Forstå synet

Hvad er et hæmmet syn?

Det er ikke kun ældre mennesker, der påvirkes af synsproblemer. Denne artikel diskuterer, hvad der kan hjælpe synshæmmede og give fleksibilitet og glæde i livet

17 oktober 2021
  • Hvad er et hæmmet syn?

Mange af os bruger briller eller kontaktlinser; det er takket være disse synshjælpemidler, at vi igen kan se normalt. Men hvad gør man, når dette ikke er nok? Alle mennesker kan til enhver tid blive ramt af synsforstyrrelser. Synsforstyrrelser er dog mest almindelige i alderdommen. I denne artikel gennemgår vi de grundlæggende årsager hertil, og hvordan både synshjælpemidler og pårørende kan hjælpe de ramte.

Der findes flere forskellige former for synshandikap som, i et vist omgang, ofte slet ikke er umiddelbart synlige udefra. Det er svært for familie, arbejdskollegaer og venner at forestille sig nogle af de vanskeligheder i hverdagen, som man kan blive mødt med, hvis man lider af et synshandikap. Der kan dog gøres flere mindre ting, som kan forbedre livet, graden af afhængighed og evne til at bo/arbejde sammen hos de berørte.

Hver synsforstyrrelse har sine egne karakteristika, og patienter melder om forskellige symptomer: begrænset synsfelt (tunnelsyn), tab af synsfelt, sensitivitet over for stærkt lys, natteblindhed, farveblindhed eller en generel stærk begrænsning af synskapaciteten. Selv mellem entydige diagnoser kan følgerne være meget forskellige fra person til person.

Den visuelle kapacitet, som den defineres i den sociale lovgivning: I Tyskland klassificeres denne ud fra hæmningsgraden i procent. Procenten dikterer hvilken støtte, der kan tilbydes i de forskellige sygdomsfaser. Hvis en person fx kan genkende et bestemt objekt fra en afstand på kun 10 m, som en normaltseende kan se fra en afstand på 100 m, så vil procenten blive fastsat til 10 % frem for 100 % (Syn = Synsskarphed = 0,1)

En afgørende faktor i klassificeringen af et særligt synshandikap, ud over synsskarphedsfaktoren, er synsfeltets omfang. Der findes tre forskellige typer af synsforstyrrelser:

  • Fysisk synsforstyrrelse: Briller forbedrer kun synsskarpheden (lang- og nærsyn) med så lidt som 30 % (Syn 0,3); der sker en gradvis visuel kapacitetsforvrængning (almindeligvis en skade på synsfeltet).
  • Alvorlig synsforstyrrelse: Briller forbedrer kun synsskarpheden (lang- og nærsyn) med så lidt som 5 % (Syn 0,05); ved mere alvorlige synshandikap sker der en yderligere visuel kapacitetsforvrængning (almindeligvis begrænsninger på synsfeltet).
  • Blindhed, som det defineres i lovgivningen: Briller forbedrer kun synsskarpheden (lang- og nærsyn) med så lidt som 2 % (Syn 0,02); den visuelle kapacitet er så forstyrret af begrænsninger på synsfeltet, at den resulterende begrænsning af en visuel reduktion af skarpheden svarer til 2 %.

Hvordan opstår synsforstyrrelser?

Ofte fremkaldes en synsforstyrrelse af degenerative sygdomme, som opstår i øjets nethinde:

  • Retinitis pigmentosa (RP): Retinitis pigmentosa er en term, som beskriver en gruppe af arvelige sygdomme, virkningerne heraf omfatter en ødelæggelse af nethinden og af det væv bagers i øjet, som muliggør, at vi kan se. Til trods for en intens forskning forbliver denne sygdom uhelbredelig. Den forårsager typisk et nedsat syn i halvmørke og natblindhed, begrænsninger på og tab af synsfelt samt forstyrrelser i opfattelse af farver og kontraster og blændingssensitivitet. Tilstanden øges normalt gradvist og snigende over en tidsperiode målt over årtier.

  • Makular degeneration (MD): I tilfældet med makular degeneration (MD) degenererer patientens nethinde (dvs. henfalder). På nuværende tidspunkt findes der ingen sikker behandling for nogen former af denne sygdom. Forstørrende synshjælpemidler (fx forstørrelsesglas eller teleskopbriller, er vigtige hjælpemidler for de berørte. Under alle omstændigheder er det nødvendigt med regelmæssige undersøgelser hos en optiker. Særligt vigtigt er det med en god beskyttelse mod UV-stråling fra et par gode solbriller. Nogle mennesker lider af aldersrelateret makular degeneration – i dag ses dette oftere i takt med, at vi når en højere levealder. De nøjagtige årsager til sygdommen er endnu ikke klart definerede. Det menes, at ændringer i stofskiftet i særlige lag af nethinden, såvel som øgede aflejringer i nethindens membran (under nethinden), som opstår med alderen, spiller en rolle.

  • Ushers syndrom: Ushers syndrom begynder med en medfødt høreskade (nedsat hørelse eller døvhed), til hvilken der knytter sig et gradvist øget synstab over tid. I dette tilfælde taler vi også om Retinitis Pigmentosa eller en degenerering af nethinden.

Der findes et utal af måder, hvorpå man kan hjælpe mennesker med synsforstyrrelser

  1. Forstørrende synshjælpemidler: afhængigt af graden af synsforstyrrelse, findes der forskellige synshjælpemidler, som kan bruges. Disse kan bestilles hos en optiker og kan bruges med andre synshjælpemidler. Det er under alle omstændigheder vigtigt, for dem der skal bruge synshjælp, at disse midler tilpasses individuelt. Kun på denne måde kan den enkelte person, som er berørt, opnå en optimal effekt på synet. Dette anerkender behovet for den bedst mulige reproduktionskvalitet i kombination med et synsfelt, der er så stort som muligt.
  2. Fordi synsforstyrrelser ikke altid er lige nemme at se udefra, ikke altid kan måles med samme nøjagtighed og har meget forskellige symptomer, skal du altid være klar til at hjælpe, når du bliver spurgt. Vær især opmærksom på personer med synsforstyrrelser, som bevæger sig i offentligheden uden en blindestok eller et gult armbind. De vil muligvis spørge ind til, hvilken destination der står på bussen, hvor knappen til en fodgængerovergang er, eller efter et nummer ved køeskpedition. Et klart og tydeligt svar kan derfor være meget gavnligt. Bliv ikke overrasket, hvis du ser nogen med en blindestok købe et blad i en kiosk eller læse i en bog med hjælp fra et forstørrelsesglas. De er ikke ude på at snyde. Det er også muligt, at de berørte kan orientere sig i deres hverdag, og at de kun er hæmmet om aftenen i en sådan grad, at de må bruge en blindestok. Takket være daglig mobilitetstræning, kan mange mennesker med synsforstyrrelser bevæge sig frit rundt uden problemer – og kun have brug for hjælp i særlige tilfælde.
  3. Kontraster hjælper! Man kan med fordel tilpasse indretning af et rum, valg af møbler eller selv bordopdækningen, så de er mere kompatible med behovene hos en person med synshandikap, hvor orienteringsevnen er nedsat. Selv lys, der ikke blænder, gavner. Ekstra lamper, som nemt kan bruges ved læsning eller arbejde i køkkenet, er også gode og støttende værktøjer. Det bedste valg: Kolde lyskilder med høj lysintensitet. Halogenpærer er mindre egnede.
  4. Normalt har mennesker med synshandikap svært ved at skrive noter i hånden. Det hjælper at bede dem om at skrive bogstaverne på hvidt papir med en tyk sort pen.
  5. Hvis du står ansigt til ansigt og taler med en person med synshandikap, skal du ikke blive overrasket eller forvirret, hvis vedkommende ikke har direkte øjenkontakt med dig. Der kan være tilfælde hvor en person, der lider af et nedsat centralt synsfelt, kan give indtryk af, at han eller hun kigger på et punkt bag dig. Fortsæt med at føre en almindelig samtale. Nogle gange kan mennesker med synshandikap fejlagtigt blive opfattet som værende arrogante eller uhøflige. Glem ikke, at mange situationer, som er helt almindelige for dig, kræver ekstrem koncentration, hvis en synshandikappet skal udføre dem, hvilket ofte kan være ekstremt anstrengende. Desuden kan mange mennesker, der kæmper med synsforstyrrelser forårsaget af en stadig faldende synsstyrke, ikke genkende ansigter og især bevægelser fra andre mennesker helt eller delvis (eller de kan kun gøre det på meget kort afstand). Når du hilser på en person, der er synshæmmet, kan du ofte risikere slet ikke at få et svar.

Et tip til gaver: Som afslapning og underholdning kan mennesker med synsforstyrrelser ofte lide lydbøger, som fås enten på CD eller som download.


Del denne artikel