Det menneskelige øje

Alt, hvad du gerne vil vide om vores øjnes anatomi, opbygning og funktion

Øjet er et af vores vigtigste sanseorganer – og et af de mest komplekse organer overhovedet. Det menneskelige øje er i stand til at modtage og behandle over ti millioner impulser i sekundet. Men har du egentlig tænkt over, hvordan øjet fungerer? Hvordan de billeder, vi ser, rent faktisk bliver dannet? Og hvilke dele af vores krop, der er involveret i denne komplicerede proces? I SE BEDRE findes alle disse oplysninger – fra øjets anatomi til dets opbygning og funktionsmåde.

Øjet fungerer i princippet på samme måde som et videokamera – forenklet sagt: de forskellige dele i øjet arbejder sammen om at visualisere verden omkring os. Her kan du læse mere om, hvordan øjet fungerer. Men lad os begynde med at fortælle om de vigtigste dele af øjet og om deres opbygning.

Anatomi: det menneskelige øjes opbygning

Anatomi: det menneskelige øjes opbygning

Hornhinden (cornea)

Hornhinden, som er det yderste lag af øjet, er fugtig, fordi den dækkes af en tårefilm. Den er indlejret i den hvide del af øjet, som kaldes senehinden eller sclera. De to dele danner i fællesskab øjets ydre lag, som på fagsprog kaldes for tunica externa bulbi. Hornhinden fungerer som øjets vindue: Den har form som en flad skive, er transparent og lader lyset komme ind i øjet. Den beskytter også øjet mod påvirkninger udefra som smuds, støv og overfladiske læsioner. Den er selvfølgelig meget elastisk. Hornhindens buede form giver den de optiske egenskaber, som er væsentlige for, at vi kan se klart.

Senehinden (sclera)

Senehinden – den hvide del af øjet – er tykkere og stærkere end hornhinden og beskytter øjet mod beskadigelser. Den dækker stort set det meste af øjet – bortset fra to steder: På forsiden af øjet, hvor hornhinden befinder sig, og på bagsiden ved synsnerven.

Pupillen

Pupillen er det sorte punkt i midten af menneskets øje. Den reagerer på indfaldende lys og ændrer sin størrelse afhængigt af lysintensiteten. Dens størrelse afhænger ikke af pupillen selv men bestemmes af iris. Vores følelsesmæssige tilstand kan også påvirke størrelsen af vores pupiller. For eksempel kan angst eller stor glæde få vores pupiller til at udvide sig, ligesom alkohol eller medikamenter kan få dem til at ændre størrelse.

Iris (regnbuehinden)

Iris, som også kaldes regnbuehinden, er den farvede ring rundt om pupillerne. Den fungerer på samme måde som blændeåbningen i et kamera: Den styrer, hvor meget lys der kommer ind i øjet. I kraftigt lys sørger den for, at pupillerne bliver mindre, så der kommer mindre lys ind i øjet. I mørke sker det modsatte: Pupillens ringmuskel åbner sig, og pupillen udvides. På den måde kommer der mere lys ind i øjet, når det er mørkt, og mindre lys, når omgivelserne er klart belyst. Iris bestemmer vores øjenfarve, og dens struktur er unik for hvert eneste menneske. Iris er det græske navn for regnbuen, som i den græske mytologi også var navnet på en gudinde. Det interessante er, at farven af iris overhovedet ikke påvirker vores syn. En person med brune øjne ser ikke verden som “mørkere” end en person med lyse, f.eks. blå øjne.

Øjets kamre (camerae bulbi)

Menneskets øje har to kamre, det forreste kammer (camera anterior) og det bageste kammer (camera posterior). Kamrene i den forreste del af øjet indeholder en vandagtig væske. Væsken i det forreste kammer indeholder de primære næringsstoffer for linse og hornhinde, forsyner dem med ilt og modvirker sygdomsfremkaldende stoffer. Den vandagtige væske i det andet øjenkammer har en anden opgave: Den hjælper øjet med at bevare sin form.

Øjets linse (lens crystallina)

Øjets linse samler lyset, der kommer ind gennem pupillen, så der dannes et skarpt billede på nethinden. Linsen er elastisk, og ved hjælp af ciliærmusklen kan den ændre form, så vi både kan fokusere på genstande på nært hold og på afstand. Når vi ser på genstande tæt ved, krummes linsen, så vi kan se klart på kort afstand. Og når vi ser på genstande længere væk, bliver linsen flad – igen, for at vi kan se klart. Linsen vender det billede, vi ser, på hovedet, dvs. billedet dannes omvendt på nethinden bagest i øjet. Det bliver først “vendt rigtigt”, når det bliver behandlet i hjernen bagefter.

Ciliærlegemet og strålelegemet (corpus ciliare)

Ciliærlegemet spiller en vigtig rolle for vores syn: Det producerer en vandagtig væske og indeholder ciliærmusklen (musculus ciliaris). Ved at ændre linsens form gør ciliærmusklen det muligt for os både at fokusere på genstande tæt ved og på afstand.

Glaslegemet (corpus vitreum)

Den indvendige del af øjet mellem linsen og nethinden er fyldt ud af glaslegemet. Dette “legeme” udgør størstedelen af øjet. Det er gennemsigtigt og består af 98 procent vand og 2 procent natriumhyaluronat og kollagenfibre.

Nethinden (retina)

Nethinden behandler lys og farveimpulser, så de kan sendes videre til hjernen gennem synsnerven. Enkelt sagt, så fungerer nethinden som en katalysator: Ved hjælp af sine sanseceller omdanner den det indfaldende lys til impulser, som derefter bliver behandlet i hjernen. Disse sanseceller omfatter tappe (til farvesyn) og stave (til opfattelse af lys og mørke). Intet sted i øjet sidder sansecellerne så tæt som på nethindens midte, som kaldes den gule plet eller makula: Ca. 95 procent af alle sansecellerne er placeret på et område på omkring 5 kvadratmillimeter. Det er omtrent samme størrelse som et knappenålshoved.

Årehinden (chorioidea)

Øjets årehinde befinder sig mellem senehinden (den hvide del af øjet) og nethinden og går over i ciliærlegemet og iris. Den forsyner nethindens receptorer med næringsstoffer, holder nethindetemperaturen konstant og medvirker også til akkomodationen, dvs. skiftet mellem nær- og afstandssyn – omtrent på samme måde, som når en kameralinse fokuserer.

Synsnerven (nervis opticus)

Synsnerven har til opgave at transportere impulserne fra nethinden til hjernen. Den består af omkring en million nervetråde (axoner) og er ca. en halv centimeter tyk. Den forlader nethinden i papilla. Dette punkt kaldes også for “den blinde plet”, fordi nethinden ikke har nogen sanseceller på dette sted. Derfor har det billede, som dannes i hjernen, rent faktisk en sort plet – som hjernen dog normalt kompenserer for, så vi alligevel opfatter det som et helt billede. Vi ser normalt ikke dette punkt, fordi vores hjerne sørger for at “udbedre” fejlen.

Fovea / fovea-fordybningen (fovea centralis)

Et lille område med enorm betydning: Fovea centralis, den centrale fordybning i den gule plet, er et område på under to millimeters størrelse, som udfører nogle af de vigtigste funktioner i vores optiske system. Det er placeret på midten af nethinden og er fyldt med sanseceller, som sætter os i stand til at se knivskarpt og med farver i dagslys. Når vi ser på en genstand, flytter vores øjne sig automatisk, så billedet bliver dannet på fovea.

De ydre dele af det menneskelige øje

Delene “udenom” menneskets øjne spiller en stor rolle for vores syn: De ydre dele af øjet omfatter øjenlåg, øjenvipper, tårekirtler og øjenbryn.

Tårekirtlerne (glandula lacrimalis)

Tårekirtlerne, som omtrent er på størrelse med en mandel, er placeret i øjenhulens yderside og producerer tårer, når der er brug for det. Tårerne er et sekret bestående af salte, proteiner, fedt og enzymer, som fugter og beskytter hornhinden og medvirker til at fjerne fremmedlegemer fra øjet.

Øjenlågene (palpebrae)

Øjenlågene fugter øjet, hver gang vi blinker. De lukker sig pr. refleks for at beskytte øjnene mod vind, væsker og fremmedlegemer. I gennemsnit blinker mennesker otte til tolv gange i minuttet og fordeler derved tårevæske over øjets overflade på en brøkdel af et sekund. Det holder hornhinden fugtig og forhindrer, at den tørrer ud.

Øjenvipperne (cilia)

Øjenvipperne er ikke alene pæne at se på, de har også en praktisk funktion: De beskytter øjnene mod støv, smudspartikler og fremmedlegemer. Det sker alt sammen helt automatisk: Så snart de fine hår kommer i kontakt med noget, eller hvis hjernen forventer, at der sker en kontakt, lukkes øjenlågene pr. refleks.

Øjenbrynene (supercilium)

Øjenbrynene beskytter øjnene mod sved fra panden.

Beskrivelse af synet: Sådan fungerer det menneskelige øje

At vi ser en genstand, er et resultat af en kompleks proces: Inden da er der udført en lang række individuelle trin i øjet og i hjernen. Vi taler om den retino-kortikale synsbane, som begynder i øjet og slutter i hjernen. Forenklet sagt: Det menneskelige øje opfanger lyset fra omgivelserne og samler det på hornhinden. Derved opstår det primære synsindtryk. Øjnene behandler dette billede og sender det til hjernen via synsnerven, hvor det omdannes til det, vi kalder “syn”. Lys er grundlaget for alt, hvad vi kan kan se. I fuldstændigt mørke er vi i praksis blinde.

Helt konkret betyder det, at der skal falde lys på en genstand, for at vi kan se den. Lyset kastes tilbage fra genstanden og bliver behandlet i vores synsapparat. Når vi ser på et træ, absorberer vores øjne det lys, det kaster tilbage: Lysstrålerne trænger først ind gennem øjets bindehinde og hornhinden. Derefter passerer de gennem det forreste øjenkammer og pupillen. Så når lysstrålerne frem til øjets linse, hvor de samles og overføres til den fotosensitive (= lysfølsomme) nethinde. Der bliver de visuelle data samlet og sorteret: Stavene står for lys- og mørkesyn, mens tappene sørger for skarphed og farver. Disse impulser føres videre til synsnerven, som leder dem direkte til hjernen, hvor de igen bliver vurderet, fortolket og samlet til det endelige billede.

På trods af vores detaljerede viden om det menneskelige øjes anatomi og dets opbygning, er der stadig mange ubesvarede spørgsmål om, hvordan vores bevidsthed fungerer. Så selvom vi ved, hvilke dele af hjernen, der er aktive, når vi ser noget, er der ingen, der ved fuldstændigt, hvordan vi opfatter verden ud fra det vi ser.

Synet i nærområdet og på afstand

Sunde øjne skifter helt automatisk mellem korte og lange afstande – uden hjælp af nogen art, så vi skiftevis kan se genstande skarpt både nær ved og på afstand. Denne dynamiske evne til at se genstande skarpt på forskellige afstande kaldes for akkommodation. Den skyldes elasticiteten af linsen i vores øjne. Så længe linsen har sin fulde funktion, kan den ændre form og dermed stille skarpt på genstande tæt ved eller langt væk, afhængigt af, hvad man ser på. Linsen er normalt flad og lang – den ideelle form for godt syn på afstand. Men når vi ser på en genstand tæt ved, bliver linsens krumning større: Den skifter til syn på nært hold, så vi også kan se genstande tæt ved skarpt. Akkommodationen udløses, så snart en genstand vises uskarpt på den gule plet.

Synet om dagen – sådan fungerer dine øjne

Når vi bruger vores øjne i kraftigt lys (fotopisk syn eller dagsyn), er de sanseceller, der bruges til farvesynet, aktive: tappene. Dagsynet påvirkes også af pupillerne: Jo kraftigere lys, desto mindre bliver pupillerne. De tilpasser sig ved skiftende lysintensitet og styrer dermed den mængde lys, der kommer ind i øjet. Denne funktion kaldes adaption. Solbriller og farvede brilleglas kan beskytte øjnene mod skarpt lys.  

Natte- og tusmørkesyn

Natte- og tusmørkesyn

Om natten skifter vores øjne fra dagsyn (fototopisk syn) til nattesyn (skotopisk syn). For sunde øjne tager det ca. 25 minutter at skifte til nattesyn. Jo svagere lyset bliver, desto mere aktive bliver de af øjnenes sanseceller, som er ansvarlige for vores nattesyn: De kaldes for stave. Samtidig udvider pupillerne sig for at “lukke” så meget lys ind som muligt. Sunde øjne kan uden problemer tilpasse sig skiftende lysforhold. Men arvelige sygdomme, visse former for medicin, øjenlæsioner og A-vitaminmangel kan medføre et dårligere natte - og tusmørkesyn. Det er et problem, som mange brillebrugere kender. Pupillerne skal udvide sig ved svagt lys. Det medfører, at dybdeskarpheden og rumopfattelsen begrænses, samtidig med at reflekser og dårlig kontrast trætter øjnene. Med i.Scription® teknologien fra ZEISS tages der hensyn til, at brugerens pupiller udvider sig om natten, så denne teknologi giver et betydeligt bedre syn i svagt lys.

Vidste du, at vores mørkesyn også spiller en rolle i forbindelse med sikkerheden i en flyvemaskine? Under landing og start dæmpes lyset i kabinen, så passagernes og besætningens øjne hurtigt kan tilpasse sig de ændrede lysforhold i tilfælde af et flystyrt. Dette kan spare kostbare sekunder i en nødsituation.  

Synsproblemer og øjensygdomme – hvad gør man, når synet er reduceret

Nærsynethed, langsynethed, aldersbetinget langsynethed (presbyopi) – der er mange synsproblemer, som kan begrænse vores visuelle opfattelse. I de fleste tilfælde kan et par optimalt tilpassede briller hjælpe os til at se klart igen. SE BEDRE forklarer: Hvilken type brilleglas er bedst egnet til de forskellige synsproblemer?

Mange øjensygdomme kan påvirke vores syn – med alvorlige konsekvenser for den måde, vi opfatter verden omkring os. Øjensygdomme kan være alt fra mindre alvorlige gener, som f.eks. kronisk tørre øjne, uklarheder i glaslegemet og skelen, til grå stær, grøn stær og øjenforkalkning. Hvad er de mest almindelige øjensygdomme, og hvordan kan vi opdage dem?

Synes du, det er svært at bevare overblikket over alle disse betegnelser og sygdomme? Tag det roligt! Som du kan se, er menneskets øje et yderst komplekst organ, som arbejder tæt sammen med hjernen. Ofte kalder man øjnene for vinduet til hjernen. Ingen af vores andre sanser giver os så mange oplysninger om vores omgivelser, om vores liv i hverdagen og om de mennesker, der omgiver os – og, til syvende og sidst: om os selv.  

Min synsprofil Bestem dine personlige synsvaner, og find din personlige brilleglasløsning.
Find en ZEISS optiker i nærheden af dig

Lignende artikler

Øjenbryn lyver ikke Det siger vores øjenbryn om os

Forstå synet 23-04-2019

Tags: Generelt om synet

Hvordan fremstilles brilleglas? Fra plastikglas til brilleglas af glas fra ZEISS – alt, hvad du gerne vil vide om produktion af brilleglas

Forstå synet 28-03-2018

Tags:

Identificering af synsproblemer Nærsynethed, langsynethed, astigmatisme osv.: Hvilke synsproblemer er der, og hvordan kan vi korrigere for dem?
Rød/grøn-farvesvaghed, rød/grøn-farveblindhed og fuldstændig farveblindhed Hvad er de forskellige typer farveblindhed? Og hvordan bestemmes de?

Forstå synet 29-11-2017

Tags:

Lignende produkter