ZEISS i.Scription-brilleglas.
Få et endnu klarere syn med tydeligere kontraster og mere levende farver – selv om natten og i tusmørke.
Brilleglas med i.Scription-teknologi fra ZEISS brugertilpasses individuelt ned til mindste detalje og passer derfor perfekt til dine øjne. Resultat: Et endnu klarere syn med strålende farver og tydelige kontraster. Oplev et knivskarpt, krystalklart syn – især om natten og i tusmørke.
Brilleglas med i.Scription®-teknologi.
Et knivskarpt og krystalklart syn med tydelige kontraster – selv om natten.
Oplev en helt ny synskvalitet. Til brilleglas med ZEISS i.Scription-teknologi kortlægges brugerens helt egen øjenprofil objektivt ved hjælp af et særligt computerstyret målesystem: ZEISS i.Profilerplus. Denne profil kan integreres i glasdesignet og i produktionen af brilleglasset. Dette giver mulighed for at korrigere for synsfejl, som slet ikke er blevet opdaget før. Resultat: Et knivskarpt og krystalklart syn om natten og i tusmørke, mindre blænding (f.eks. på grund af lyset fra de modkørendes forlygter), mere levende farver og en bedre kontrastopfattelse.
Et bedre syn om natten.
Mange brillebrugere oplever, at de ser dårligt om natten eller i tusmørke, fordi den reducerede lysmængde får deres pupiller til at udvide sig. Det resulterer i, at dybdeskarpheden og rumopfattelsen begrænses, samtidig med at reflekser og dårlig kontrast trætter øjet. Med i.Scription® tages der højde for de udvidede pupiller i glasdesignet, så dit natte- og skumringssyn bliver bedre.


Uden i.Scription-teknologi
Med i.Scription-teknologi
Analyserer dine øjne på ganske få sekunder. Med et resultat så detaljeret som et fingeraftryk.
Når du vælger brilleglas med ZEISS i.Scription-teknologi, undersøges dine øjne ikke blot med en standardsynstest – den subjektive refraktion, din optiker altid foretager – men analyseres også objektivt ved hjælp af et særligt computerstyret målesystem: ZEISS i.Profilerplus. Til forskel fra standardproceduren måles dit syn også med med udvidede pupiller, og ved brug af bølgefrontteknologi genereres din personlige synsprofil på ganske få sekunder. Resultat: En synsprofil så unik som et fingeraftryk, der sikrer, at ikke alene typiske synsfejl (f.eks. nærsynethed eller langsynethed), men også eventuelle mere komplekse synsafvigelser identificeres nøjagtigt – de såkaldte aberrationer, som har væsentlig indflydelse på din synskvalitet om natten og i tusmørke.

Større synskomfort, større sikkerhed.
Optimeret og tilpasset med den yderste præcision.
Brilleglas med i.Scription® kan optimeres og individualiseres yderligere under produktionen. Denne teknologi gør det muligt at fremstille præcisionsbrilleglas, som korrigerer så godt som overhovedet muligt. Det giver en større synskomfort – også ved milde grader af natteblindhed – og får dig til at føle dig mere sikker, når lyset er dårligt. Prøv selv at se.
Fuld UV-beskyttelse selv med klare glas
Der er altid uv-stråling. Også på overskyede dage. Uv-stråling er skadelig for dine øjnes sundhed, men også for omgivelserne omkring øjet. Beskytter du altid dine øjne, når du er udendørs? Nu har alle klare brilleglas fra ZEISS fuld uv-beskyttelse!
Brilleglassets særlige egenskaber filtrerer de skadelige uv-stråler bort og yder en vedvarende beskyttelse af dine øjne.
Farveskiftende glas. Brilleglasset med indbygget solbeskyttelse. Stilfuldt og praktisk.
Et par briller til enhver situation: Disse farveskiftende glas fungerer også som solbrilleglas. De bliver mørke på få sekunder og klare igen på blot få minutter. Og de yder selvfølgelig 100 % UV-beskyttelse.
Ridser og snavs har ikke en chance. Mere robuste end nogensinde.
Overfladebehandlinger af høj kvalitet gør dine brilleglas ekstremt modstandsdygtige over for ridser og statiske støvpartikler. Fordel: Dine brilleglas holder sig rene længere, hvilket også sikrer, at de er meget nemmere at rengøre. Se bedre, og se bedre ud – bl.a. også takket være den seneste anti-refleksbehandling.
5 tips til et bedre syn
Lignende produkter
Min synsprofil
Bestem dine personlige synsvaner, og find din personlige brilleglasløsning.
Find en ZEISS optiker i nærheden af dig