Plast eller glas?

Dette grundlæggende spørgsmål stilles hver gang et par briller bliver købt: Foretrækker du plast eller glas? Når du beslutter dig, skal du huske på, at brillerne skal være solide, pæne, brudsikre, komfortable - og sidst, men ikke mindst – lette at have på. Følgende gælder for både plast og glas: Valget af det bedst egnede materiale er afhængig af individuelle faktorer som synsskarphed og personlig smag.

Brilleglas af glas - dvs. brilleglas lavet af mineralglas i henhold til deres faglige klassificering - var tidligere normen. Glas af mineral har fortsat sin plads i optometrien i dag takket være overfladens exceptionelle modstand overfor ridser. Forbrugerne vil også være glade for, at de er billigere end tilsvarende modeller i plast. Hvis der er tale om en alvorlig refraktionsfejl, kan den også korrigeres med relativt tynde brilleglas – et æstetisk aspekt, som ikke bør undervurderes.

Mineralglas anbefales også til bifokale eller trifokale brilleglas fordi mange forskellige materialer kan smeltes sammen, uden at der opstår en kant mellem delene. Den forøgede tykkelse på materialet gør, at glasset fremstår optisk renere; brillerne ser klarere ud og har ikke forstyrrende farver i kanten af synsfeltet (såkaldt spredning). Når lyset rammer et brilleglas, brydes lyset og spredes. Det skaber et forstyrrende farvespekter, som minder om en prisme. Intensiteten af denne effekt, som er kendt som farvespredning, afhænger af materialets tilstand: Kvalitetsmateriale = minimal farvespredning. Effekten af forstyrrende farver i periferien af synsfeltet måles med det såkaldte Abbé-tal: Jo højere Abbé-tallet er for brilleglassets materiale, desto lavere spredning.

Fordelen ved mineralglas: Materialet giver en betydelig mindre farvespredning, selv når brydningsindekset er identisk med plastglas.

Jo højere brydningsindeks glasmaterialet har, desto tyndere er det færdige glas. For høje dioptrier kan det derfor anbefales at bruge glasmaterialer med højt brydningsindeks, da dette vil reducere tykkelsen på brilleglassene og dermed også brillernes vægt. For eksempel: Et brilleglas med et brydningsindeks på 1.6 er altid tyndere end et brilleglas med et brydningsindeks på 1.5 for samme dioptri. Mineralglas har en klar fordel her: Brydningsindekset går fra 1.5 til 1.9, mens brydningsindekset for organiske glas (= plast) går fra 1.5 til 1.74. Mineralglas har også en højere massefylde end plast.

Resultat: Selv når brydningsindekset er det samme, er mineral brilleglas altid tyndere end plastglas, men de vil også være væsentlig tungere.

Plastglas - også kendt som kunststofglas – anvendes i dag til alle typer briller, og er også det bedste valg til børn og idrætsudøvere

• De er meget lette og derfor komfortable at bruge.
• De er også meget modstandsdygtige. Når det gælder brudsikkerhed, overgår de mineralglas med op til 100 gange, afhængig af hvilken type plast der bruges.
• Derudover giver de en bedre beskyttelse mod gnister (for eksempel fra fyrværkeri, bål, svejsning og slibearbejde) og kan ikke splintres - en betydelig fordel rent sikkerhedsmæssigt i hverdagen.

Ulempe: Sammenlignet med mineralglas er plastglas mindre modstandsdygtige overfor ridser. De er derfor mere udsatte og kræver mere vedligehold. En speciel overfladebehandling kan hjælpe, f.eks. en som afviser smuds og støv eller gør materialet hårdere (for eksempel DuraVision® Platinum fra Carl Zeiss).

En anden fordel ved plast: Mens mineralglas kun kan farves i få farvenuancer til en forholdsvis høj pris, kan plastglas farves i næsten alle farver. Plastglas er første valg til dem, som ønsker briller med farvede brilleglas som modetilbehør.