Forstå synet

Identificering af synsproblemer

Nærsynethed, langsynethed, astigmatisme osv.: Hvilke synsproblemer er der, og hvordan kan vi korrigere for dem?

29 november 2021
  • Identificering af synsproblemer

Nærsynethed, langsynethed, presbyopi: Der er mange forskellige synsforringelser. De, som er påvirkede, bemærker det ofte kun gradvist, men nogen gange kommer det som et lyn fra en klar himmel: Synet er ikke længere så godt som det var, og denne nedgang i synet bliver et endnu større problem. Nærsynede personer har svært ved at se ting på lang afstand, mens objekter tæt på bliver svære at se for langsynede personer. Digitalt syn og at se på en smartphone, bærbar computer osv. kan påvirke vores syn, og har ændret vores synsvaner. Derfor klager flere og flere over digital anstrengelse af øjnene eller problemer ved at se under bilkørsel. SE BEDRE forklarer: Hvilke synsforringelser er der, hvad forårsager dem – og hvad hjælper os med at få et optimalt syn igen?

Vi kan komme ud for mange synsudfordringer i vores liv. Mange af dem er harmløse, og kan korrigeres ved at bruge briller: Nærsynethed, langsynethed og astigmatisme blandt andre. Denne artikel fokuserer på disse "almindelige" synsproblemer. Men der er særlige tilfælde, hvor kun en operation kan hjælpe. Klik her for at læse om de mest almindelige øjensygdomme...

Sådan fungerer et sundt øje

For bedre at forstå nær- og langsynethed skal vi først forklare hvordan vi ser: For at se ting klart, skal de projiceres over på nethinden – ikke foran den eller bag ved den. Et antal faktorer er involveret i denne proces, bla. øjeæblets længde og krumningen på øjets linse og hornhinde. Hvis samspillet mellem disse elementer ikke længere fungerer, som de skal, bliver man nær- eller langsynet.

Nærsynethed (myopi)

Hvordan manifesteres nærsynethed?
Nærsynede personer opfatter objekter på lang afstand som slørede, mens objekter tæt på er krystalklare.

Hvorfor bliver man nærsynet?
Der er faktisk en del årsager. Den mest almindelige er et abnormt lang øjeæble (aksemyopi). Indgående lys skubbes foran , ikke på nethinden. Resultatet? Synet bliver sløret. I sjældne tilfælde fører dette til refraktiv myopi. Med denne type myopi er øjeæblets længde normal, men hornhinden eller linsen er for buet, og derfor vises billedet ikke på, men foran nethinden – og opfattes derfor som sløret. Vidste du, at ordet myopi kommer fra det græske ord myops, som betyder "sammenknebet ansigt"? Uden briller kniber mange nærsynede personer øjnene sammen, når de skal se på lang afstand, så det bliver mere klart – derfor det græske ord. Vidste du at 21 % af verdens befolkning er nærsynet? Det gør nærsynethed til et af de mest almindelige synsproblemer i dag.

Hvad kan hjælpe, hvis du er nærsynet?
Generelt kan et par optimalt tilpassede briller eller kontaktlinser hjælpe dig med at se klart, når du ser på objekter, som er langt væk. Din optiker kan udføre en synsprøve for hurtigt at finde ud af, om du er nærsynet, og tilbyde dig de korrekte synshjælpemidler. Laserkirurgi er en anden måde at korrigere myopi og astigmatisme.

Langsynethed (hypermetropi)

Hvordan manifesteres langsynethed?
Det er anstrengende at se ting tæt på. Langsynede personer opfatter normalt objekter tæt på som slørede. Lang tids læsning, gør-det-selv-arbejde eller skærmarbejde uden briller giver ofte hovedpine. Langsynede personer kan se objekter på lang afstand tydeligt, men det tager dem et stykke tid at skifte fra nær tæt til lang afstand.

Hvad er årsagen til langsynethed?
Den mest almindelige – og næsten altid genetiske – årsag til langsynethed er at øjeæblet er for kort (aksemetropi). Et afslappet langsynet øje kan ikke vise objekter, som er tæt på, på nethinden, men de vises istedet bag nethinden, og derfor er de slørede. Refraktiv hypermetropi er meget mere sjældent: Det er når øjeæblet har en normal længde, men hornhinden eller linsen ikke er kun nok til at kunne se objekter tæt på tydeligt. Det samme kan ske, hvis linsen i øjet mangler. Det kan være genetisk, men kan også være som følge af en ulykke eller sygdom.

Hvad kan hjælpe, hvis du er langsynet?
Generelt kan langsynethed korrigeres med brilleglas med enkeltstyrke, læsebriller eller korrekt tilpassede kontaktlinser, så du kan se objekter tæt på igen. Din optiker kan udføre en synsprøve for hurtigt at finde ud af, om du er langsynet og tilbyde dig synskorrigering med briller.

Presbyopi

Presbyopi

Hvordan manifesteres presbyopi?
Tekst med lille skrifttype er meget udfordrende, og tekst skal holde på afstand for at læse. Læsning med ringe belysning bliver udmattende, symboler og tekst på en smartphone virker slørede, og det bliver sværere og sværere at skifte mellem at se på objekter tæt på og langt væk. Symptomerne på presbyopi ligner langsynethed, men sidstnævnte påvirker kun personer fra omkring 40 år og op, da det er her, at øjets muskler begynder at aldres. Nogle bemærker dette tidligt, mens andre først når de er ældre. Lang- og nærsynethed er næsten altid arveligt.

Hvad er årsagen til presbyopi?
Presbyopi sker i takt med øjets naturlige aldring, typisk fra omkring 40 år og opad: Linsen mister sin elasticitet og kan derfor ikke længere fokusere klart og tydeligt på objekter på forskellige afstande. Det gør læsning sværere, især tæt på.

Hvad hjælper, hvis du har presbyopi?
Personer, som lider af presbyopi – og som ikke har andre synsproblemer som nær- eller langsynethed – kan normalt bruge enkeltstyrkeglas til at se objekter enten tæt på eller langt væk, og derved få et optimalt syn. For personer med presbyopi, som også er nær- eller langsynede og bruger briller, er progressive brilleglas vejen frem: Der er korrigerende områder med forskellige styrker, som muliggør knivskarpe billeder på alle afstande, uanset hvor tæt eller lang væk, de er progressive brilleglas. Multifokale kontaktlinser og/eller progressive brilleglas kan bruges til at korrigere for presbyopi. Din optiker kan udføre en synsprøve for at finde ud af, om du har presbyopi og tilbyde briller eller kontaktlinser til at korrigere din dit syn.

Astigmatisme

Hvordan manifesteres astigmatisme?
Objekter, som er tæt på og langt væk opfattes som forvrængede og slørede, detaljer kan ikke ses, og lyskilder ligner en lille linje eller søjle. For mange er det også svært at vurdere afstande korrekt.

Hvad er årsagen til astigmatisme?
Astigmatisme er oftest arveligt. Hornhinden krummer sig i forskellige retninger med forskellige graders intensitet, hvilket går ud over et "ensartet" syn, som ikke er forvrænget. I de fleste tilfælde forekommer astigmatisme sammen med nær- eller langsynethed.

Hvad hjælper, hvis du har astigmatisme?
Astigmatisme kan korrigeres med briller, kontaktlinser eller en operation. Briller til dem, som lider af astigmatisme har en "cylinder". Du kan se, om dine briller har en cylinder ved at på din nedskrevne styrke: Cylindere noteres med forkortelsen "cyl.". En cylinder udligner det slørede billede, så du kan få et normalt syn. Afhængigt af typen af astigmatisme, kan det være muligt at bruge bløde eller hårde kontaktlinser eller toriske kontaktlinser. De har også en cylinder, hvilket sikrer, at de udligner den krumme overflade. De er også kendt som astigmatiske eller cylindriske kontaktlinser. I dette tilfælde har din optiker også den ekspertise og det udstyr, som skal bruges til at tilbyde dig den perfekte løsning til dine øjne. Hvis det ikke er muligt at korrigere dit visuelle synsforringelse med briller eller kontaktlinser, kan astigmatisme også korrigeres operativt. Afhængigt af diagnosen, kan din optiker anbefale den bedste operation for dig.

Digital anstrengelse af øjnene

Digital anstrengelse af øjnene

Hvordan manifesteres anstrengelse af øjnene?
Digital anstrengelse af øjnene, også kendt som Computersynssyndrom, manifesteres især fra omkring 30 år og op i form af hovedpine og nakkesmerter, samt varme og overtrætte øjne, enten under eller efter brug af digitale enheder.

Hvad er årsagen til overanstrengelse af øjnene ved brug af digitale enheder?
Brug af digital teknologi (som f.eks. smartphone, e-læser og tablet) er meget krævende for vores øjne. Vi ser tættere på dem end når vi f.eks. læser en bog. Samtidigt skal øjnene på en brøkdel af et sekund bevæge sig mellem fjern og nær: Fra noget, der befinder sig længere væk, til små skærme med mikroskopiske skrifttyper og tætpakkede informationer – og så tilbage igen. Dette er ekstremt belastende for ciliarmusklen og øjets linse, som hele tiden skal tilpasse sig forskellige synsafstande for at sikre, at det, vi ser på, er i fokus.

Hvad hjælper, hvis du lider af digital anstrengelse af øjnene?
Hvis du lider fra digital anstrengelse af øjnene, er en mulig løsning et par afstandsbriller med særlig støtte til dine øjne på kort afstand, som f.eks. ZEISS Digital brilleglas. Vores ZEISS Precision progressive brilleglas har også denne teknologi som standard. Begge brilleglastyper er særligt udviklet til digitale enheder som f.eks. e-læsere og smartphones,: Særlig optimering af de nære zoner tager forbehold for øjnenes typiske bevægelser og den kortere læseafstand, som disse enheder kræver. Designet understøtter ciliarmusklen optimalt, hvilket gør det nemmere for brugeren at fokusere i både nær- og fjernområdet.

Synsproblemer ved bilkørsel

Synsproblemer ved bilkørsel

Hvordan manifesteres øjenanstrengelse under kørsel?
Det er meget udmattende at se tydeligt under bilkørsel. Ved kørsel om natten, under forhold med ringe belysning eller i dårligt vejr trættes vores øjne, og det samme sker ved genskin fra våde veje eller blænding fra modkørende bilisters forlygter. Dette kan resultere i at man føler sig usikker som bilist, og øjnene bliver overtrætte efter en lang tur.

Vores blik skal skifte ofte, f.eks. mellem gaden, GPS'en, spejlene og instrumentbrættet. Dårligt vejr og vanskelige lysforhold gør det ofte svært at se ordentligt. Derudover kan der være irriterende blænding fra modkørende biler, gadelamper og genskin fra våde veje. Hvis dine briller ikke er ordentligt tilpasset til dine øjne, lider du under større øjenanstrengelse. Denne effekt forværres af dehydrering, forkert indstillede bilsæder og den tørre luft fra airconditioning og varmeblæsere.

Hvordan kan du mindske øjenanstrengelse under kørsel?
Særlige brilleglas til bilkørsel kan minimere det visuelle stress ved bilkørsel. ZEISS DriveSafe brilleglas, fås som enkeltstyrkeglas og progressive brilleglas. De hjælper dig med at bedømme afstande og situationer hurtigere under kørslen, du får et bedre nattesyn, generes mindre af reflekteret lys og de sikrer, at du hurtigt og nemt kan stille skarpt på kørselsomgivelserne.

Har du et klart syn?

Her er din egen hurtige synsprøve:
  • Symptom: Ser du kun objekter og tekst tydeligt, når du holder dem op foran dig?
    Årsag: Du er muligvis nærsynet.
  • Symptom: Kan du se dine kolleger tydeligt, men ordene på en skærm er svære at se?
    Årsag: Du er muligvis langsynet.
  • Symptom: Lyskilder ser lange ud istedet for runde. Objekter virker forvrængede. Gadelamper har ikke en tydeligt halo, men ser flossede og forlængede ud.
    Årsag: Du har muligvis astigmatisme.
  • Symptom: Er det pludselig svært for dig at skifte mellem objekter, som er tæt på og langt væk, og omvendt?
    Årsag: Du kar muligvis presbyopi.
  • Symptom: Når du læser en tekst, som er tæt på, virker den sløret? Skal du holde ting på længere afstand, f.eks. bøger og din smartphone, for at se teksten tydeligt?
    Årsag: Presbyopi.
  • Symptom: DU bruger din smartphone regelmæssigt. Bliver dine øjne varme og irriterede, og får du ofte hovedpine og nakkesmerter?
    Årsag: Du lider sikkert af digital overanstrengelse af øjnene, fordi du overanstrenger ciliarmusklen.
  • Symptom: Kan du ikke længere se vejskilte tydeligt, og bliver du desorienteret af blænding, når du kører bil?
    Årsag: Det kan være symptomer på nærsynethed, eller presbyopi sammen med overanstrengelse af øjnene forårsaget af bilkørsel.
  • Symptom: Bliver du mere udmatte af kørsel end du plejer, især om natten? Føles det som om, du ikke ser lige så tydeligt, som du gjorde før?
    Årsag: Det er meget sandsynligt, at dine øjne overanstrenges under bilkørsel. Et antal forskellige visuelle forringelser kan være årsag til dette, f.eks. nær- og langsynethed eller presbyopi. Astigmatisme reducerer også også dit syn.

Del denne artikel