæst at sænke dit blik langsomt. Du vil nu se klart gennem den nederste del af glasset. Når du drejer dit hoved til siden, vil teksten langsomt komme ud af fokus. Flerstyrkeglassenes tværgående områder kan bruges til orientering, til at se klart og til at se direkte på en tekst. Når du igen løfter blikket efter at have læst, ser du gennem afstandsområdet i dine flerstyrkeglas, og du vil kunne se de ting, som er på afstand, klart. Kig ud af vinduet, og vip dit hoved tilbage. Billedet vil blive sløret, fordi du ikke længere ser gennem glassenes afstandsområde. Flyt dig hoved tilbage til normal position, og du vil nu se klart igen. Læs mere.

Kig på noget fra en mellem afstand, såsom en computerskærm. Ved at bevæge dit hoved op og ned en smule, vil du hurtigt finde det område i glassene, der svarer til denne afstand. Efter en kort tilvænningsperiode vil du automatisk se ud gennem de korrekte områder i glassene.

Du vil muligvis også finde dette interessant: ZEISS Office Lens

2. Hvorfor har jeg problemer med mine nye flerstyrkeglas?

Helt generelt: Mennesker, som aldrig før har brugt briller eller briller med flerstyrkeglas, skal bruge lidt tid på at vænne sig til dem.

Flerstyrkeglas gør det muligt at se klart på alle afstande. Områderne for de forskellige afstande skifter kontinuerligt fra et område til det næste, hvilket giver dig mulighed for at se hver eneste detalje tæt på og fra afstand, uden at billedet hopper. Brug dine briller så meget som muligt, når du skal vænne dig til dem.

Skiftet til briller med flerstyrkeglas kan også være svært, hvis du har haft problemer med synet gennem en længere periode uden overhovedet at have brugt briller. Hjernens synscenter skal først vænne sig til de nye forhold.

Hvis du fortsat ikke er tilfreds, og dit syn ikke bliver bedre, skal du sørge for at få kontrolleret glassene hos en optiker for at sikre, at de korrektive egenskaber svarer til den styrke, du behøver, og at glassene er korrekt centrerede.

Måske du også vil finde dette interessant: Tips til bedre komfort ved brug af flerstyrkeglas.

3. Sådan genkender du et brilleglas fra ZEISS

Inden levering bliver alle brilleglas fra ZEISS mærket med ZEISS Clarity-kvalitetsmærket, det indgraverede Z-varemærke. I bifokale, trifokale og flerstyrkeglas er dette varemærke placeret, så det muligvis fortsat er synligt efter glasering. Grundet de data for centrering og glasering, der kræves ved glasering af enkeltstyrkeglas, kan varemærket her forsvinde og ikke længere være synligt i glassene efter glasering.

Det indgraverede Z garanterer ZEISS-glassenes høje kvalitet såvel som vigtige egenskaber, der adskiller dem fra no name-brilleglas.

ZEISS Vision Care er certificeret i hendhold til DIN EN ISO 9001/2000. Kravene til denne certificering rækker længere end de fastsatte minimumskrav for CE-mærket og omfatter både høje kvalitetsstandarder for produktet og særligt strenge krav til medarbejderes kvalifikationer. Desuden udfører ZEISS Vision Care grundige interne testspecifikationer under produktionen.

Vi garanterer, at kvaliteten af det optiske billede bliver prioriteret højere end alle andre produktegenskaber.

For hvad angår distribueringen af brilleglas fra ZEISS Vision Care, sikrer vi, at de udelukkende bliver håndteret af kvalificerede optikere.

Z-mærket bliver indgraveret på bagsiden af glasset med en laser – i en proces hvor glasset ikke berøres – i en præcist defineret afstand fra det optiske referencepunkt. Laseren opererer med en bølgelængde, der kun tillader en meget lav grad af indtrængen, så lasersymbolet er synligt, men ikke generer brugeren, når denne ser gennem brilleglasset.

4. Hvilke garantier tilbyder ZEISS Vision Care?

Garantien gælder for alle brilleglas, der bærer varemærket. Hvis du ikke er tilfreds med glassenes optiske præstation inden for 12 måneder efter dit køb af briller, bytter vi dem til en anden type glas fra ZEISS Vision Care-produktudvalg med samme korrektionstype. Uanset, gælder garantien på 24 måneder fra vores producent naturligvis for alle ZEISS-brilleglas.

En værdimæssig ombytning er ikke mulig; i tilfælde af en ombytning til et produkt af højere kvalitet, kan der opstå et tillægsgebyr. Garantien omfatter ikke ombytning på baggrund af kosmetiske årsager, vægtårsager eller uhensigtsmæssig håndtering.

Hvordan kan ZEISS Vision Care hjælpe dig med garantikrav?
Kontakt en optiker. Optikeren er den rette til at vejlede dig.

5. Kan jeg købe brilleglas direkte fra ZEISS Vision Care?

ZEISS Vision Care leverer udelukkende sine produkter til specialiserede optikere.

Information til brugere af flerstyrkeglas

Flerstyrkeglas kan deles op i fire områder

Flerstyrkeglas kan deles op i fire områder:

  1. Område for lang afstand:
    Dette område er tilpasset din personlige styrke for et perfekt syn ved afstande.
  2. Område for mellem afstand:
    Dette område er tilpasset din personlige styrke for et perfekt syn ved mellem afstande, som når du arbejder ved en computer.
  3. Område for orientering:
    De perifere områder af brilleglasset bruges til orientering.
  4. Område for nær afstand:
    Dette område er tilpasset din personlige styrke for et perfekt syn ved kort afstand

 

Optimal syn ved lange afstande gennem den nederste del af glasset, område for lang afstand.
Optimal syn ved lange afstande gennem den nederste del af glasset, område for lang afstand.
Optimal syn ved mellem afstande gennem den midterste del af glasset, område for mellem afstand.
Optimal syn ved mellem afstande gennem den midterste del af glasset, område for mellem afstand.
Optimal syn ved korte afstande gennem den nederste del af glasset, område for nær afstand.
Optimal syn ved korte afstande gennem den nederste del af glasset, område for nær afstand.

Det er vigtigt at kigge gennem det korrekte område i dine flerstyrkeglas for et optimalt syn

  1. Optimal syn ved lange afstande gennem den nederste del af glasset, område for lang afstand.
  2. Optimal syn ved mellem afstande gennem den midterste del af glasset, område for mellem afstand.
  3. Optimal syn ved korte afstande gennem den nederste del af glasset, område for nær afstand.

 

Min synsprofil Bestem dine personlige synsvaner, og find din personlige brilleglasløsning.
Find en ZEISS optiker i nærheden af dig

Lignende artikler

For kraftige, for svage eller dårligt tilpassede: Hvad kan de forkerte brilleglas gøre ved vores øjne? Flere klager kan føres tilbage til trætte øjne

Forstå synet 20-05-2019

Tags: Hos optikeren

Identificering af synsproblemer Nærsynethed, langsynethed, astigmatisme osv.: Hvilke synsproblemer er der, og hvordan kan vi korrigere for dem?
Brillens historie Fra deres oprindelse som "læsesten" til lifestyle accessoires
ZEISS på dit brilleglas Graveringen - din garanti, vores løfte

Forstå synet 16-10-2017

Tags: Hos optikeren

Lignende produkter