Grøn stær – alt, du behøver at vide om den anden hyppigste årsag til blindhed

Grøn stær er en alvorlig øjensygdom, som påvirker øjentrykket.

Grøn stær er den anden hyppigste årsag til blindhed i verden.1 I henhold til Verdenssundhedsorganisationen (WHO) lider 4,5 millioner mennesker på verdensplan af blindhed som følge af grøn stær. Det estimeres, at dette tal vil stige til 11,2 millioner mennesker i 2020. Dette er en stigning på 149 % – 6,7 millioner flere mennesker, som kan risikere at miste deres syn til denne "stille sygdom", der fører til blindhed, uden at de har nogen anelse om, at det er ved at ske.2 BEDRE SYN fortæller dig, hvad du bør vide om denne gruppe af øjensygdomme, øjentryk samt årsager, risikofaktorer, undersøgelsesmetoder og behandling forbundet med grøn stær.

Hvad er grøn stær?

Grøn stær er en kompleks sygdom med mange former, men helt kort kan den defineres som en skade på den nerve, der forbinder øjet med hjernen (kaldet den optiske nerve), primært grundet øjentryk (intraokulær tryk), som påvirker dit synsfelt og synets skarphed.
Risikoen for at få grøn stær er seks gange højere, hvis du er over 60 år.

For bedre at kunne forstå, hvordan den optiske nerve skades, skal vi tænke på øjets funktion:

Strålelegemet producerer en klar, vandig væske kaldet aqueous humour i forreste øjenkammer, som giver næring til flere dele af øjet, inklusive linse, hornhinde og okularvæv. Denne kammervæske løber fra øjet via et svampet netværk kaldet trabekelværket og forlader det via Schlemms kanal, før det når blodkarrene.

Almindeligvis påvirker grøn stær Schlemms kanal eller trabekelværket, hvilket betyder, at kammervæsken ikke kan løbe fra øjet som normalt. Dette kan sammenlignes med en dæmning med et blokeret overløb – hvis dæmningen konstant pumpes fuld af vand, som ikke kan drænes, vil trykket øges, og dæmningen vil til sidst sprænges. På samme måde vil en blokering af Schlemms kanal eller trabekelværket forårsage en ophobning af kammervæske, som vil påvirke øjentrykket, som igen skader den optiske nerve og påvirker dit syn.

Udvikling af grøn stær

Sundt øje
Sundt øje
Øje med grøn stær: Øjentrykket øges og medfører en beskadigelse af den optiske nerve.
Øje med grøn stær: Øjentrykket øges og medfører en beskadigelse af den optiske nerve.

Der er to kategorier af grøn stær, snævervinklet og åbenvinklet grøn stær. Hver kategori defineres ud fra placeringen af okularlinsen og iris i forhold til trabekelværket3, som afgør, hvorvidt kammervæsken drænes fra øjet eller ej.

Snævervinklet grøn stær

Ved snævervinklet grøn stær er vinklen mellem iris og hornhinden enten snæver eller blokeret, eller trabekelværket er beskadiget, hvilket forårsager en ophobning af kammervæske og en pludselig øgning i øjentrykket. Dette fører til voldsomme øjensmerter, som betragtes som et medicinsk nødstilfælde, som skal behandles øjeblikkeligt for at undgå blindhed.

Ved primær snævervinklet grøn stær kan der ikke identificeres nogen årsag til det øgede øjentryk, og det kan være opstået alene på grund af øjets opbygning. Hvis der findes en sekundær årsag, såsom en underliggende tilstand, en skade, inflammation eller sukkersyge, der har forårsaget et pludseligt øget øjentryk, beskrives tilstanden som en sekundær snævervinklet grøn stær.

Åbenvinklet grøn stær

Ved åbenvinklet grøn stær er dræningsvinklen mellem iris og hornhinden bred og åben, men der er sket en langsom blokering af dræningskanalerne. Kammervæsken (aqueous humour) passerer for langsomt gennem trabekelværket til at kunne drænes korrekt, hvilket skaber et gradvist øget øjentryk, som kan skade den optiske nerve og fører til blindhed. Symptomerne mærkes ikke umiddelbart og ofte slet ikke.

Åbenvinklet grøn stær er den mest almindelige af denne type øjensygdomme og udgør mindst 90 % af alle tilfælde af grøn stær i henhold til Glaucoma Research Foundation

Som ved snævervinklet grøn stær, kan den åbenvinklede form af sygdommen deles ind i en primær og sekundær kategori:

Primær åbenvinklet grøn stær (POAG)
Denne kategori omfatter tilstande af grøn stær, hvor der sker en langsom blokering uden, at der klart kan defineres nogen sekundær årsag til denne blokering.

Risikofaktorer for POAG omfatter:

  • Øget øjentryk
  • Alder (60+)
  • Genetiske faktorer såsom familiehistorie for grøn stær
  • Etnicitet – mennesker af spansk og afrikansk herkomst har større risiko for at udvikle POAG4
  • Mennesker, der lider af nærsynethed (myopi) har en øget risiko for at udvikle POAG5
  • Sukkersyge (diabetes mellitus)
  • Brug af visse kroniske medikamenter
  • Søvnapnø

Sekundær åbenvinklet grøn stær (SOAG)
I denne kategori har den langsomme blokering af dræningskanalerne en direkte årsag.

Sekundære faktorer, der kan føre til SOAG omfatter:

  • Operation
  • Skade
  • Brug af medikamenter, såsom kortison
  • Medfødte faktorer, der er tilstedeværende ved eller inden fødslen
  • Tilstande såsom pseudoexfoliation (en abnorm ophobning af protein i øjets strukturer) og pigmentspredningssyndrom (som fører til pigmentglaukom)
  • Inflammationsrelaterede øjenproblemer (uveitis)
  • En mekanisk blokering som følge af en fortykning af linsen ("phacomorphic glaucoma")

Hvordan påvirker grøn stær vores syn?

Foruden en pludselig øgning i øjentrykket og de voldsomme smerter, der opleves ved den snævervinklede tilstand, opdages grøn stær som oftest, når sygdommen allerede har beskadiget den optiske nerve og nethinden. Faktisk oplever patienter med primær åbenvinklet grøn stær sjældent visuelle symptomer, i hvert fald ikke i de tidlige stadier af sygdommen.6

Grøn stær påvirker det perifere (side) syn og mærkbare symptomer omfatter tunnelsyn og indsnævret synsfelt, farvede cirkler ved kig på klare lyskilder og et generelt tab af synets skarphed og opfattelse af kontraster. Til tider kan sygdommen også medføre, at dele af synsfeltet helt forsvinder. Den kan påvirke ét eller begge øjne, og lades den ubehandlet, kan sygdommen føre til et total tab af synet.

Normalt syn Syn påvirket af grøn stær
Normalt syn
Syn påvirket af grøn stær

Den kan beskrives som en stille sygdom, da hjernen, selv når synet er påvirket, er udviklet til at håndtere ændrede omstændigheder og til at fuldende den manglende information, så personen, som er ramt, forbliver ubevidst om symptomerne.

Forebyggelse af grøn stær

Grøn stær kan ikke forebygges, men hvis man håndterer de risikofaktorer, der er forbundet med øjensygdommen, kan blindhed undgås.

Hvis du er i højrisiko for at udvikle grøn stær grundet fx etnicitet, diabetes, din familiehistorie eller alder, er det vigtigt at du regelmæssigt bliver undersøgt for grøn stær.

Individuel livsstil kan også spille en rolle. Risikoen for at udvikle grøn stær kan effektivt reduceres ved at holde et højt blodtryk under kontrol, behandle søvnapnø og kontrollere kortisonbehandling med hjælp fra din læge.

De faresignaler, som du skal være opmærksom på, inkluderer: :

  • Kronisk hovedpine
  • Sløret syn
  • Smerte bag øjet
  • Våde øjne

Hvis du oplever et eller en kombination af disse symptomer, bør du opsøge din læge eller nærmeste øjenspecialist og bede om en undersøgelse for grøn stær.

Hvor ofte bør man få undersøgt sit øjentryk?

Alle bør gå til  øjenkontrol regelmæssigt og få foretaget en undersøgelse for grøn stær mindst hvert 2. år, særligt hvis du er 40 år eller ældre. Risikoen for grøn stær øges, når du når de 60 år, så tal med en øjenspecialist om, hvor ofte du bør undersøges.
 
Hvis du bruger briller, bliver du højst sandsynligt undersøgt for grøn stær, hver gang du besøger din optiker eller øjenlæge, for at få tjekket dit syn. Men hvis ikke du har problemer med synet, er det mindre sandsynligt, at du bliver undersøgt regelmæssigt. Vær opmærksom på dette, og sørg for at besøge en øjenspecialist  i nærheden af dig og blive undersøgt, selv hvis du ikke bruger briller.
 
Hvis du lider af sukkersyge, er over 60 år gammel eller har en familiehistorie med grøn stær, bør du blive undersøgt årligt.
 

Hvad indebærer en undersøgelse for grøn stær?

Der er forskellige metoder til at undersøge for grøn stær, og øjenspecialisten kan bruge en kombination af disse test til at afgøre, om du har grøn stær.

Tonometri

Dette er den mest almindelige rutinetest, som udføres af øjenspecialister for at måle det indre øjentryk. Et redskab kaldet et tonometer sender et lille pust luft ind i øjet og måler dets tryk. Det er ikke en smertefuld eller invasiv test, og den tager kun få minutter, men du kan opleve en smule ubehag.

Øjenspecialisten aflæser resultaterne fra tonometret og fortolker dernæst værdierne. Selvom øjentrykket er unikt hos hvert enkelt individ, bør et normalt tryk i henhold til Glaucoma Research Foundation ligge på mellem 12-22 mm hg, men de fleste tilfælde af grøn stær diagnosticeres ved et tryk på over 20 mm hg.

Noget at være opmærksom på her er, at resultaterne fra tonometrien giver en et billede af dit øjentryk på et givent tidspunkt. Lige som dit blodtryk, kan dit øjentryk også variere mellem målingerne.

En øjenspecialist kan give dig eksakt viden om, hvordan dine tonometriværdier fortolkes, og hvis noget virker unormalt, bør du henvises til en øjenlæge.

ZEISS VISUPLAN 500 kan nemt undersøge for grøn stær blot via et blødt pust med luft – uden kontakt med øjet og uden behov for anæstesi.
ZEISS VISUPLAN 500 kan nemt undersøge for grøn stær blot via et blødt pust med luft – uden kontakt med øjet og uden behov for anæstesi.

Oftalmoskopi og fundusfotografering

Øjendråber bruges til at udvide pupillerne, hvorefter øjnene undersøges med et apparat kaldet et funduskop eller fotograferes med retinal-fototekologi, som kan forstørre den optiske nerve. Hvis noget fremstår usædvanligt, kan du være nødsaget til at gennemgå flere test.

Dette kan gøres, hvis dine tenometriresultater viser et højt øjentryk, hvis du har en familiehistorie eller er i risiko for grøn stær. En øjenspecialist kan også foretage en funduskopi som en del af et rutinetjek.

Avanceret affotografering

Eftersom, at grøn stær er sådan en kompleks sygdom, der kan være forårsaget af mange ting og har flere symptomer, kan øjenspecialisten vælge at kombinere flere relevante undersøgelser. De videre undersøgelser, du kan tænkes at skulle igennem, omfatter en test af synsfeltet, retinal-fundusfotografering eller Optical Coherence Tomography (OCT) og pachymetri, som måler tykkelsen på hornhinden.

Behandling af grøn stær

Behandlingen af grøn stær er individuel, og til forskel fra noget så simpelt som en operation for  grå stær (katarakt), findes der ikke en entydig behandling for grøn stær.

Det ideelle tryk

Efter en diagnosticering, vil øjenspecialisten afgøre den videre behandling, afhængigt af din særlige situation. Der vil dog generelt blive udregnet et ideel mål for øjentrykket, og man vil forsøge at kontrollere eller nedbringe dit øjentryk for at nå dette mål. Dette kan gøres medicinsk med øjendråber og medicin eller en operation eller en kombination af alle.

Kirurgiske indgreb omfatter:

  • Laseroperation – hvor en laser bruges til at åbne tilstoppede dele af trabekelværket.
  • Minimalt invasive operationer for grøn stær – opretationer udført med små apparater, der lægger mikrosnit, som skal omdirigere eller åbne tilstoppede kanaler. Denne type operation er hurtig, med minimale komplikationer og hurtig bedring.
  • Operation – hvor et snit lægges for at åbne kanalen og lette trykket. Dette inkluderer trabekulektomi, sklerektomi, viskokanalostomi og kanaloplasti. Besøg øjenspecialist eller øjenlæge for at få mere information.
  • Rør-operation – hvor et rør permanent placeret i øjet for at dræne kammervæsken og kontrollere trykket.

Generelt er udsigterne for helbredelse af grøn stær efter en operation gode, hvis alle bidragene faktorer håndteres, men desværre kan en skade på den optiske nerve ikke omgøres.

Ændringer i livsstil

I tillæg til en operation, vil din øjenspecialist behandle problemet holistisk og vil muligvis anbefale særlige ændringer i din livsstil. Det er vigtigt, at du fremlægger en komplet sygehistorie og nævner alle dine fritidsaktiviteter og vaner. Hvis du eksempelvis dyrker yoga eller spiller et blæseinstrument, kan det faktisk påvirke dit øjentryk.
 
Som nævnt skal sukkersyge, blodtryk (lavt og højt) og kronisk brug af medikamenter kontrolleres. Det anbefales ligeledes at stoppe med at ryge, få sunde spisevaner og dyrke regelmæssig motion.
Denne artikel har udelukkende til hensigt at give et bredt billede af grøn stær. Du bør altid opsøge en læge, øjenspecialist eller øjenlæge med eventuelle spørgsmål om grøn stær og dens diagnosticering.
 
 
Dr Marissa Willemse  (MBChB (UP), FC(Ophth) SA, MMed (UL) er øjenkirurg og et ledende medlem af  South African Glaucoma Society  som har bidraget med vigtig viden til udarbejdelsen af denne artikel.

 
Min synsprofil Bestem dine personlige synsvaner, og find din personlige brilleglasløsning.
Find en ZEISS optiker i nærheden af dig

Lignende artikler

Ikke alle solbriller er ens Se Bedre fortæller dig, hvad du bør vide om UV-beskyttelse, farvede glas, spejlglas, polariserede glas med mere, så du kan finde det rigtige par solbriller til dine individuelle behov.

Sport + fritid 25-06-2019

Tags: Solbriller

Hvilke solbriller er de rigtige til din yndlingsaktivitet? Der findes et perfekt par solbriller til ethvert formål
UV-beskyttelse i hverdagen Vinduesruder, beklædning, briller – hvad blokerer UV-lys? Og hvad blokerer ikke?
Hvordan solbriller fremstilles Hvilke trin omfatter fremstillingen af et par solbriller? Læs mere om, hvilke materialer der bruges til fremstilling af solbriller, og hvordan designere fører deres ideer ud i livet.

Livsstil + mode 03-07-2018

Tags: Solbriller

Lignende produkter