Hvad er blåt lys, og hvordan kan jeg beskytte mine øjne mod det?

Du har sikkert hørt udtrykket blåt lys flere gange i den senere tid, men ved du, hvad det egentlig betyder, og bør du bekymre dig om virkningen det kan have på dit helbred?

Vi lever i en digital tidsalder, og vi tilbringer stadig mere tid med at arbejde på, og indrette vores liv på enheder såsom smartphones, tablets og computere. Med COVID-19-pandemiens komme oplever vi en endnu mere markant ændring i retning af en digital livsstil. Faktisk har undersøgelser vist, at mennesker i alle aldre over hele verden har tilbragt mere tid med digitale enheder siden april 2020.¹

Denne livstilsændring har gjort folk opmærksom på udsendelsen af blåt lys og den potentielt skadelige virkning det kan have på vores søvnmønster samt vores syn.

Men hvad er blåt lys helt nøjagtigt, og er det virkelig noget, vi bør bekymre os om? Dr. Christian Lappe, Director of Scientific Affairs & Technical Communication hos ZEISS Vision Care, er ekspert i blåt lys. Hans svar på nogle af de vigtige spørgsmål omkring blåt lys vil give forklaring på en masse bekymringer omkring emnet.

For at kunne forstå hvad blåt lys er, har vi brug for lidt baggrund for, hvordan det menneskelige øjes visuelle system fungerer. Kun en ret lille del af det elektromagnetiske spektrum kan ses af det humane visuelle system. Vi benævner typisk denne del som det “synlige lysspektrum”. Det synlige lysspektrum giver syn og opfattelsen af visuel information.

Blåt lys er en del af dette synlige lysspektrum, og det stammer både fra naturlige og kunstige kilder. Det har den korteste bølgelængde af det synlige spektrum, men den højeste lysenergi.

Bølgelængde måles i nanometer, og menneskets øje kan se lys fra ca. 380 til 780 nm, der befinder sig imellem den ultraviolette strålings tæt på liggende spekterbånd på op til 400 nm og infrarød stråling fra 780 nm.

Ja, det kan. Men for at det kan forstås, er jeg nødt til at give dig lidt baggrundsviden.

Skønt det er yderst komplekst, lad os tænke på den visuelle proces på en ganske enkel måde: Lys kommer ind i øjet og belyser fotoreceptorniveauet i øjets nethinde. Afhængigt af geometrien, intensiteten og den spektrale sammensætning af det lys, der kommer ind, udsender fotoreceptorerne specifikke signaler. Disse signaler ledes dernæst hen ad den visuelle sti til hjernen, hvor de behandles i hjernebarken (cortex) som hjælp med at opfatte genstande i vores omgivelser.

Først og fremmest er lys nødvendigt for at kunne se. Men virkningen af farver strækker sig ud over visuel behandling. Farver associeres også med vores biologiske og fysiologiske systemer, hvilket kan øve indflydelse på og ændre vores biorytmer og vores fysiologiske og psykologiske at føle-sig godt tilpas. Farver kan derfor ændre vores opfattelse af omgivelserne, frembringe associationer og følelser og øve indflydelse på fysiske rytmer og sindstilstande.

Fængslende videnskabelig forskning har vist, at de fotoreceptive retinale ganglioncellers utilstrækkelige udsættelse for blåt lys kan forværre nogle almindelige aldersrelaterede okulære trusler på sundheden, såsom makulær degeneneration (AMD), men kan også udløse problemer, inklusive søvnbesvær, depression og forringet kognitiv funktion. På grund af disse resultater er det blevet klart, at blåt lys spiller en vigtig rolle inden for flere meget relevante elementer inden for sundhed og velvære, inklusive den cirkadiane rytme, hvilket igen har indflydelse på søvnmønsteret.

Der er videnskabeligt belæg for, at høj-energisk synligt lys i den blå og violette ende af spekteret kan beskadige nethinden pga. fototoksiske mekanismer. De langsigtede virkninger af foto-oxidativ stress kan også beskadige nethindens cellestrukturer.
Dette er tilfældet ved høje lysstyrker og komponenter med spektreret blåt lys fra udsættelsen af naturligt blåt lys, f.eks. fra solen.

Der er også en mængde publikationer, der konkuderer, at typiske digitale displays og bygningsillumination, der anvender LED-teknologi, ikke betragtes som værende skadelig(e) for den humane retina (nethinden). De typiske styrker fra sådanne kilder er langt under de nuværende tærskler for fotobiologiske risici.
Derfor kan aktuelle videnskabelige kilder ikke bekræfte, at der skulle være en specifik medicinsk risiko eller akut fare for nethinden fra digitale enheder og LED-anvendte illuminationer.

Når det er sagt, er det trods alt almindelig kendt, at øjet bør skånes mod stærkt lys fra solen, inklusive UV-stråling og høj-energisk synligt lys (dvs. blåt lys). Det er også vigtigt at undgå at kigge ind i tekniske høj-energiske kilder, såsom laser-pegepinde (uden skelen til farven på laserstrålen).

Blåt lys er nødvendigt for at mennesket kan se farve og høj kontrast, og fotoindblanding af blåt lys via fotosensitive ganglionceller i nethinden er elementære for at føle sig-godt tilpas.

Heldigvis er der ikke bevis for, at der er nogen direkte skade fra digitale displays. Men der er visse opto-fysiske virkninger relateret til blåt lys, der passerer gennem okularmedier (linsen og vitreous) i øjet. Disse virkninger manifesterer sig i form af begrænset syn og et mærkbart visuelt ubehag.

Fordi blåt lys har både gavnlige og skadelige okulære virkninger, kan det ikke bare betegnes som godt eller skidt.
ZEISS refererer til dette som “dobbeltheden ved blåt lys”. Hvis vi skal mindske risikoen for øjenbeskadigelse, må vi gøre det meget forsigtigt, så vi ikke forårsager et problem af en anden type.

For eksempel indeholdt nogle brilleglas før i tiden lysabsorberende elementer for at reducere mængden af/al det blå lys. Hvis man går den vej uden at tænke sig godt om, dukker der flere problemer op. Det første er, at brilleglas, der blokerer for det blå lys, kan få verden til at se udpræget gul eller orange ud. Sådanne glas er der ikke mange, der kan acceptere. Det andet problem er den negative virkning på kontrast- og farvesynet. Et tredje problem ved at fjerne al blåt lys med brilleglas er, at vi kan have er en negativ virkning på reguleringen af vores cirkadiane rytme.

Så, når det drejer sig om blåt lys, er det et spørgsmål om for lidt og for meget. På den ene side ønsker vi at beskytte nethinden mod unødvendige høje doser af blåt lys, som primært stammer fra solen. Vi vil også gerne dæmpe mængden af blåt lys fra digitale enheder for at undgå visuelt ubehag og bidrage til at overkomme såkaldt digital øjentræthed. På den anden side ønsker vi ikke at blokere for det gavnlige blå lys, da dette kan forstyrre den naturlige cyklus to gange i døgnet mellem vågen aktivitet og tryg søvn.

Ved at bære lyseblå brilleglas. Men at beskytte øjnene, og i særdeleshed de intraokulære strukturer mod blåt lys, er ikke så ligetil. Okulær tildækning med stærke farvefiltre og -blokkere er effektive, men de giver alvorlige indskrænkninger af synet, det opfattede og at føle sig-godt tilpas.

Det er en mere kompleks og yderst teknisk udfordring at danne smart-filtrering af blåt lys, der dæmper det ønskede spektrale bånd, men inden for de begrænsninger, der er acceptable for den der har brillerne på. Smarte blålysfiltre i heldags oftalmiske brilleglas kan indføres vha. materiale- og belægningsvidenskab. For at blive lidt teknisk - specielle substrat-additiver i brilleglassenes materiale kan reducere spektra-specifik lysblokering eller -filtrering i en absorptionsproces. De ønskede bølgelængder absorberes i molekyler i substraten, og den iboende foton-energi overføres i ikke-optisk energi inde i substraten.

En anden måde at opnå filtrering af blåt lys er ved at bære anti-blålysbrilleglas med funktionelle overfladebehandlinger. Sådanne reflekterende overfladebehandlinger reflekterer de ønskede spektre tilbage, så det reflekterede lys ikke kommer ind i øjet.
I begge strategier trænger tilbage-reflekteret lys og absorberet lys inde i substraten ikke ind i øjet og ind til nethinden.

Det giver løsningen på to hovedbehov:

1. Forhindring af og beskyttelse mod de langsigtede degenrative virkninger af udsættelsen for blåt lys af høj intensitet, der kommer fra naturlig dagslys. Den iboende energi fra blåt lys kan udløse og påføre fotooxidativ stress på retinale celler. Disse fototoksiske processer formodes at være kumulative, og kan føre til okulær beskadigelse, såsom den hyppigt nævnte aldersrelaterede makulære degeneration (AMD).
   
   
2. Det andet behov har med synskomforten at gøre. Blåt lys kan forårsage intraokulært spredning og kromatiske afvigelser, der formodes at bidrage til patologien digital øjentræthed. For meget blåt lys er også udpeget som en af synderne, der forårsager psykologisk blændende lysskær.

Smarte blålysfiltre i heldags oftalmiske brilleglas kan indføres vha. materiale- og belægningsvidenskab. Specielle substrat-additiver i brilleglassets materiale kan reducere spektra-specifikt lys ved blokering eller filtrering vha. en absorptionsproces. De ønskede bølgelængder absorberes i molekyler i substraten, og den iboende foton-energi overføres i ikke-optisk energi inde i substraten.

En anden måde at filtrere blåt lys på er ved funktionel overfladebehandling af brilleglasset. Sådanne reflektionsbehandlinger reflekterer de ønskede spektrer tilbage, så det reflekterede lys ikke kommer ind i øjet. De skal ikke forveksles med anti-refleksoverfladebehandlinger, der normalt anvendes på Premium-brilleglas til forhindring af uønskede reflekser. En overfladebehandling med blålysbeskyttelse af brilleglassene på brilleglas reflekterer kun en specifik del og mængde af det ønskede spektrum, der skal filtreres, og den er således en specifik modifikation af en anti-refleksoverfladebehandling.