Sundhed + forebyggelse

UV-beskyttelse i hverdagen

Vinduesruder, beklædning, briller – hvad blokerer UV-lys? Og hvad blokerer ikke?

27 juli 2020

Så snart vi går ud i det fri, udsættes vi for UV-stråler – også på overskyede dage. Selvom UV-lys har mange positive virkninger, kan det også skade kroppen på flere forskellige måder. Derfor beskytter vi os med solbriller og solcreme. Hvad blokerer rent faktisk UV-lys? SE BEDRE besvarer spørgsmål som: Giver vinduesruder eller bilruder en effektiv UV-beskyttelse? Hvad er det vigtigste ved valg af solbriller med UV-beskyttelse? Reducerer ophold i skyggen den strålingsmængde, man udsættes for? Og kan påklædningen beskytte kroppen mod UV-stråler – og hvis ja, hvordan?

  • UV-beskyttelse i hverdagen

Solen skinner fra en skyfri himmel – på sådanne dage bruger mange mennesker solbriller og solcreme for at beskytte sig, når de opholder sig ude i længere tid. Men UV-stråling er ikke kun et udendørs fænomen i sollys – UV-stråler kan trænge gennem selv ruderne i dine vinduer. Selvom de fleste vinduesruder yder en vis grad af UV-beskyttelse, trænger en del af det skadelige UV-lys gennem glasset – nemlig UV-A-strålingen – uden at blive filtreret fra. Det kan man bl.a. se på tekstiler, som har været udstillet i et vindue i længere tid: Sollyset får farverne til at falme.

Den bedste UV-beskyttelse af dine øjne

Den bedste UV-beskyttelse af dine øjne

UV-lys kan beskadige dine øje på samme måde som din hud – og ikke kun, når solen skinner. Så derfor skal ikke kun solbriller, men også normale brilleglas have et specielt UV-filter med beskyttelse op til 400 nm1 for at beskytte øjnene effektivt mod UV-stråling. Men UV-beskyttelse i solbriller må ikke forveksles med blændingsbeskyttelse: Selv solbriller uden et UV-filter reducerer sollysets intensitet og yder dermed blændingsbeskyttelse. Dette reducerer dog kun lysstyrken, men ikke UV-strålingens niveau. UV-strålerne kan ikke alene trænge igennem glasset, det kan til tider gøre endnu mere skade, end når der slet ikke bruges solbriller. De mørke glas får pupillen til at udvide sig, så der kan trænge endnu mere UV-lys ind. Så køb kun solbriller, som har optimal beskyttelse mod blænding, reflekser og skadelig UV-stråling. Kontroller altid, når du køber et par solbriller, at de yder UV-beskyttelse op til 400 nm.1 Hvis ekspedienten ikke kan oplyse om et par solbrillers UV-beskyttese eller kun kan komme med upræcise oplysninger, så lad være med at købe dem.

UV-stråling i bilen og indendørs – hvordan du beskytter dine øjne

UV-stråling i bilen og indendørs – hvordan du beskytter dine øjne

De fleste biler yder kun UV-beskyttelse i begrænset omfang. Forruderne er udstyret med en effektiv UV-blokker, som beskytter mod både UV-B og UV-A-stråling. F.eks. er forruden i alle nye biler i Tyskland siden 1980'erne blevet udstyret med en farveløs transparent film, som blokerer al UV-B-stråling og næsten al UV-A-stråling.

Men dette er dog ikke tilstrækkeligt for at give fuld UV-beskyttelse i bilen: Side- og bagruder i de fleste biler er ikke forsynet med UV-filtre hverken for UV-A eller UV-B-stråling. Det betyder, at disse ubehandlede ruder lader op til 80 procent af UV-A-strålingen passere. Selv mørke forruder beskytter ikke effektivt, fordi de kun filtrerer omkring 40 procent af UV-A-strålingen fra. Læs mere om de forskellige typer UV-stråling her

Derfor er UV-stråling ikke kun et problem, når du nyder solen på stranden – den forekommer stort set overalt uanset tidspunktet på dagen. Solcreme og beklædning kan beskytte kroppen mod de skadelige UV-stråler. Jo tættere stoffets vævning, desto bedre er graden af beskyttelse – vi forklarer dette mere detaljeret senere i artiklen. Men dine øjne har stadigvæk brug for brille- eller solbrilleglas med UV-beskyttelse.

    Yder skygge tilstrækkelig beskyttelse mod UV-lys?

    Yder skygge tilstrækkelig beskyttelse mod UV-lys?

    Selvom der er mindre UV-stråling i skyggen end i direkte sollys, kan op til 50 procent af den skadelige UV-stråling stadigvæk nå dig. Selv under en haveparasol eller en markise kan du få en skadelig dosis UV-lys. Bygninger, vand og sand reflekterer op til 85 procent af strålingen.UV-stråling trænger også gennem vands overflade, det skal du tænke på, når du bader: I en dybde på 1 meter kan UV-A-strålingen stadig have en intensitet på 75 procent og UV-B-strålingen på 50 procent. Så brug en vandfast solcreme i ansigtet og på kroppen. Eftersom der findes forskellige typer UV-stråling, og mennesker reagerer forskelligt afhængigt af deres hudtype, skal der vælges en solcreme, der passer til de forskellige behov.

      Hvilken solcreme er den bedste for mig?

      Hvad der er den optimale form for solbeskyttelse afhænger primært af din hudtype og din huds selvbeskyttelsestid. "Selvbeskyttelsestiden" er den tid, din hud kan være udsat for sollys, uden at blive forbrændt. Mennesker med lys hud og lyst hår (blond, rødt, lysebrunt) har en kortere selvbeskyttelsestid end mennesker med mørk hudtype og mørkt hår (brunt, sort). En blond person med lys hud har en selvbeskyttelsestid på omkring ti minutter. Solcremens solbeskyttelsesfaktor (SPF) angiver, hvor meget længere du kan opholde dig i solen, uden at du bliver solskoldet. For eksempel forøger en solcreme med beskyttelsesfaktor 30 hudens selvbeskyttelsestid med en faktor på 30, dvs. at en selvbeskyttelsestid på 10 minutter multipliceret med 30 giver 300 minutter eller fem timer – det er det tidsrum, som solcremen beskytter huden mod skader.

      Her kan du se, hvordan du kan bestemme din optimale selvbeskyttelses-faktor: Hvis du dividerer den tid, du agter at tilbringe i solen, med din personlige selvbeskyttelsestid, får du den SPF, som er rigtig til dig. Hvis en person med lys hud og en selvbeskyttelsestid på 10 minutter vil solbade i omkring 150 minutter, er en selvbeskyttelsesfaktor på 15 perfekt.

      Der findes også speciel UV-beklædning med UV-blokker beregnet til svømning eller til brug ved længere ophold udendørs.

      Yder skygge tilstrækkelig beskyttelse mod UV-lys?

      Beklædning kan blokere UV-stråler

      Beklædning er en god form for solbeskyttelse udendørs. Sammen med et par virkelig gode solbriller til øjnene og solcreme til huden kan du glæde dig over en effektiv beskyttelse af hele kroppen – under forudsætning af, at du har den rigtige slags beklædning. I grunden beskytter alle former for beklædning mod skadelig UV-stråling, men graden af beskyttelsen afhænger af to faktorer: Tekstilernes vævning og tykkelse. Husk på følgende tommelfingerregel: Jo tættere vævning, desto mindre UV-lys kan der trænge igennem til din hud. Selvom hvide T-shirts af bomuld eller hør er særligt populære på varme dage, giver de kun ringe beskyttelse og lader en stor mængde UV-stråling trænge igennem. Beklædning af syntetiske fibre som polyester giver bedre beskyttelse, fordi den fremstilles af tætvævede fibre. Bomuldsfibres tæthed afhænger af bomulden selv. Natursilke er det naturmateriale, som giver den højeste UV-faktor: Fibrene har matterende egenskaber, som både reflekterer og absorberer UV-stråler. Den "ultraviolette beskyttelsesfaktor" (UPF) angiver, hvilken beskyttelsesgrad særligt UV-beskyttelsestøj kan give. Den oplyser om, hvor meget længere du kan opholde dig i solen uden at blive solskoldet – omtrent på samme måde som beskyttelsesfaktoren for en solcreme. Når du køber specialbeklædning eller badetøj med UV-beskyttelse, skal du sikre dig, at det udover solbeskyttelsesfaktoren er klassificeret iht. UV standard 801. Det er en garanti for, at tøjet ikke kun yder UV-beskyttelse, når det er tørt og sammentrukket, men også når det er vådt og spændt ud på huden. På den måde kan UV-lys blokeres effektivt i alle situationer.


      Del denne artikel

      • 1

        En række sundhedsorganisationer og -studier anbefaler fuldstændig UV-beskyttelse op til 400 nm. Det er bl.a.: Verdenssundshedsorganisationen (WHO) og International Commission on Non-Ionizing Radiation Protection (ICNIRP) og Health Physics. (2004): 87(2) 171-186, American Conference of Governmental and Industrial Hygienists (ACGIH), ISO 21348 (definitions of Solar Irradiance Spectral Categories), Australian Sunlens Standard AS/NZS 1067:2003